Man kan sige meget om KRS-One, men doven er han ikke. Ikke alene har han i gennemsnit udgivet ét album om året siden sin debut med BDP i 1987 (23 albums, til dem af jer som er lidt tunge), men derudover har han også fundet tid til at skrive tre bøger og bruger det resterende af sin tid med foredrag/forelæsninger om Hip Hop.


På det seneste er KRS dog trådt lidt til siden, for at dele rampelyset med nogle af datidens helt store helte, først med Marley Marl, dernæst med Buckshot og nu med Just-Ice, som han tidligere har arbejdet en del med. Selvom Just-Ice også har et ikke ubetydeligt antal udgivelser under sig, er hans udgivelser gledet længere og længere væk i det obskure, til trods for det fantastiske høje niveau han lagde for dagen, med sine udgivelser i slut-firserne.

Nu har de to veteraner så slået pjalterne sammen, om hvad der umiddelbart virker som den første i en række af EP'er (hvor mange vides ikke). Det er både spændende og farligt, idet KRS-One generelt har været meget svingende i kvalitet siden årtusindskiftet, og i hvert fald ikke har hørt et eneste Just-Ice track fra efter midten af halvfemserne, så man umiddelbart kunne frygte at det blot er to gamle mænd som prøver at holde gryden i kog.

EP'en starter ud med det hårde "Politricks", som har et rimelig hysterisk beat og en meget antændt KRS, som dropper knowledge/konspirationer som kun han kan. Just-Ice er lige så hardcore som jeg husker ham, og jeg undrer mig egentlig over hvorfor jeg holdt op med at tjekke op for ham, da hans flow er 100% on-point. På "Memories" kigger de to gamle mænd tilbage, selvom det er rimelig kliché at to 80'er helte vælger at reminisce sammen, er det tilpas veludført med en fed reggae vibe og nogle sjove generelle anskuelser, som alle kan huske tilbage på. Derudover er det en fin lille homage, til et tidligere Just/KRS nummer.

"Blah, Blah, Blah" er et super fjollet track, med måske det simpleste vers nogensinde fra Just-Ice

"all that blah, blah, blah... blah in your blah, blah / can lead to BLAH! BLAH! BLAH! in your BLAH! BLAH! / keep talking blah, blah, blah, for the sake of blah, blah, blah / is really n-no-not happening"

Det er sjovt og genialt, desværre er tracket rimelig kort (1:49) og det havde virkelig, virkelig været svedigt med et gæstevers fra eksempelvis Freddie Foxxx, Akinyele eller G. Rap (eller dem alle tre). EP'en slutter af med "Freestyle" og "There It Is", det første er en ren showcase af de to MC's rim arsenal, hvor begge imponerer til trods for deres høje alder - 45 er det nye 25. Det sidste nummer har en lidt mere alvorlig tone, og en dejlig hardcore east coast vibe. KRS-One er stadig tændt og Just-Ice er stadig super hardcore, det er en rigtig god afslutning på en meget veludført EP.

"We ain't blind to corruption, there it is / right were they incarceratin' all our kids / I protest against the pigs in blue, and black / acting like jiggaboos like god don't live in you, there it is / I spit a new narrative, I'm good for your eyesight like a carrot is / I bring bigger news to bigger kids, you want the truth well here it is, or rather, there it is / I can't be bought, Im tearin' up they highegest bid, look upon the floor, there is is / I live in the spirit, others don't know where it is / so my lyrics are designed to remind you, there it is / we ain't doin' bids to doin' gigs, it's all about what you doin' now, not what you did / they call me old-school but some how me and Just-Ice are droppin' jams like THERE IT IS!"

EP'en formår at gøre det, som enhver EP burde, den giver en lyst til at høre mere, dels fordi begge parter er super tændte, men også fordi indholdet er tilstrækkeligt varieret til at hvert track har sin berettigelse. Nu er det hele dog ikke rosenrødt, EP'en er meget kort - selv for en EP, og den generelle masterering er lidt "løs" (af mangel på bedre ord), det havde ikke gjort noget på en tvivlsom undergrunds vinyl fra 90'erne, men på en digital-only udgivelse fra 2010, er det lidt underligt at føles som om man lytter til et vinyl-rip - det er sikkert med vilje, men faktisk lidt irriterende. Med hensyn til EP'ens længde, kender jeg godt EP'ens begrænsninger, men med en varighed på 16:53, kunne de godt have smidt et remix eller to i mixet - ligesom man gjorde i gamle dage.

EP'en lover godt for fremtidige udgivelser i serien, og man kan kun håbe der bliver tid i skemaet, idet KRS har kollaborations projekter med henholdsvis Freddie Foxxx, DJ Premier og True Master i støbeskeen, som alle bliver meget, meget spændende at følge.