Sam Sneed - Street Scholars

Nu var det ikke helt tilfældigt jeg valgte at fremhæve Sam Sneed tidligere på ugen, jeg tænkte nemlig det ville være et udmærket påskud for at få skrevet lidt om hans unreleased projekt under Death Row fanerne. Derudover er det også en god måde at få introduceret det første af en stribe indlæg, som kommer til at handle om Death Rows forsvundne materiale.

Som det kort blev nævnt i "Produced by:" indlægget, er Sam Sneed en af de kunstnere som repræsenterer Death Row eraen umiddelbart under og efter dens første bølge af genredefinerende udgivelser, hvor Doggystyle, The Chronic og Murder Was The Case soundtracket er de mest nævneværdige. Det er da også på Murder Was The Case, at man for første gang bliver officielt introduceret for Sam Sneed, både som producer gennem "Natural Born Killaz", men også som rapper og Death Row artist på "U Better Recognize".

Den gode respons, og ikke mindst den overordnede kvalitet af hans arbejde, som igen kommer til udtryk på Friday soundtracket, i form af super-hittet "Keep Their Heads Ringin'", betyder da også at Death Row er villige til at satse en udgivelse med Sam Sneed og hans crew "The Street Scholars", som bl.a. består af J-Flexx, Sharief, Drauma og selvfølgelig Sam Sneed selv.

Albummet som var planlagt til at ramme masserne i 1996, blev desværre aldrig en realitet, sandsynligvis fanget i limbo mellem Death Row og Dr. Dre, som Sam Sneed i høj grad var en protégé af. Derudover kan det tænkes, at projektet så småt var ved at forældes, idet lyden af Death Row, west-coast og hip hop generelt, tog et relativt drastisk skridt i årene omkring '96-'98 væk fra Sam Sneeds G-funk tilgang, som især var karakteristisk ved start til midt halvfemsernes west-coast. Det samme skete også for Nate Doggs debut, som dog blev udgivet men endte med at floppe fuldstændig, idet G-Funk æraen var vel-overstået og rent ud sagt played-out.

Derudover indeholder albummet et par numre med east-coast artister, hvilket mange mener Death Row ikke ønskede at udgive på grund af spændingerne mellem west vs. east bøffen. Noget som yderligere blev cementeret, idet Dogg Pound flere gang har nævnt deres "Don't Stop" track med Nas, som blev fjernet fra Dogg Food albummet efter ordre fra Suge Knight.

Albummet, som det fremstår idag er eftersigende ikke komplet, idet det kun indeholder 9 numre, en kort (muligvis fake Intro) og en Interlude. Albums med "kun" 10 numre, er dog ikke uhørt, specielt ikke taget datidens tendenser i betragtning. Der kan dog ikke være nogen tvivl om at albummet ikke er helt færdigt, idet det overhovedet ikke indeholder samme samhørighed i numrene, som man ellers finder på de øvrige Death Row udgivelser. Desuden virker det underligt at inkludere to versioner af "U Better Recognize", når nu originalen i forvejen optræder på en stor Death Row udgivelse.

Der skal dog ikke være tvivl om, at albummet kunne have været en klassiker af proportioner, med original versioner af "Blueberry" (fra The Doggfather) - i form af "Blueberries", "Everyday Things" (med Nas, Natur og Dre) - i form af "Street Dreams", hvor Drauma erstatter Dre, og ikke mindst det legendariske "Lady Heroin", som ender med at optræde på Gridlock'd soundtracket i en anderledes version, er man garanteret kvalitets skæringer fra ende til anden.