"Bring da motherfucking Rawkus"

Som i måske har bemærket, ligger der en røde tråd imellem dette og Skillz indlægget i og med begge udgivelser stammer fra Rawkus Records. Selvom det overraskede mig at Rawkus overhovedet har skrottet nogen albums, så er det alligevel noget af en bedrift, at det (så vidt jeg er orienteret) faktisk er de to eneste albums som Rawkus nogensinde har lagt låg på, til trods for at det faktisk var et ret stort label i "indie" henseende.

Smif-N-Wessun har - meget ligesom Skillz, svært ved at få fodfæste i rap industrien omkring årtusindskiftet. Efter en tvungen navneændring til "Cocoa Brovaz", går deres første udgivelse forbi mangen en Smif-N-Wessun fan, samtidig med at anmeldelserne er langt fra positive. Efter den dårlige modtagelse af "The Rude Awakening", ser Priority ingen anden løsning end at fritstille de to PNC's, hvilket tvinger dem til at lede efter et nyt selskab.

Da tilbuddene ikke ligefrem kommer væltende, sætter de sig for at indspille noget selv, hvilket resulterer i "Super Brooklyn" singlen. Singlen bliver lidt af et undergrundshit, og ender med at sikre dem en kontrakt hos Rawkus. Tiden hos Rawkus byder på mange gæsteoptrædender på diverse Rawkus udgivelser, samt indspilningen af deres tredje album. Desværre ser albummet aldrig dagens lys, og det når end ikke at få en titel før Rawkus trækker stikket på projektet.

Hvorfor Rawkus vælger at droppe både Skillz og Cocoa Brovaz albumsene er ikke offentligt kendt, men noget kunne tyde på at det skyldes en omstrukturering af Rawkus, som sker i umiddelbart samme periode som begge albums bliver lavet (2002). Omstruktureringen, som betyder et partnerskab mellem Rawkus og Interscope/Geffen, har nok medført en revurdering af selskabets roster, hvor man har skønnet at Skillz og Cocoa Brovaz ikke var en rentabel forretning. Det er selvfølgelig bare min egen lille teori.

Albummet er som sagt indspillet i 2001/2002, og er meget Smif-N-Wessun karakteristisk. Lyden er en klar forlængelse af "The Rude Awakening" - på godt og ondt. Hvilket vil sige at man ikke skal forvente den samme grimeyhed som man fik på "Da Shinning" og at enkelte af numrene er tåkrummende simple i tekst og indhold, heldigvis er det dog kun meget få, da resten af albummet er vintage Smif-N-Wessun anno '98, og burde tilfredsstille enhver fan. Det skal da også nævnes at det er her man finder deres alle første kollaboration med Pete Rock, som netop er i gang med at producere hele deres kommende album, "Monumental". Enkelte af numrene er dukket op her og der efterfølgende, både på "Reloaded" albummet og nogle enkelte 12"ere.

Albummet er en vinyl rip, hvilket kan høres på pladestøj/skrat og volume udsving på enkelte af numrene, men ellers er lydkvaliteten ganske god, specielt i forhold til de vinyl rips som ellers florerer på nettet. Vinylen som er rippet har sandsynligvis været et testpres, specielt da der absolut ingen information er at hente omkring selve udgivelsen, hverken tracklist eller titel for den sags skyld. Desuden er der heller ingen information omkring nogen anden vinyl, hverken i form af promo'er eller bootlegs, hvilket blot forstærker min teori omkring et testpres. I og med der ikke eksisterer en officielt tracklist, kan denne ikke tages for gode vare, specielt taget i betragtning af, at det ovennævnte Pete Rock track blot bliver kaldt "Pete Rock Track".