Charles Hamilton - This Perfect Life

Som en af de 10 på XXL's freshmen liste for 2009, kan det måske komme bag på nogle at Interscope ikke valgte at udgive Carles Hamiltons major-label debut "This Perfect Life". Charles Hamiltons popularitet, hype og karriere kan i høj tilskrives internettet og hans evne til at udnyttet dets muligheder, har været et af hans kendetegn fra starten af. Det var da også en faktor som Interscope havde taget højde for, idet de planlagde udgivelsen af "This Perfect Life", som kunne have vist sig at være en af de mest interessante plade udgivelser overhovedet.

Oprindelig skulle albummet nemlig udgives i fysisk format, samtidig med at det blev sat til gratis download på internettet, hvilket vill være første gang for nogen udgivelse på et major-label. Sideløbende skulle den fysiske kopi indeholde DVD elementer, med musikvideoer og mulighed for at downloade ekstra indhold, såsom instrumentaler og en anderledes udgave under navnet "This Perfect Afterlife". Alt i alt, en rimelig interessant tilgang, som uanset hvad, ville have været et spændende eksperiment for et major label.

Desværre for Interscope og ikke mindst Charles Hamilton, så ender det med at være internettet som fælder ham, og hele misæren kan tilskrives 4 helt klare veldokumenteret faktorer.

1) Charles Hamilton er i fuld gang med sit "The Hamiltonization Project", som er et rimelig omstændigt mixtape koncept, hvor et nyt mixtape offentliggøres hver anden uge over 3 måneder. I mellemtiden får han en lukrativ aftale sat på plads hos Interscope, og pludselig skal den længeventede afslutning ikke længere introduceres på onsmash.com - en meget populær blog, men derimod på thisis50.com - 50 Cent's "blog", der tilfældigvis også er signet hos Interscope. Selvom det umiddelbart virker som et smart træk, bliver mange af de helt store Amerikanske blogs sure, og Charles Hamilton bliver i en periode boykottet fra flere af de helt store sider og får meget dårlig omtale på hans egen hjemmebane, nemlig internettet.

2) Charles Hamilton bliver slået af en pige, mens han er igang med at rappe for hende. Ikke umiddelbart et kæmpe problem, også selvom hele verdenen bliver indviet gennem YouTube. Problemet opstår derimod, idet det lidt efter lidt kommer frem hvorfor pigen slår ham og hvem hun egentlig er. Det viser sig nemlig at Charles Hamilton har haft et forhold til pigen, som så på et tidspunkt er blevet gravid og fået en abort med hans barn. Det vælger han så at rappe om foran hende, mens han giver indtrykket af at aborten er foretaget på hans opfordring, igen ikke et helt vildt stort problem, som ikke kan redes med lidt "damage control". Der er dog bare et lille problem, pigen viser sig nemlig at være niece af Mary J. Blige, som ikke er bleg for at give en sviner eller to til Charles Hamilton, da hun alligevel er igang med et rimelig stort promotion fremstød for hendes tour... ouch, America loves Mary.

3) sideløbende med ovenstående opstår der en del andre små-konflikter, først med et diss rettet mod Souljah boy, som jo ikke umiddelbart er negativt, han vinder da også lidt af hip hop folkets dunst ved dette stunt. Umiddelbart efter bliver han dog overmodig og begynder at rette det ene diss efter det andet, mod andre rappere på XXL freshmen listen og ikke mindst Rhymefest, det bliver igen et stort problem for Charles Hamilton, som efterhånden har et rimelig blakket ry, og så hjælper det ikke at disse alle hans fans' yndlings rappere.

4) Charles Hamilton udstår dog de små tilbageslag og Interscope står ved deres artist, men der går ikke længe før Charles får bægeret til at flyde helt over. Ved offentliggørelsen af cover og tracklist for sit nye album, fremstår det klart og tydeligt på bagsiden "Executive producers: Charles Hamilton & James Yancey" aka. J. Dilla, som er på hele hip hop lands radar efter hans alt for tidlige død. Der er dog bare et problem, Charles Hamilton har aldrig arbejdet med Dilla omkring projektet, faktisk har Charles Hamilton aldrig mødt Dilla, og hvad der startede som en velmendt homage til en annerkendt producer, ender med at blive et sandt PR mareridt for Interscope der har fået nok og dropper Charles Hamilton og hans udgivelse.

For at gøre det hele lidt mere absurd, begyndte Charles Hamilton at fortælle hele verdenen om hvordan ham og Dilla var kosmisk relateret, og hvordan Dilla havde snakket med Charles i sine drømme for at vejlede ham omkring projektet.

Charles Hamilton har mildest talt, haft meget svært ved at komme sig oven på alt den dårlige PR. For at komme lidt af det til livs, lod han sig indskrive på et psykiatrisk hospital, under påskud af at være mentalt ustabil - hvilket ikke lyder usandsynligt, det har givet ham lidt tilgivelse og oprejsning i hip hop land, som måske er klar til at give ham en ny chance.

Det som virkelig er en skam for Charles Hamilton, er dog at "This Perfekt Life" faktisk er en rigtig solid og gennemført udgivelse, som på grund af alle skandalerne og den efterfølgende massive online distribuering, blot vil blive husket som endnu et mixtape i bunken, fra en over-hypet og lettere psykotisk MC. Derudover havde han nærmest fuld kreativ kontrol over projektet, samtidig med at han stod bag 100% af produktionerne, så Interscope HAR troet på hans potentiale og det er synd at alle visionerne for albummet ikke blev ført ud i livet.