Så er det blevet tid til det først indlæg i 2011, og så er det endda også indlæg nr. 100 her på SPOL OP!, så hvilken bedre måde at indvie bloggen i det nye år og ved denne milepæl end med en konkurrence.

I denne installation af mode fænomener i hip hoppen, er det blevet tid til at hive fat i et mærke, som har været en del af hip hop moden siden dag et. Nemlig Puma, der med deres ikoniske Suede sko model - eller Clyde om man vil (selvom der er små forskelle), fra 60'erne blev et must-have for enhver b-boy med respekt for sig selv. Netop Suede modellen opnår enorm popularitet på grund af benyttelsen af det noget mere smidige ruskindsmateriale - deraf Suede, i stedet for læder og ikke mindst den store mængde farver skoen kan erhverves i.

Puma er dog først og fremmest et sportsmærke, og eftersom Suede er en træningssko er det kun naturligt for Puma at forsøge og videreudvikle deres produkt til at blive endnu bedre. Ind kommer Puma Dallas, som med en mere strømlinet og smidig udformning end Suede modellen hurtigt bliver en foretrukken blandt alskens sportsfolk i slut halvfjerserne til start firserne, specielt i fodboldmiljøet.

Men hvor Suede skoen opnår stor popularitet i Amerika, er det Dallas' eksponering i fodboldverdenen, som får dens popularitet til at eksplodere i Europa, hvor enhver B-boy med respekt for sig selv rocker et par Puma Dallas. Denne Europæiske eksponering gør hurtigt skoen til et kult-fænomen "over-there" hvor det ender med at være skate miljøet der virkelig tager skoen til sig, på grund af dens smidige egenskaber.

I halvfemserne har Puma udfaset både Suede og Dallas modellerne, men med en yderst succesfuld relancering af Suede modellen omkring årtusindskiftet, blandt andet med en stor "YO MTV Raps" kampagne er det endelig blevet tid til at Dallas modellen kan genfindes i butiks hylderne. I 2010 besluttede Puma nemlig at genudgive den populære model og det endda med et væld af freshe farver, til den forfængelige hip hopper, som elsker at farve koordinere. Netop Dallas modellen er en personlig favorit, så jeg er selvfølgelig super glad for at kunne lave dette lille samarbejde med Puma.

Puma vil selvfølgelig gerne vise deres taknemmelighed til hip hop miljøet, som har været en så integral del af deres brand, så de har indvilget i at donere to par Puma Dallas til jer læsere.

Det eneste du skal gøre for at vinde et par af de freshe sko, er at hoppe ind og følge SPOL OP! på Facebook, skrive hvilken str. du godt kunne tænke dig - fra 39 til 48, og "synes godt om" dette indlæg.

Farven på skoen er en overraskelse og sidste frist for tilmelding er søndag d. 16. januar kl. 14:00, vinderen offentliggøres samme dag kl. 20:00 på Facebook siden.




og i tilfælde af at du ikke vinder, så kan du købe et par Puma Dallas her: