Nu er det ikke fordi bloggen skal overrendes med konkurrencer, men når jeg nu decideret får tilbudt præmier, så vil jeg bestemt ikke sige nej og snyde jer for lidt godter.

Jazz to the Band er det måske ikkke alle som kender, men gør jer selv den tjeneste og tjek dem ud på bandcamp eller facebook, hvor der er mulighed for at høre deres debut "Støv", som jeg tidligere har anmeldt. Det er en super spændende udgivelse, som i min optik fortjener langt mere eksponering end den har fået

Emma Lill som er selskabet bag udgivelsen, har været så venlige at donere 2 stk. vinyler, som jeg kan udlodde som præmie på bloggen, så dem skal i selvfølgelig ikke snydes for.

Men vent, der er mere...

Danmarks måske største urban/fashion blog "Droz Daily Steezin", afholdt i går en fantastisk sjov og underholdende konkurrence over Ustream, hvor der var mulighed for at vinde en masse spændende præmier, blandt andet noget merchandise fra Def Jam. Jeg gik hen og vandt en Def Jam vinyl, som jeg dog tænkte kunne indgå i dagens konkurrence, samtidig med at jeg lige kan få anbefalet Droz Daily Steezin bloggen, som altid har været så venlige at give den op for SPOL OP!

Hvis man er interesseret i high end urban mode og hvad der rører sig på den nyere RnB og Hip Hop scene, så er Droz Daily Steezin et must og så er de også gode for en god omgang detaljeret NBA analyser, som helt klart fortjener mere feedback end de indtil videre har fået.

Det eneste man skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at følge SPOL OP! på facebook og synes godt om dette indlæg. Der vil blive trukket én hovedvinder, som vinder både Jazz to the Bands "Støv" og Def Jams "DJ Bring That Back" vinyler, og så bliver der trukket én yderligere vinder, som udelukkende vinder Jazz to the Band vinylen.

Tilmeldingsfristen for konkurrencen er søndag d. 27. februar klokken 14:00.