Torsdagens sidste hip hop koncert skulle stå eller falde med den franske DJ trup C2C, som tiltrak et langt større publikum end jeg - og måske også Roskilde Festival, havde regnet med. Da klokken rundede de 23:30 og C2C endelig fik lov til at gå på - ovenpå tekniske problemer, var der i hvert fald SÅ pakket i og omkring Cosmopol teltet, at det var svært ikke at skrue forventningerne en smule i vejret.

Desværre skulle man ikke mere end 5 minutter ind i settet, før spændingen blev afløst af rastløse ben hvorefter en stor del af publikum mere eller mindre forsvandt løbende hen over den første halvdel af showet. For selvom C2C havde skruet et fantastisk veludført set sammen, fyldt med finesser og showmanship, som man kun kan forvente sig af de absolut bedste turntablists i verden, så var det alligevel ikke helt nok til at fastholde et SÅ stort publikum i deres vold. I den forstand blev en stor del af scenetilstedeværelsen simpelthen FOR indforstået, også selvom flere af de mere tekniske scratch seanser blev mødt med stor jubel.

Det virkede nemlig for svært for en stor del af publikum at lade sig rive med, eksempelvis da der blev opfordret til at "check this scratch real close", idet langt størstedelen af publikum reelt set "bare" var kommet for at slå sig løs, og langt fra havde muligheden for at se hvad der reelt set foregik på scenen. Noget som selv det flotteste lysshow, ikke kan kompensere for og som kunne have været undgået på eksempelvis Arena scenen - som de umiddelbart sagtens kunne have fyldt ud.

Forløsningen kom dog under sidste halvdel af settet, hvor de to største hits - i form af "Happy" og ikke mindst "Down The Road", blev udfoldet og publikum virkelig fik anledning til at slå sig løs. Hvad der derefter fulgte, var 30 minutters stensikkeret showmanship, med koreograferet scratch battle, en fantastisk scratch medley fra swing, over i latin og til slut rock, som kulminerede i en fantastisk udgave af "The Beat" der - tro det eller ej, blev afsluttet med en cover version af Beastie Boys' "Intergalactic" hvor de 4 DJs i et kort øjeblik træder ud foran den massive 4 mands DJ pult og agerer rappere... det var rent ud sagt, fantastisk overskudsagtigt og en genial afslutning, på en lang og træg start.

Selvom en større scene med bedre mulighed for at ramme publikum direkte havde været en fordel, så havde en mere intelligent sammensætning af showet gjort underværker for helhedsindtrykket og skabt en mere dynamisk energi hos publikum uden de massive udvandringer, som desværre satte sit alt for tydelige præg på første halvdel af showet.