Da vi nu er nået til anden del af 2009 årgangen for XXL's "freshmen" liste, så skal det lige nævnes at vi allerede har gennemgået Ace Hood, Curren$y, Kid Cudi, Cory Gunz og Mickey Factz , det betyder at vi skal til at hive fat i de sidste fem på listen.


Blu
Blu kom nærmest ud af den blu luft (he, he, he), der han pludselig i 2007 indtog alles bevidsthed med sin debut "Below The Heavens". Et samarbejde med produceren Exile, som hurtigt fik ansamlet sig en hel del (fortjent) positiv respons. Hans arbejdsmoral virkede ligeledes upåklagelig, idet det hurtigt blev offentliggjort at han arbejde på en del andre projekter, som førte til to nye samarbejder og plader, i form af "The Piece Talks" med Ta'Raach under navnet "C.R.A.C." og "Johnson&Jonson" med produceren Mainframe under navnet "Johnson&Jonson", begge albums fra 2008.

Det var derfor rimelig oplagt at XXL opsnappede det nye talent til deres "freshmen" liste for 2009. Desværre for Blu har karrieren ikke rigtig udviklet sig så meget siden. Hans to førnævnte projekter - efter "Below The Heavens", fik langt fra samme positive respons, og det har generelt været svært for Blu at holde det samme fokus, der ellers var kendetegnende da han først brød på scenen. Hans gæstevers på The Roots' "How I Got Over", og hans inklusion i rap "bevægelsen" "All-City Chess Club", som inkluderer Asher Roth, Lupe Fiasco, Charles Hamilton, Wale, B.oB., The Cool Kids, J. Cole b.la., har dog skabt fornyet interesse i Blu.

Blu er ikke en mainstream kunstner, som man ellers finder på de her XXL lister, så der vil ikke på samme måde være ét decideret nummer som virkelig har sat ham på hip hop landkortet (endnu) og det er i højere grad det enkelte projekt - i form af "Below The Heavens", som virkelig åbnede døren for ham. Hvis man dog skal hive et enkelt nummer ud, som virkelig har differentieret Blu fra de øvrige, så må det næsten være "So(ul) Amazing" tracket fra netop den plade.

Wale
Wale er netop en af de kunstnere som jeg beskrev pladebranchen var på udkig efter i 2008, han har et meget seregn udtryk, både i sit flow, men også som kunstner, hvor han i en periode var velkendt for at hænge med de helt "rigtige" mennesker på de helt rigtige steder/tidspunkter. Ved hjælp af meget få mixtapes - præcis et om året, formåede han at opbygge en hel enorm hype, som XXL ikke kunne ignorere.

I 2009 blev det så endelig tid for Wale at bevise, at han kunne tage noget af sin mixtape magi og overføre det til et komplet salgbart album. Det resulterede i albummet "Attention Deficit" og selvom titlen var en hyldest til et af hans mere populære mixtape tracks "A.D.D.", så lykkedes det langtfra Wale at indfri de høje forventninger som var blevet opbygget. Til trods for relativt gode anmeldelser under albummets udgivelse, var folk ude i hip hop land knap så positive, og hans debut floppede fuldstændigt med knap 30.000 solgt albums den første uge - et mildest talt katastrofalt lavt antal, for et hypet album på Interscope Records med en første single med Lady Gaga.

For Wale har det efterfølgende været en hård kamp op ad bakke, hvor han igennem sit nyeste mixtape "More About Nothing" har formået at vinde lidt af folkets gunst tilbage. Til trods for at Wale har en stor mængde gode tracks bag sig, er det hans track med Lady Gaga "Chillin", som i meget lang tid definerede - og fældede Wale.

Charles Hamilton
Hvis Wale er den perfekte post-2008 rapper, i kraft af sin stærke individualitet og mainstream appel, så er Charles Hamilton den absolutte yderpol af det ene kritterie, man skal nemlig lede meget længe efter en rapper med en mere særegn personlighed/image end Charles Hamilton. Det hele starter med et meget omstændigt mixtape projekt, som nærmest tvinger Charles Hamiltons navn ned i halsen på enhver blog og disussionsforum, uden at nogen reelt set tager stilling til indholdets kvaliteter. Over 12 måneder bombarderer han Internettet med det ene månedlige mixtape efter det andet, samtidig med at han sørger for at have alle de vigtigste blogs og magaziner med, som samarbejdspartner. Et tiltag som bliver umuligt for XXL at ignorerer, de placerer ham derfor på deres "freshmen" liste, samtidig med at Interscope honorerer ham med en pladekontrakt.

Hvad der derefter følger, er måske nogle af de mest bizarre episoder i hip hop land, som jeg meget gerne vil have lov til at gemme til et andet indlæg. Resultat: Charles og hans album bliver droppet.

Til trods for Charles' godt og vel 30 mixtapes/albums, så har han - ligesom så mange andre mixtape rappers, ikke noget specifikt nummer som virkelig har defineret ham. Han har dog haft et mindre hit, i form af "Brooklyn Girls", som har optrådt i "Entourage".

Asher Roth
Hvad sker der når pladebranchens største guldæg bliver pillemisbruger? - man finder den bedste erstatning. Hvilke kriterier bruger man så? - jamen, hudfarven selvfølgelig... Nu er jeg måske lidt hård ved den kære Asher, men faktum er at den første hype der blev opbygget omkring Asher, var at han var en clean (i alle henseender) version af alle sammen yndlings white-boy, de havde endda begge et rimelig kikset fornavn. Intet pladeselskab i verdenen ville have ladet XXL slippe for at sætte Asher på listen, og han fortjente det skam også, for hypen var meget stor.

Måske for stor, for ligesom Wale lykkedes det ikke rigtig Asher at indfri de store forhåbninger. Hans debut, blev ligesom Wale et kompromis helvede og det blev straffet af fansene. Heldigvis for Asher, var der ingen Gaga single at forsvare og han har haft lidt nemmere ved at genvinde folkets tillid, som spændt følger med i hvad der kommer til at ske på hans kommende udspil.

Ashers definerende hit er uden nogen tvivl overhovedet "I Love College", et nummer som på den ene side adskilte ham gevaldigt fra Eminem og derved gjorde ham til en selvstændig kunstner, men også et nummer som skabte en selvstændig lille niche for Asher, som det ellers kun var undergrunden som havde bevæget sig i.

B.o.B.
Bobby Ray aka. B.o.B. er sidste mand i troppen, og også den der har fået absolut størst succes af de sidste 5 på listen. Ligesom så mange andre, skyldes en stor del af hans indledende hype også en omfattende mixtape indsats, men til modsætning fra mange andre, så blev denne hype via mixtapes opbygget mens han allerede havde en reel pladekontrakt, og så endda hos T.I.'s "Grand Hustle" under Atlantic Records. Med to digitale EP'er og et nummer som virkelig fik megen medvind, blev det oplagt for XXL at opsnappe den unge Bobby Ray på deres liste.

Alt er gået lige efter planen for B.o.B. med to kæmpe hits, i form af "Nothin' On You" og "Airplanes" er hans karriere nærmest først lige begyndt. Et gæstevers fra Eminem plejer også at hjælpe på tingene og indtil videre er B.o.B. i hvert fald sikret én til udgivelse hos Atlantic, som må være henrykte.

Selvom B.o.B.s "Haterz Everywhere" virkelig var stort i USA, så var det først med "Nothin' On You" med Bruno Mars, at man virkelig fik defineret B.oB. som en selvstændig kunstner, med sin egen lyd og tilgang.