XXL listen for årgang 2009 var i langt højere grad en fin-tuning af konceptet, end deres kompromisfyldte liste fra 2008. XXL har selv udtalt at 2009 listen var en "Internet list", i den forstand at den næsten udelukkende indeholdt Internet fænomener og ikke såkaldte artister som var "hot in the streets". Det er selvfølgelig en lidt interessant notering, når man alligevel skriver 2009 i kalenderene og at de fleste "street" rappere, for længst er rykket ind på Internettet. Derudover er realiteten nok nærmere, at det simpelthen ikke interesserer XXL at finde de kommende bedste, men nærmere de kommende største - og det er sgu en vigtig differentiering.


Det betyder dog ikke at XXL listen er fyldt med talentløse rappere, men det vidner om et skift i hip hoppen, hvor rappere tidligere blev bedømt udelukkende i forhold til deres lyriske formåen, bliver de nu også i langt højere grad bedømt på deres image og fremtoning. Af de store karrierer alle disse rappere blev spået, har der været en overvejende tendens til at den store hype ikke har affødet de stor salgstal, det kan skyldes at hypen ikke altid har handlet om det essentielle - nemlig musikken.




Blå bog: Årgang 2009
  1. Ace Hood - Ride
  2. Curren$y - Where Da Cash At
  3. Kid Cudi - Day 'n' Nite
  4. Cory Gunz - A Milli (original)
  5. Mickey Factz - Rockin N Rollin
  6. Blu - So(ul) Amazing
  7. Wale - Chillin'
  8. Charles Hamilton - Brooklyn Girls
  9. Asher Roth - I Love College
  10. B.oB. - Nothin' On You