Nas - I Am... The Autobiography (pre-release promo)

I 1998 havde Nas en del at bevise, manden som skulle bære New Yorks krone efter Biggie, blev nedsablet af de selv samme mennesker der engang havde tilbedt ham ved Illmatic alteret. Kritikken af "It Was Written" og det som de fleste omtaler som "The Firm flop" tog hårdt på den den nye superstjernes troværdighed og han havde derfor en hel del at bevise.

Nas var på en klar mission, nemlig at myrde sit alter-ego"Escobar" én gang for alle og gen-erobre titlen som New Yorks lyriske profet. Planen var simpel, udgiv et dobbelt album, som beskriver hele ens kunstneriske udvikling fra fødsel til døden og gør det til det mest personlige værk i hip hoppens historie under navnet "I Am... The Autobiography".

Desværre gik det ikke helt efter planen og hvad der skulle have været Nas' kunstneriske opus, endte istedet med at blive hans største kunstneriske fiasko. Men hvad gik galt og hvad skete der egentlig med "I Am... The Autobiography"?

Det er egentlig ret simpelt at svare på, der skete nemlig det som sker for alle albums i dag, men som absolut hørte til sjældenhederne i 1998, store dele af albummet blev nemlig lækket på Internettet og i særdeleshed en meget omtalt promo CD.

Netop denne promo CD er den eneste reelle indikation af de numre som skulle have optrådt på den originale "I Am... The Autobiography", og alene på baggrund af denne CD, modtog albummet en 4,5 mic bedømmelse hos The Source og blev hurtigt erklæret som den "rigtige" og "værdige" opfølger til Illmatic af Nas puristerne.

Desværre for Nas, var det anderledes tider i 1998 og Columbia gik rent us sagt i panik da nyheden om Internet lækkagen ramte. I nødhast blev det derfor besluttet at dele albummet i to separate udgivelser, samtidig med at man begyndte at indspille nyt materiale for at erstatte en stor del af de lækkede numre. Dette andet album ville ende med at blive Nas' absolut største kunstneriske fiasko overhovedet, nemlig "Nastradamus".

"I Am..." promoen blev i månederne op til selve udgivelsen bootleget i stor stil og mange fans så frem til at høre det endelige produkt i dets fulde 2 CD's længde, i stedet fik de en masse forhastet numre og en udgivelse der langt fra levede op til det oprindelige koncept om en autobiografi - denne del af titlen, blev da desuden også fjernet.

Med tiden har et væld af mennesker selv prøvet at sammensætte deres egne versioner af "I Am... The Autobiography", men ingen af dem repræsenterer albummet som det var meningen det skulle lyde, selvom nogle påstår ganske hårdnakket at de har den helt rigtige og "ægte" version. Det har de dog ikke, af flere årsager som simpelthen er for mange til at dække i ét enkelt indlæg, så i må tage mit ord for gode varer. Det er kun Nas selv og måske en håndfuld andre mennesker som med sikkerhed ved hvordan tracklisten skulle have været og generelt er der en meget stor sandsynlighed for, at det reelle album aldrig kom så langt i processen.

En stor del af numrene som optrådte på den lækkede "I am..." promo, dukkede efterfølgende op på "The Lost Tapes" og mon ikke der dukker lidt flere op på den kommende "Lost Tapes 2". Dette er en must-have for enhver Nas fan, da der virkelig er nogle perler iblandt.