Det er som sådan ikke fordi det er meningen der skal komme de her "dynamisk duo" indlæg hver uge, men jeg kunne simpelthen ikke vente med de her to, som uden tvivl er en af de mest karismatiske duoer i hip hop land, og som faktisk ikke har lavet så meget musik sammen, som man umiddelbart skulle tro.


Det drejer sig selvfølgelig om 2Pac og Snoop Dogg, der siden deres hit "2 of Amerikaz Most Wanted" fik mange til at efterlyse endnu flere kollaborationer med de to westcoast ikoner, rygter vil endda sige, at de to planlagde et kollaborerende album som skulle være udkommet blot et par måneder efter 2Pacs død, men det er - som så meget andet, blot ubekræftede rygter, som næppe har noget hold i virkeligheden. Ikke mindst fordi, det er relativ velkendt at de begge havde et anstrengt forhold,

Snoop og 2Pac har som sagt, slet ikke indspillet så meget materiale sammen som man umiddelbart skulle tro, og det er i denne henseende kun blevet til syv reelle tracks, da der ellers er tale om en reklame, et remix der kom ud efter 2Pacs død og en live version af "2 of Amerikaz Most Wanted", så man kan måske mere sige, at der er blevet sammensat en Dynamisk Duo EP. Der florerer selvfølgelig et væld af hjemmelavede tracks og remixes, hvor gamle 2Pac vers er sat sammen med Snoop vers, men jeg har udelukkende fokuseret på udgaver som enten optræder på legitime udgivelser, eller som man med 100% sikkerhed ved er original versioner.

Det vil dog ikke komme bag på mig hvis der er et par stykker jeg har overset, så drop endelig en kommentar hvis du ved mere end mig, så vi kan sørge for at disse lister altid er on point.
  1. All About U (Feat. Nate Dogg & Dru Down) (1996)
  2. 2 of Amerikaz Most Wanted (1996)
  3. Worldwide Dime Piece (Feat. Greg Nice) (1996)
  4. St. Ides Commercial (1996)
  5. Wanted Dead Or Alive (1997)
  6. Out The Moon (Boom, Boom, Boom) (Feat. Soopafly, Techniec & Tray Dee) (1997)
  7. Life's So Hard (1997)
  8. Street Life (19??)
  9. Pac's Life (remix) (2006)
  10. 2 of Amerikaz Most Wanted (Live at The House of Blues) (1996)