Så er det endelig blevet tid til at høre noget nyt fra supergruppen Slaughterhouse. Gruppen har tidligere nydt stor anerkendelse for deres debut, der - selvom den ikke umiddelbart faldt i min smag, blev mødt med overvejende positive anmeldelser.
Netop modtagelsen af deres debut, blandet med medlemmernes individuelle evne til at holde deres navn relevant, er uden tvivl også årsagen til at de nu kan kalde sig for label-mates med Eminem, da de netop er blevet signet til Shady Records.
I den anledning har de så valgt at udsende en lille EP, der dels fungerer som forsmag for deres kommende major-label debut, men som også har til formål at ruske lidt i folks bevidsthed, da det snart er to år siden man sidst har hørt noget fra gruppen.
EPen starter utrolig stærkt med "Back on the scene", som bliver gæstet af Dres fra Black Sheep - der selv har haft lidt af et comeback for nyligt, så titlen er passende og det er energien bestemt også. Samtlige MCs formår at skinne igennem og ikke mindst at skille sig ud, en problematik som jeg ellers oplevede prægede deres debut, hvor specielt Crooked I havde svært ved at skinne igennem og skille sig ud, til trods for at være en oplagte kandidat i kraft af sine vestkyst rødder.
Netop dét at skille sig ud, er der tydeligvis blevet rettet godt op på, hvor samtlige medlemmer virker sultne, uden at det hele stikker i øst og vest i et forsøg på at out-shine de andre. Det giver nogle langt mere helstøbte tracks end dem man ellers har været vant til, hvor tendensen har været at det var fire rappende individer, i stedet for en decideret gruppe. Dette skal i høj grad tilskrives at Crooked I endelig virker til at have fundet sin plads sammen med Joell Ortiz iblandt de to über lyrikkere, og det skaber et dejligt afbalanceret udtryk på EPens fire nye tracks, hvor selv det dødsdømte "Put some money on it (remix)" med The Lox - der på blot 4:30 minut skal formå at give samtlige syv! MCer pusterum, fungerer helt perfekt.
EPen er alt i alt en dejlig overraskelse i forhold til deres debut, den viser at de tydeligvis har udviklet sig i den rigtige retning og giver et lovende indblik i hvordan Slaughterhouse kommer til at lyde på deres nye label. Der er dog et men - det er der altid, EPen består af fire nye numre og to remix versioner af henholdsvis "Fight Club" og "Move On", desværre er begge disse remixes stærkt overflødige, hovedsageligt fordi de ikke er særlig gode, hvor især "Move On" - som ellers har været en personlig favorit, bliver fuldstændig smadret. Hvorfor ikke bare inkludere originalen, som er fantastisk - I don't get it.
Er man Slaughterhouse fan så er EPen en no-brainer, hvis man dertil tager i betragtning den mængde gratis materialle gruppens medlemmer ellers smider ud til masserne, så skylder man dem næsten at investere i denne EP, da den ikke vil skuffe. De to overflødige remixes, som trods alt udgør en tredjedel af hele EPen, trækker dog ned på karakterskalaen, da man reelt set kun står tilbage med fire numre, som dog er meget stærke.
2 kommentarer
MORT
09.02.2011, 11.44
Jeg har det lidt svært med Slaughterhouse....
Det er der flere grunde til :
1. Jeg syntes det meste af det de har udgivet bærer præg af at være indspillet meget hurtigt og det bærer produktionerne ofte præg af. Hvis man profilerer sig selv som en super lyrisk gruppe skal man bare have nogen bedre produktioner til at bakke det op.
2. Royce er adskillige niveauer over de tre andre! Joell Ortiz er også ret cool mens Budden og Crooked I er meget overvurderede efter min mening.
3. Kemien mangler. Jeg syntes det hele bærer præg af at gruppen bare er en marketings platform for deres respektive solokarrierer. Når man f.eks hører andre supergrupper som Westside Connection, Gravediggaz, Wu-Tang eller EMC får du en fornemmelse af at det er en flok gode venner der bare laver fed musik samme. Med Slaughterhouse virker det bare meget konstrueret og det er lidt synd.
4.Fint at de nu er på Shady Records men udover 50 Cent og D12 hvem har så haft glæde af det label? Stat Quo? Bobby Creekwater? Cashis?.... Både Royce og Joell har været Shady/Aftermath møllen igennem en gang, hvorfor tror de at det bliver anderledes denne gang?
Det hele virker bare meget formålsløst og det er jo fint hvis det er gratis promotion mixtapes de smider på gaden men de skal fandme stramme sig an før jeg betaler for det.
Skarp - 100%
09.02.2011, 12.29
Vil tillade mig at vaere delvis uenig med MORT.
1. Synes netop at en lyrisk gruppe ikke behoever de mest polerede produktioner. Her er det rappen der skal skinne i gennem, og ikke beats.
2. Royce er et geni, men han er bestemt ikke niveauer over de andre. Forstaar ikke hvordan man kan mene at Crooked og Budden er overvurderede. Crooked kan muligvis ikke baere et helt album paa egne skuldre, men manden har gang paa gang bevist at han kan sit kram. Budden er en sammensat rapper - ment paa den maade at han kan vaere svaer at saette i baas. Hvis man endelig skulle goere det, saa er han en mere end habil 'emo'-rappper (hader det ord)!