Så er det endnu engang blevet tid til at byde velkommen til en ny gæste top 10, og i denne omgang har jeg spurgt Vakili om ikke han ville byde ind. Da Vakili for blot et par måneder siden, indgik et mindre samarbejde med Ezi Cut omkring nummeret "Dress Code", så tænkte jeg desuden at det var på sin plads også at få ham ind over med sin top 10.

Så without further ado, så efterlader jeg ordet til henholdsvis Vakili og dernæst Ezi Cut:

Jeg har valgt at lave en top-10 over politiske tracks i 00'erne. Kriteriet er at tracket skal have et decideret politiske udgangspunkt - ikke handle om noget, hvor visse dele kan fortolkes politisk men heller nødvendigvis være en slagsang fra start til slut. Kriteriet er heller ikke hvilket numre der er mest politiske, men hvilke politiske numre der er fedest.

Vi starter i 2000:

1) Dead Prez - "They" Schools (2000)
Ligesom Immortal Techniques udgivelser kan stort set hele Dead Prez' Let's Get Free (2000) nævnes på denne liste. Modsat Immortal har både stic.man og M-1 dog crazy flows, fed stemmeføring, hårde hooks (med lidt kiksede kvindelige vokaler, ja) over vilde beats, blandet sammen med en lyrisk up-in-ya-face hardcore revolutionær gadementalitet. Jeg har valgt "They Schools" her fordi jeg har så vild optur over den pointe, de vælger at fortælle. Det er altid "let" at henvise til politibrutalitet, racisme osv., fordi det umiddelbart kommer tydeligt til udtryk i hverdagen. Men at lave et nummer om hvordan skolen - som statsinstitution - er med til at reproducere de kapitalistiske magtstrukturerer, holde den sorte underklasse ned og væk fra målet om et autonomt selvforsørgende lokalsamfund…damn. Og de gør det på en så ligetil og catchy Dead Prezish måde, at jeg ikke kan lave være med at beundre det.

2) Immortal Technique - The 4th Branch (2003)
Immortal Technique. På trods af monoton stemmeføring, flow, slappe hooks og ofte stenede beats så elsker jeg ham for hans on-pointness - lyrisk som intellektuelt. Tror ikke jeg kender andre rappere, der kan slå en (politisk) pointe så hårdt på plads. Man kan mene, hvad man vil om ham, men hele hans rapstil ånder revolution, og The 4th Branch (den fjerde statsmagt) handler om mediernes stærkt biased rolle i krige, amerikansk postkolonniel imperialisme og andre finurligheder.

"A continent of oil kingdoms, bought for a bargain /
democracy is just a word when the people are starving"

3) Promoe - KKKampain (2004)
Jeg er kæmpe Promoe-fan - men da jeg sad og lyttede arkiverne igennem gik det op for mig at han ikke har så mange numre der 'kun' er politiske. Det er vel det som også gør ham så fed, at selvom den politiske dagsorden altid er tilstede, så formår han at mixe det med alle mulige andre temaer. Når jeg så er landet på KKKampaign fra Long Distance Runner (2004) er det både fordi det er et sindssygt fedt spor, men også fordi det er et fremragende eksempel på hvordan han formår at blende historien om en far, der har skrubler over ikke at kunne forklare sin lille pige verdenssituationen sammen med de mange politiske uhyrligheder samme verden byder på.

"But Daddy isn't that strange? / Some people drinking nothin' but champagne /
others drinking dirty water from a bad drain/ is that also part of the K-K-Kampaign? /
Nah, she didn't st-st-stutter mothafucka…"

4) Kartellet - Heksejagt (2006)
Tilbage i 2006 udgav Kartellet - som består af Fantomet og Tempo Bang - den (stærkt) politiske demo Udlicitering og Indoktrinering. Jeg havde selv fornøjelsen af at turnere rundt omkring med dem og nummeret Heksejagt var altid min favorit. Nummeret handler om Xenophobi og hvordan fremmedangst bruges som et redskab af magthaverne til at indskrænke frihedsrettigheder, generelt splitte masserne og internationalt føre krig.

5) Jedi Mind Tricks - Shadow Business (2006)
Vinnie Paz. Italiensk homofobisk muslim, der med øl og pistoler i hånde prædiker væbnet kamp mod kristne og andre hedenske. Stoupe (Enemy of Mankind), producer og så vidt jeg har forstået, buddhist, der er bange for at flyve, hvorfor han aldrig er med på turne i Europa. Jedi Mind Tricks er en ret underlig størrelse. Deres første album hed fx The Psycho-Social, Chemical, Biological & Electro-Magnetic Manipulation of Human Consciousness (1997). Og selvom jeg elsker deres musik, ikke så meget for indholdet men for hele formen - så har jeg aldrig rigtig betragtet Vinnie P. som en politisk rapper. Sure, han kan finde på at sige et eller andet om Vesten eller om undertrykkelse osv. ind i mellem hvordan tibetanske munke tilbedereder hans morgenmad, men han har ikke nogen decideret politiske agenda. Det er også derfor jeg blev totalt overvældet over nummeret Shadow Business fra albummet Servants in Heavens Kings on Hell (2008) og Uncommon Valor: A Vietnam Story ft. R.A. the Rugged Man, som også er et crazy politisk nummer.

Shadow Business handler om og er en beskrivelse af arbejderes dybt dybt kummerlige forhold rundt omkring i verden (inkl. kinesiske arbejdere og amerikanske fanger i USA) - altså om moderne slavearbejdere, der hverken må forelske sig (!), får den mest usle løn under de (sundheds)farligste forhold, og hvordan udbyttelsen af deres arbejde danner grundlaget for at store multinationale virksomheder (læs: Nike, Burger King), kan tjene styrtende. Har stor respekt for JMT for det her nummer.

6) Natasja - Gi' mig Danmark tilbage (2007)
Natasja rip. Jeg tror ikke jeg behøver at fortælle så meget om det her nummer. Jeg plejer altid at spille det når jeg flexer som ipod-dj rundt omkring og elsker at se hvordan Natasja kan få folk der ellers stemmer Konservative til at skråle "VI VIL HA UNGEREN IGEN!". For selvfølgelig er man nede med Natasja og alt hvad hun siger - hun er jo død og var venstreorienteret, så selvfølgelig - især hvis man lever og er venstreorienteret. Sådan havde jeg det ihvertfald altid. Jeg havde ikke lige nærlyttet teksten, men det var et fedt nummer, hun sagde noget om staden, om at Pia var dum og så kunne det ikke rigtig være så meget forkert.

Men først da jeg fangede mig selv i rigtigt at lytte til teksten til det her nummer - der slog det mig, at damn - hun er on point hele vejen igennem. Selvom det er et fedt fest-nummer, så rammer hun virkelig plet stort set hele vejen igennem og jeg er enig med i hende i alt hvad hun spytter. Det tog mig lige et øjeblik at indse, men det her ér en classic.

7) Rasmus Modsat - Rim mod regeringen (2008)
Rasmus Modsat fra Guldgrubben lavede i forbindelse med forrige folketingsvalg et track til konkurrencen Rim mod regeringen. 2 vers der holder fra start til slut. Med superb indlevelse benytter han sig af en vildt elegant måde at lege med rimene og ordenes lyd samtidig med, samtidig med at han får nævnt og kritiseret helt konkrete politiske sager. Har lyst til at fremhæve en enkelt sætning, men synes næsten det er synd for der er så mange - helt klart en lytter værd.

8) Nas - Sly Fox (2009)
Ligesom Gi' Mig Danmark Tilbage behøver Nas vel heller ikke at blive præsenteret. Han er en af mine favorit-emcees, men har ligesom Vinnie P. heller aldrig betragtet ham som en der havde et politisk projekt. Indtil "Nigger"-albummet kom i 2009. Selvom det slet ikke er hans bedste udgivelse eller kommer i nærheden af nogle af de tidligere ting han har lavet, så er der nogle spor, som er fucking fede, og fucking (!) politiske. Helt sindssygt meget, når man tænker over det. Nummeret Sly Fox er virkelig en bombe - synes jeg ihvertfald. Berører nogle af de samme ting som Techs The 4th Branch, men fortjener stadig en plads.

"What about Cheney and Halliburton? /
The backdoor deals or oil fields, how is Nas the most violent person? /
Only fox that I love is the red one /
only black man that Fox loved was in jail or a dead one"

9) Wafande - Langt vej hjem (2010)
Det sidste nummer jeg vil nævne blev i virkeligheden udgivet i 2010, men føler ikke at jeg kan komme uden om det. Det er udgivet på Alis Riddim, Pharfar og Fresh' plade superdope plade og kunstneren hedder Wafande. Wafande, som mange også kender som Fantabis, har været i gamet længe efterhånden. Han har i mange år både lavet hardcore rapshit, soulful sange og reggae-tunes, på engelsk, fransk og nu også på dansk. Nummeret Lang vej hjem fangede mig oprindeligt fra en live akustisk session i TV2-Lorry, hvor Wafande sammen med blandt andre Pharfar (med papkasse og tændstiksæske) leverer en helt sublim version af nummeret.

Nummeret er et skud (ud) til Pia K., og de fremmedfjendske strømninger i Danmark. Pakket ind i en catchy melodi fungerer det som en personlig appel ala "selvom jeg har store brune øjne er jeg født i kbh" og giver nummeret en helt fænomenal styrke og vækker ihvertfald en masse følelser hos mig.

10) ?
Jeg havde ret svært ved at finde et sidste nummer, og tænkte at i stedet for at jeg "tvinger" et nummer ned på listen, så kan jer, der har læst det her komme med et bud som kommentar - guderne vil vide at der sikkert er en masse ill tracks jeg har glemt.

peace
Vakili

- Ezi