Efter en relativ velmodtaget EP fra Balthasar, er det endnu engang blevet tid til at høre lidt mere fra Struglaz kollektivet, i denne omgang er det blevet Mund De Carlos tur, som må siges at være en rimelig vel-renommeret herre i den danske undergrund, hovedsageligt på grund af nogle veldrejet tracks på diverse rap kompilationer, hvor specielt "Hulelignelse" fra Echo Out's "Spytbakken vol. 3" er blandt et af mine absolutte favoritter.


Nu er Mund De Carlo så klar til at stå på egne ben med sin debut EP "Det tar' tid", en EP der ligesom så mange andre, bliver præsenteret som et koncept album, hvor tidsperspektivet er pladens omdrejningspunkt.

Helt konkret kan man sige det er en rimelig lang EP, hele 7 numre og et enkelt skit er det blevet til og man kan måske undre sig over hvorfor man ikke lige valgte at færdiggøre lidt flere numre og kaldte det for et fuldlængde album, når nu ALLE laver en EP nu om dage - det er dog selvfølgelig fuldstændig underordnet. Det man dog kan - og burde, undre sig over, er hvorfor man ikke udnyttede denne mængde "ekstra" materiale, og valgte at skære nogle af de elementer fra, som ikke helt fungerede, for derved at lave en stram og helstøbt EP.

Dermed har jeg også sagt, at dette IKKE er en stram og helstøbt EP. Tværtimod fremstår den ufokuseret, og det er netop den manglende fokusering, der bevirker at nogle dele af EPen er med til at trække helhedsindtrykket gevaldigt ned.

Numre som "På kanten", "Alt klikker" og "Travlheden blænder" er helt reelt, ikke særligt gode, og især "På kanten" er til tider så tå-krummende pinligt, at man kan undre sig over hvad der helt præcist gik galt da det bevægede sig fra papiret og ind i indspilningsfasen. Hvis man dertil knytter, at EPen har en rimelig formålsløs skit, i kraft af "Når det hele går i ring", så står man tilbage med fire numre - der dog heldigvis ikke skuffer.

"Det tar' tid" er et virkelig potent åbningsnummer, som fint sætter rammen for EPens koncept, samtidig med at Mund De Carlo tidligt får fremvist sit imponerende flow. Dernæst følger de førnævnte antiklimaktiske tracks - som der ikke er nogen grund til at grave dybere i, til sidst afsluttes EPen med de tre absolut bedste tracks, i form af "Verden er perfekt med lukkede øjne", "Hver ting til sin tid" og "Når du", som virkelig beviser hvorfor Mund De Carlo er en af de aller bedste flowere (er det et ord) og teknisk dygtigste rappere på den danske scene, som heldigvis også har noget på hjertet. Det er bare virkelig en skam, der skal gå så lang tid ind i EPen før man finder ud af det, og risikoen er at de fleste er sprunget fra, før de når så langt.

Men Mund De Carlo har faktisk lavet en ganske udmærket debut EP, som desværre falder til kort på grund af manglende selv-kritik, enten hos ham selv eller i sin lejr, nogle af numrene er som sagt decideret dårlige, og tager ganske enkelt alt for meget af opmærksomheden fra dem som fungerer, det er en skam, for med en lidt strammere tracklist kunne de fire gode numre alene, have konstitueret en super veludført EP, og forhåbentlig er det noget som han vil være lidt mere opmærksom på næste gang.