Sidste år havde Roskilde Festival besøg af Rhymesayers artisten Brother Ali, igen i år står der Rhymesayers på programmet, denne gang i form af selve Rhymesayers fundamentet nemlig gruppen Atmosphere, der de seneste år efterhånden har cementeret sig som eliten af undergrundsrap.

Atmosphere består, som de fleste af jer ved, af rapperen Slug og produceren Ant. Men før Atmosphere og før Rhymesayers Entertainment, var der først og fremmest rapkollektivet "Headshots", som bestod af blandt andre Ant, Slug, Musab, Stress og Siddiq. Under "Headshots" navnet, fik de udsendt hele 7 udgivelser, som endte med at give dem tilstrækkelig med hype og opmærksomhed til at starte deres eget label - det er så her Rhymesayers Entertainment kommer ind i billedet.

Faktisk blev Rhymesayers Entertainment oprettet, som en direkte konsekvens af, hvor dårligt de blev behandlet når de rejste rundt for at promovere sig selv.

Som optakt til den kommende Roskilde Festival koncert med Atmosphere, har jeg derfor valgt at dele de syv oprindelige Headshots udgivelser, da de giver et godt indblik i Atmoshperes absolutte begyndelse, desuden er de nærmest umulige at fremskaffe, da de alle blev udgivet på kassette bånd, på nær den sidste "Se7en", som blev genudgivet på CD, med en medfølgende "greatest hits" af de seks foregående udgivelser. Udgivelserne er som følger:

  • Headshots vol. 1 - Wbboy Sessions
  • Headshots vol. 2 - Arrogance
  • Headshots vol. 3 - Compensation
  • Headshots vol. 4 - History
  • Headshots vol. 5 - Effort
  • Headshots vol. 6 - Industrial Warfare
  • Headshots vol. 7 - Se7en