Tilbage til begyndelsen

Tilbage i 2002-2003 var Jae Millz på alles læber, idet han gennem et massivt co-sign fra Puff Daddy, blev kastet ind i blandingsposen af up-coming New Yorker artister, sammen med navne som Ali Vegas, Red Café, Papoose og andre fra deres generation af east-coast artister. Hvis der dog var én ting, som skillede Jae Millz fra resten af feltet, så var det dog hans hjemstavn, Harlem.

Siden tidernes morgen, har Harlem altid holdt en meget særlig plads iblandt hip hop lands beboere, en tendens, som langt hen ad vejen kan være svær helt at forklare eller afdække. Én ting er dog sikkert, habile Harlem kunstnere får som oftest chancen til mainstream succes lidt hurtigere end deres Brooklyn brethren, men de får som regel også lidt længere snor hvad angår en mere mainstream orientering, som ofte præger rap fra Harlem.

Som den nye generation af Harlem rappere og i fodsporene af hvad Cam'ron og hans diplomats crew så småt var i gang med at opbygge, så det da også lyst ud for Jae Millz. En optræden i Puff Daddy og MTV's "Da Band", sikrede ham hurtigt en kontrakt hos Warner Music, som til trods for ikke at resultere i noget positivt, gav ham muligheden for at signe hos Universal Records, som var hurtige til at opsnappe den sultne rapper og gøre hans egentlige debut klar.

Som årene gik blev der opbygget masser af momentum for Jae Millz' kommende plade, hovedsageligt med en masse mixtapes og en tung radiorotation af nogle velmodtagende singler. Det stod dog hurtigt klart at Universal måske havde været lidt for langsomme til at indløse deres investering, idet der skulle gå helt til 2006 før en eventuel release kommer på tale, nemlig 2007.

En umiddelbar offentliggørelse af tracklisten forstærker blot fansenes frygt, idet flere numre, som på dette tidspunkt har mere end et par år på bagen, fylder store dele af tracklisten, samtidig med at Jae Millz' buzz formindskes drastisk for hver uge der går. Der går da heller ikke mange måneder før Jae Millz efter eget udsagn, søger om at blive fritstillet fra sin kontrakt, på grund af dårlig markedsføring af hans album.

"Back to tha Future" skulle som sagt have været Jae Millz' debut, det eneste umiddelbare officielle omkring albummet, er ovenstående pressemeddelelse fra Universal, som næppe indeholder en helt sandfærdig tracklist, idet Millz selv har nævnt flere numre som ikke optræder derpå, blandt andet "Bring it Back" med Jadakiss og "My Swag" som er produceret af Scott Storch og havde en god lille buzz i 2006.

Ikke desto mindre, forholder jeg mig til ovenstående tracklist, idet den som sagt er officielt udmeldt fra Universal Music. Der er ingen som tidligere har samlet alle numrene og bortset fra et par Jae Millz mixtapes under navnet "Back to the Future", så er albummet aldrig blevet lækket i sin helhed. Netop Jae Millz' store strøm af mixtapes, betyder at vi idag kan samle langt størstedelen af albummet selv, dog desværre med den konsekvens at flere af numrene har DJ drops ind over.

Det betyder dog ikke, at dette album ikke er en god lille tilføjelse til ens arkiv af unreleased album, og alene nummeret med Alchemist - "Al & Jae", er downloadet værd og også et af de tracks som var sværest at fremskaffe. Der mangler som sagt et par numre, nærmere bestemt de to sidste "Hip Hop" med afdøde Stack Bundles og "Stand or Fall". Om disse numre nogensinde bliver afdækket må tiden vise, indtil da har i en umiddelbar indikation af hvordan Jae Millz debut skulle have lydt.