Så blev det endelig 05-06-11 og tid til at introducere det nye tiltag, her på SPOL OP!


Som i måske allerede nu har bemærket, så er der kommet en ny menu, oppe i headeren, kaldet SPOL OPdate. Hvis du vil læse lidt om SPOL OPdate og tankerne bag, så fortsæt endelig med at læse videre, hvis du derimod ikke kan vente længere, så hop da straks ind på SPOL OPdate og se hvad det går ud på "live".

Til dem af jer, som bliver hængende her på SPOL OP! lidt endnu, vil jeg gerne have lov til at fortælle lidt om overvejelserne bag SPOL OPdate, og ikke mindst hvad SPOL OPdate overhovedet er.

Først og fremmest er SPOL OPdate en helt ny blog, som skal fungere som SPOL OP! bloggens nyhedsside. Man kan egentlig tænke det som en komplet videreudvikling af Ugens SPOL OP! indlæggene, som aldrig rigtig fandt en ordentlig plads her på SPOL OP!

Helt konkret er der nogle ting som jeg håber SPOL OPdate vil kunne bidrag med, i forhold til mange af de nyhedssider der ellers er der ude.

  1. SPOL OPdate skiller sig ud, ved at være en art mikro-blog, som i højere grad vægter hvad der fortælles om, mere end hvordan der fortælles om det. I den forstand er SPOL OPdate en direkte konsekvens af, at jeg oplever, at alt for mange danske hip hop nyhedssider, synes det er vigtigere at have en decideret artikel tilknyttet hver enkelt nyhed, også selvom det betyder at den pågældende nyhed ikke længere er en nyhed eller - i værste tilfælde, at flere nyheder slet ikke bliver dækket.

  2. SPOL OPdate er IKKE en "urban" blog. Selvom SPOL OPdate vil dække afgreninger af hip hop kulturen, så ligger det primære fokus i hip hop kulturen.

  3. SPOL OPdate dækker BÅDE den udenlandske, såvel som den danske hip hop scene. Fordi det er nemmere at få alt sin information ét sted og fordi det sikrer en konstant nyhedsstrøm, der kan gøre SPOL OPdate til din foretrukne nyhedsformidler, hvad angår hip hop relaterede informationer.

  4. SPOL OPdate er som sagt en mikro-blog, det betyder at nyheder kan bringes hurtigt og uden dikkedarer. SPOL OPdate kan i den forstand fastholde en høj nyhedsstrøm, hvor alle afkroge af hip hop interesserede læsere forhåbentlig vil kunne finde noget relevant fra dag til dag. Ikke dermed sagt, at ALT dækkes, men visionen er at kunne komme omkring de vigtigste og største nyheder, samtidig med, at de lidt mere gemte og ueksponerede nyheder også kommer frem i lyset.
Som udgangspunkt er SPOL OPdate i (beta), det betyder helt konkret at SPOL OPdate kører på en 12 måneders prøveperiode, hvor min forhåbning er at responsen vil være så god, at det bliver en fast del af SPOL OP! bloggen. Derudover skal i ikke frygte at SPOL OP! bloggen bliver tilsidesat, tværtimod kan SPOL OPdate gøre det muligt for mig at koncentrere mig om at bringe jer de samme indlæg som i elsker fra SPOL OP!, samtidig med, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over, at i ikke bliver opdateret på nyhedsfronten.

Jeg håber at i alle vil tage godt imod det nye koncept, nu synes jeg at i skal hoppe ind på SPOL OPdate og se hvordan det hele ser ud "live", samt følge med i hvordan siden så småt bliver fyldt op med nyheder i de kommende dage.