Som et af de mest hypede navne overhovedet, på tværs af musikalske genrer, så skal der ikke lægges skjul ved, at det har været noget af et scoop for Roskilde Festival at sikre sig bookningen af OFWGKTA der efterhånden ligger verdenen ned, mens rygterne spredes omkring deres vilde, uforudsigelige og hemningsløse optrædender, som blandt andet har bevirket, at den uofficielle frontmand i truppen, har lidt under et brækket ben de sidste par uger. Men er det alt sammen hype, eller er der reelt set noget om snakken?

Rimelig konkret, så synes jeg at koncerten lægger op til en lidt anderledes anmeldelse, i den forstand at det reelt set ikke er så interessant at belyse hvilke numre der egentlig blev spillet, fordi de ikke rigtig udgjorde essensen af selve koncerten. Ja, der blev spillet Sandwiches og Yonkers, og ja publikum var ekstatiske hele vejen igennem, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at præstationerne på scenen var katalysator for dette.

Mange pauser i numrene, blandet med en bevist manglende struktur - "we don't have a fucking setlist, we never do", og nogle tvivlsomme præstationer fra MellowHype og Domo Genesis, var med til at stille spørgsmålstegn ved truppens egentlige kvaliteter som liverappere, mens Tyler og ikke mindst Mike G. - som virkelig overraskede positivt, sikrede at der blev holdt en vis standard.

At der var energi og krumspring på scenen, skal der ikke herske nogen tvivl om, og det var mest af alt dét, som publikum var kommet for at opleve. Dét, og så også lige Tyler, som uden sammenligning er den mest karismatiske i kollektivet, selv i en kørestol og humpende rundt på ét ben. Han bærer følelserne helt ude på tøjet, og det var tydeligt at han var glad, stolt og overrasket over den modtagelse og energi udladning der kom fra publikums side... den var nu også overvældende.


At der er karisma og krumspring, kan dog ikke alene bære en koncert, også selvom det muligvis var det som folket var kommet for at se. Det blev da også tydeligt i slutningen, at publikumets begejstring og higen efter det vilde og kaotiske er et dobbeltsidet sværd, idet Tyler imod Roskilde Festivalens retningslinjer valgte at stagedive (som om man ikke havde set den komme), hvorefter lyden og koncerten blev afbrudt. På den ene side, var det præcis det som publikum ønskede, men på den anden side, blev det også åbenlyst, at forløsningen ikke havde indfundet sig hos publikum. Jubelråbene blev hurtigt udskiftet med massiv buhen, fra et publikum der reelt set ønskede en ordentlig afsked med kollektivet.