Knoc-Turn'Al - Knoc's Landin

Knoc-Turn'Al er der måske en del der kan huske fra det efterhånden klassiske "The Wash" soundtrack fra 2001, som red videre på Dr. Dre's overordentlige store bølge af succes, ovenpå den fantastiske modtagelse af "2001". Ét af de helt særlige kendetegn ved netop dét album, var dog hverken de to hovedpersoner - i form af Snoop eller Dre, men derimod en relativ ny spiller, som fik en helt central rolle på soundtrackets hovedsingle "Bad Intentions" og ikke mindst på soundtrackets uoficielle streetsingle "Str8 Westcoast". Det drejer sig selvfølgelig om Knoc-Turn'Al, der dengang i 2001 var på alles læber, som en værdig afløser for Snoop Dogg, som ikke rigtig havde positioneret sig (endnu) efter hans afgang fra No Limit/Master P lejren.

Men hvad skete der egentlig bagefter for Knoc-Turn'Al, der for mange nærmest forsvandt, for blot at dukke op igen i 2004, med fornyet energi - men med langt mindre buzz. Og hvordan kan man egentlig gå fra at have Missy Elliott og Dr. Dre på sin første single, til nærmest at blive glemt i samme åndedrag?

Svaret er, som så mange gange før, ganske simpelt, pladeselskabet fuckede gevaldigt op. Helt konkret, forholdte det sig såden, at Knoc-Turn'Als debut "Knoc's Landin" blev massivt bootlegget og lækket på internettet, i en sådan grad, at pladeselskabet valgte at droppe selve pladen. I stedet for at lade Knoc indspille en ny plade, sammensatte de en EP - under navnet "L.A. Confidential presents: Knoc-Turn'Al", med 4 numre fra det oprindelige album plus to nye numre. Som man kan gætte sig til, var der ikke meget incitament for at købe denne noget fesne EP, og istedet gled Knoc længere og længer ud i obskuriteten, hvor han er forblevet, kun afbrudt af enkelte afstikkere.

Hvorfor man i sin tid, ikke blot udgav "Knoc's Landin" i dens originale udformning, inklusiv de to ekstra numre, er mig en gåde. Men én ting er sikkert, der havde uden tvivl været et større incitament, for dem der ikke havde bootlegget albummet, til at købe det, hvis det havde haft de tiltænkte 17 numre, istedet for de 6 som endte på EPen.

Tryk her for at hente: Knoc-Turn'Al - Knoc's Landin