Ovenpå den fantastiske "Hip Hop" single mellem Nas og Scarface, var det oplagt at lave en form for "Dynamisk Duo" indlæg imellem de to herrer. Hvis man er lige som mig, så ved man også at man ikke kan sige Nas og Scarface uden at inkludere Ice Cube, dels fordi de alle tre - for mit vedkommende, repræsenterer det ypperste inden for deres respektive geografiske områder, men også fordi der for nogle år siden florerede vedvarende rygter omkring et decideret projekt mellem Nas, Cube og Face ovenpå et remix af Ice Cubes "Gangsta Rap Made Me Do It", som netop blev gæstet af Nas og Scarface.

Selvom projektet aldrig blev til mere end snak, så kan man ikke lade være med at undre sig hvor stort det egentlig kunne have været, og i stedet må man "nøjes" med nedenstående tracks, som er en sammensætning af alle de tracks hvor Nas, Face og Cube optræder sammen hinanden på kryds og tværs. Det mest overraskende er uden tvivl at Nas og Cube kun har lavet et enkelt track sammen, og at Cube og Face ikke allerede har lavet et projekt sammen ovenpå alle de tracks. Nu krydser jeg bare fingre for at Scarface og Beanie Sigel albummet bliver til noget.
  1. Scarface & Ice Cube - Hand Of The Dead Body (Feat. Devin The Dude)
  2. Scarface & Ice Cube - Game Over (Feat. Dr. Dre & Too $hort)
  3. Scarface & Ice Cube - The Geto (Feat. Willie D & KB)
  4. Scarface & Ice Cube - Two To The Head (Feat. Kool G. Rap & Bushwick Bill)
  5. Scarface & Ice Cube - You Delinquent (Feat. Mack 10)
  6. Scarface & Ice Cube - Chris Benoit (Feat. ICP) (Remix)
  7. Scarface & Ice Cube - Definition of Real (Feat. Z-Ro)
  8. Scarface, Ice Cube & Nas - Gangsta Rap Made Me Do It (Remix)
  9. Scarface & Nas - Favor For A Favor
  10. Scarface & Nas - In Between Us
  11. Scarface & Nas - Yacht Music (Feat. Willie The Kid & Marsha Ambrosius)
  12. Scarface & Nas - Hip Hop (Feat. DJ Premier)
  13. BONUS: Ice Cube & Geto Boys - 5th Ward South Central Malt (St. Ides Commercial)