"For et års tid siden var det stadig muligt at være en ikkesquare og ikke kende til Ka. Nu har alskens folk supportet manden, og han er hvad man kalder HOT på blogs og shit. Så hvis du ikke ved nu, så er der en procentvis stor chance for du er en square." - så kort og kontant kan det siges, og hugget direkte fra Jacob Valbjørns blog "Lejligheden til Venstre".
Jeg har seriøst ventet i to dage med at høre det her album, bare for at lave det her indlæg og jeg har glædet mig fucking meget til at høre det, så sæt igang.
01. You Know It's About
Albummet starter med en lille sample fra en film, som man eksempelvis kender det fra Wu.... Beatet sparker ind, det er noget hardcore dystert shit som godt kunne lyde som noget Alchemist og Oh No ville lave til deres Gangrene projekt. Ka er sædvanligvis super underspillet, og det hele er fucking hårdt, på den der sindsygt underspillede måde. Virkelig et dope åbningstrack, som (forhåbentlig) sætter tonen for resten af pladen... "They know it's about, that pain, that gutter..." - det er raw shit det her.
02. Our Father
Stadig rimelig trippet beat, gad vide om han egentlig selv producerer sine tracks... hmmm. Umiddelbart synes jeg desværre beatet er RET forstyrrende. Det er som man kan forvente sig, ret underspillet, men med nogle ret kraftige synths (tror jeg da), som desværre er lidt for dominerende. Ka kører sin sædvanlige kølige stil og jeg er lidt ked af at det er spildt på det her beat... hurtigt videre til det næste.
03. Jungle
Smooth ass beat, "born in the jungle" type shit og det er smukt. Filmisk blacksploitation agtig lyd over beatet (og ikke på den der kitch måde), så man bare får lyst til at vibe til det for evigt. Fantastisk track.
04. Barring The Likeness
Ovenpå på det filmiske backdrop fra før, er der lagt op til total minimalisme her i form af en konstant 2-tone bas gang, lidt djembe trommer og en enkelt tamburin her og der. Igen synes jeg beatet fylder lidt for meget (I dette tilfælde en meget dominerende bas) i forhold til Ka's super underspillede levering, og det er sgu fucking ærgerligt
05. Nothing Is
Betydeligvis mere karakteristisk beat, som man kender det fra hele Roc Marci, Prodigy eller i dette tilfælde Ka lyden. Ikke så meget andet at sige egentlig... "I don't get rich off this, this is labour of love"
06. Soap Box (Feat. Roc Marciano)
Alle tracks starter med de her små film/tale samples, det er egentlig cool nok. Men jeg ved også bare at det bliver fucking svært at finde rundt i numrene, når jeg får den ud i bilen... nåh, anyway. Funky ass beat, som igen er SÅ underspillet, hvilket egentlig må siges at være hele Ka's "ting". Jeg tænker at man enten elsker det, eller hader det, jeg er rimelig vild med det. Men det er klart en smagssag. Roc marci er heller ikke ukendt indenfor den hardcore underspillede stil, og på dette track er det ingen undtagelse. Det er også liiiidt tiltrængt at høre en ny stemme på pladen, specielt nu hvor man er lige over halvvejs.
07. Peace Akhi
"Pistols the only piece I see, it's war here, but still tell my ni**as peace akhi"... syg åbning. Lyrisk er Ka bare så fucking on point altså. På mange måder er beatsene helt underordnede med en rapper som Ka, for man skal seriøst lytte til ham. Han nærmest hvisker på det her track, det er SÅ hårdt, på den der totalt ikke-M.O.P. agtige måde, jeg elsker det. Sygt track det her, vi laver grimasser til den her slags herude.
08. Knighthood
Hold da kæft, så kommer der sgu noget Wu vibe over den - ikke på nogen kung fu måde, mere på den der anden måde. Det er et fucking hårdt track det her, det er de selvfølgelig alle, men det her får klar nakken til at nikke betydeligvis mere end de foregående.
09. 30 Pieces Of Silver
Der er noget lettere filmisk over mange af numrene på pladen og det her track er ingen undtagelse. Beatet bygger sig op løbende, men i sidste øjeblik trækker det sig ind igen og det passer perfekt til Ka's lyrik, selvom det altså er lidt svært for ham at komme igennem de her lidt for dominerende beats. Stadig et bims track though. I det hele taget er det her uden tvivl et album som fortjener LANGT mere end et enkelt gennemlyt.
10. I'm Ready
Der er så mange quotables på denne her plade, at det næsten er åndsvagt. Cormega ville myrde det her track, fuuuuck altså. Eller Tragedy Khadafi.
11. Off The Record
Sidste track på pladen. Det her nummer er dope as fuck, hvis man kan fange alle referencerne uden at se den video han har lavet til, så er man certified! Det er også en ganske fin afslutning på pladen.
Opsummering
Ka er som ka nu engang er, det kan man enten elske eller hade. Personligt er jeg helt vild med det. Det siger sig selv, at Ka ikke er den type rapper som man bare lige skimmer, og albummet fortjener da også mere end et enkelt gennemlyt. Heldigvis har man også lyst til at dykke ned i det, og jeg glæder mig allerede til at trykke play og høre det igen og igen. Når det så er sagt, så er der også nogle numrer på pladen som simpelthen ikke fungerer for mig, hvor beatet simpelthen dominerer for meget i forhold til hans laid-back stil. Derudover så savner man lidt et par gæster, da det godt kan blive lidt ensformigt i udtrykket, hvor lidt variation ville gøre underværker... en playlist med nedenstående tracks, blandet med lidt Prodigy, Roc Marci, Cormega og Gangrene, så er man dog ud over det problem, og jeg er ikke i tvivl om at denne her plade kommer til at være i meget tung rotation hos mig det næste stykke tid.
Tracks man skal SPOL OP! for:
01. You Know It's About
03. Jungle
07. Peace Akhi
08. Knighthood
09. 30 Pieces Of Silver
10. I'm Ready