Hvis i aldrig har hørt om/eller givet Freddie Gibbs et lyt, så har i enten a) ingen interesse for gangsterrap (spring blot denne anmeldelse over) eller b) et bevidst fravalg af alt for hypede kunstnere. Personligt er jeg selv en b'er, og hvis det ikke var for min blogging hobby, ville der uden tvivl være rigtig mange kunstnere, som jeg end ikke ville ænse - og Freddie Gibbs er én af dem, det er dog en skam.


For Freddie Gibbs er gangsterrappens nye håb, og med en attitude, autenticitet og kant, som mange andre rappere kun kan drømme om, er rigtig mange begyndt at åbne øjnene og ikke mindst ørerne for talentet (no Kalle Pimp). Det som dog adskiller Gibbs fra enhver anden gangsterrapper, er hans foragt for alt bling og blær, og hans ønske om at bringe "reality rap" tilbage. Så bliver det spændende at se hvor lang tid det holder, for med usandsynlig meget hype og omtale, går der nok ikke længe før han selv kan leve den livsstil han så ihærdigt angriber - for hvordan er det nu lige "reality rap" lyder med millioner på kontoen?

Str8 Killa EP består af 8 tracks, som mere eller mindre skal fungere som officiel præsentation af Freddi Gibbs, der nemlig har to fuld-længde albums på vej. Hvoraf den ene, er et kollaborativt samarbejde med Alchemist (rigtig spændende).

EP'en er med sine 8 numre i den længere ende af den slags udgivelser, og for ca. 5$ er det også i den billigere ende. Men hvad er det egentlig Gibbs vil med denne EP, og er der egentlig noget at komme efter, hvis man allerede har alle hans mixtapes? - egentlig ikke.

Perlen på skiven er uden tvivl det - hvis man har fulgt Gibbs, kendte "National Anthem (Fuck The World)", som da også har fået sig en musikvideo. EP'en har dog ét stort problem, og det er ikke Gibbs, men derimod de gæster han inviterer med sig. Big Kill (?) og Jay Rock ødelægger rent ud sagt "Str8 Killa No Filla" og "Rep 2 Tha Fullest". Og det stjernespækket "Oil Money" er bare ikke særlig interessant (rent lyrisk), til trods for det fantastiske lydtæppe leveret af Dan Auerbach (Black Keys), som bare ligger op til så meget mere.

Selvom det kun er 3 numre, så udgør det alligevel en stor del af hele udgivelsen på 8 numre. Tilsæt derudover det rimelig kedelige "Live By The Game", og man står tilbage med en udgivelse som egentlig kun indeholder 4 rigtig interessante skæringer, men som tilsammen udgør en rimelig formålsløs EP.

Hvis man har fulgt Gibbs længe, og desuden har downloadet alle hans mixtapes, så skylder man ham næsten at kaste de ca. 30 kr. EP'en koster efter ham, hvad enten den er digital eller i fysisk format. Resten, burde vente på albummet med Alchemist, eller starte med ét af hans mange mixtapes.