Hvis i aldrig har hørt om/eller givet Freddie Gibbs et lyt, så har i enten a) ingen interesse for gangsterrap (spring blot denne anmeldelse over) eller b) et bevidst fravalg af alt for hypede kunstnere. Personligt er jeg selv en b'er, og hvis det ikke var for min blogging hobby, ville der uden tvivl være rigtig mange kunstnere, som jeg end ikke ville ænse - og Freddie Gibbs er én af dem, det er dog en skam.
For Freddie Gibbs er gangsterrappens nye håb, og med en attitude, autenticitet og kant, som mange andre rappere kun kan drømme om, er rigtig mange begyndt at åbne øjnene og ikke mindst ørerne for talentet (no Kalle Pimp). Det som dog adskiller Gibbs fra enhver anden gangsterrapper, er hans foragt for alt bling og blær, og hans ønske om at bringe "reality rap" tilbage. Så bliver det spændende at se hvor lang tid det holder, for med usandsynlig meget hype og omtale, går der nok ikke længe før han selv kan leve den livsstil han så ihærdigt angriber - for hvordan er det nu lige "reality rap" lyder med millioner på kontoen?
Str8 Killa EP består af 8 tracks, som mere eller mindre skal fungere som officiel præsentation af Freddi Gibbs, der nemlig har to fuld-længde albums på vej. Hvoraf den ene, er et kollaborativt samarbejde med Alchemist (rigtig spændende).
EP'en er med sine 8 numre i den længere ende af den slags udgivelser, og for ca. 5$ er det også i den billigere ende. Men hvad er det egentlig Gibbs vil med denne EP, og er der egentlig noget at komme efter, hvis man allerede har alle hans mixtapes? - egentlig ikke.
Perlen på skiven er uden tvivl det - hvis man har fulgt Gibbs, kendte "National Anthem (Fuck The World)", som da også har fået sig en musikvideo. EP'en har dog ét stort problem, og det er ikke Gibbs, men derimod de gæster han inviterer med sig. Big Kill (?) og Jay Rock ødelægger rent ud sagt "Str8 Killa No Filla" og "Rep 2 Tha Fullest". Og det stjernespækket "Oil Money" er bare ikke særlig interessant (rent lyrisk), til trods for det fantastiske lydtæppe leveret af Dan Auerbach (Black Keys), som bare ligger op til så meget mere.
Selvom det kun er 3 numre, så udgør det alligevel en stor del af hele udgivelsen på 8 numre. Tilsæt derudover det rimelig kedelige "Live By The Game", og man står tilbage med en udgivelse som egentlig kun indeholder 4 rigtig interessante skæringer, men som tilsammen udgør en rimelig formålsløs EP.
Hvis man har fulgt Gibbs længe, og desuden har downloadet alle hans mixtapes, så skylder man ham næsten at kaste de ca. 30 kr. EP'en koster efter ham, hvad enten den er digital eller i fysisk format. Resten, burde vente på albummet med Alchemist, eller starte med ét af hans mange mixtapes.
3 kommentarer
Pede B
02.09.2010, 16.37
Freddie Gibbs er for vild. Jeg har været fan siden Live From Gary mixtapet og den mand er stadig for vild. Kombinationen er fede rim, bone-thugs-dobbeltempe og gode historier sætter ham klart på min top5 i dag. Tjek numre som Queen, What it be like og især Concentration!
Pede
tba
02.09.2010, 19.55
"What it be like" er THE SHIT, og det kan ikke siges nok, var nok tracket som virkelig gjorde at jeg gav resten af hans katalog et lyt - og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Han er uden tvivl en af de meste interessante kunstnere i rigtig lang tid, så må man bare håbe han ikke ender som Saigon.
Skarp
02.09.2010, 23.46
Er først blevet rigtig bekendt med Freddie Gibbs efter midwestgangstaboxframecadillacmuzik mixtapet, så havde ikke hørt hverken What it be like, Queen eller Concentration før - kvalitet må man sige!
Er også svært glad for Boxframe Cadillac, County Bounce, Talkin' Bout You, Personal O.G. og Sumthin' You Should Know med Devin the Dude.
Check forresten også op for Pill - han har også gang i gode sager for lytteren :-)