Hvis det skulle være gået nogen forbi, så var det i mandags 14 års dagen for Tupac "2Pac" Shakur's død. Det er jo et perfekt påskud for de fleste blogs, at genbruge deres "hemmelige" 2Pac materiale, og fyre en eller anden hyldest af - det gemmer jeg til næste år. I stedet vil jeg meget hellere fremhæve noget, som er langt mere interessant.

Siden oktober 2009 påbegyndte ESPN en ny dokumentar serie, som skulle fremhæve de 30 største sports historier under ESPN's tid (dvs. fra 1979 til i dag), for at gøre det hele lidt mere interessant skulle hver enkelt dokumentar instrueres af forskellige individer, derfor "30 for 30".

Da det er den enkelte instruktør, som selv vælger hvilken historie de vil dække, er der efterhånden blevet fortalt et væld af forskellige historier, fra mange forskellige vinkler. Og når det blandt andet er folk som Spike Jonze, Ice Cube, Johnny Knoxville, John Singleton, Morgan Freeman og Steve Nash der står bag, er man garanteret kvalitets dokumentarer og interessante indgangs vinkler, som ofte blander sport med andre kulturelle aspekter - som eksempelvis hip hop, og derved skaber en dobbeltsidet historie.

I anledning af 2Pac's årsdag, vil jeg først fremhæve dokumentaren "One Night In Vegas", som er instrueret af Reggie Rock Bythewood (manuskript forfatter, blandt andet på "Notorious"). Dokuen beskriver forholdet mellem Mike Tyson og 2Pac, og selvom den måske ikke fortæller meget nyt, så er den fedt bygget op og byder på masser af fede anekdoter om både Tyson og Pac.

Derudover vil jeg også fremhæve "Straight Out Of L.A.", som Ice Cube står bag. Den beskriver forholdet mellem Raiders og N.W.A., og hvordan de to påvirkede hinanden i musikken og på banen.


Til slut skal i ikke gå glip af mange af de andre dokumentarer, hvor især nedenstående er meget anbefalelsesværdige.

Michael Jordans skift fra professionel basketball til baseball

Andrés Escobar (fodboldspiller) og Pablo Escobar's (narkobaron) liv og død, og narkoens indflydelse på Colombianske fodbold.

Kampen mellem Muhammad Ali og Larry Holmes.

Historien om Len Bias, som kunne have givet Michael Jordan modstand i NBA.

Reggie Millers påvirkning af The Knicks i 90'erne.