Planet Asia - Life As It Is


Selvom jeg ved Planet Asia med tiden, er blevet en rimelig eksponeret undergrunds kunstner, med mange albums under bæltet, hvor især hans samarbejde med DJ Muggs i form af "Pain Language" har givet ham megen opmærksomhed, så var der et tidspunkt i hans karriere, hvor han blev spået meget mere end "undergrunds" status, og endda fik chancen.

Planet Asia er - for de uindviede, den ene havdel af west coast duoen "Cali Agents" med Rasco. Cali Agents står - endnu engang for de uindviede, bag et af de bedste independent west coast albums nogensinde. Og netop Cali Agents velmodtagende debut "How The West Was One", er skyld i at flere store selskaber åbner ørerne for Rasco's (som allerede på dette tidspunkt er relativt etableret) partner in crime, og i sidste ende er det Interscope Records som sikrer den unge rappers underskrift.

Interscope satser fra starten stærkt på deres nyeste west coast repræsentant, og med Eminem - som på dette tidspunkt er på vej ud i stratosfæren, virker det rimelig sikkert for Interscope at satse på endnu en rapper i stablen, og der bliver ikke sparet på krudtet hvad angår selve albummet. Eminems enorme popularitet og hans nye opdagelse 50 Cent, viser sig dog at være både en velsignelse og en forbandelse, hvor det på den ene side er Eminems popularitet, som gør det muligt for Planet Asia at indspille sit drømmealbum, er det på den anden side også Eminems popularitet, som tager opmærksomheden fra Interscope's øvrige projekter. Der går derfor ikke længe før Planet Asia føler sig ganske forsømt af det store selskab, som ikke bruger meget krudt på at promovere deres nyeste talent. I 2003 får han derfor nok og forlader Interscope Records, og dermed også hans største chance for mainstream succes.

Hvad kan man så forvente sig af et "major label" album, fra en undergrundsrapper? overraskende meget, for hele vejen igennem virker det faktisk som om Planet Asia har fået lov til at lave præcis det album han selv ville. Planet Asia er en benhård lyriker, som henleder tankerne til en krydsning mellem en ung Ras Kass og GZA. Bland det med produktioner fra Hi-Tek, Jake One, Pete Rock og DJ Khalil, samt gæster som Talib Kweli og Ghostface, og man står tilbage med et super gennemført album, som virkelig havde fortjent en proper udgivelse.

Albummet indeholder 20 tracks, men mangler track 12 (blot en Interlude), som det ikke har været muligt for mig at finde. Det er en umastereret udgave, lyden forekommer lidt flad hele vejen igennem, og der er lidt lange pauser mellem hvert nummer, men ellers er det virkelig et super, super fedt album, som man ikke bør snyde sig selv for.