Hip Hop og dødsfald går efterhånden hånd i hånd, og hvad enten det drejer sig om en ung gade rapper der lever lidt for tæt på kanten, eller en stor stjerne der har svært ved at klare berømmelsens pres, så er det altid sørgeligt, specielt når man ved at utrolig mange mennesker tillægger den pågældende kunstner nogle helt særlige affektionsværdier, som man måske ikke umiddelbart selv kan forstå.

Jeg har i mit tidligere blogging liv, beklaget mig en del over den store mængde "tributes" der altid drukner Internettet, når et dødsfald skal "hyldes". Langt hen ad vejen, drejer det sig nemlig kun om at få nogle billige hits på bloggen, og om at finde et påskud for at lænse den pågældende kunstners diskografi helt uhæmmet. Jeg har derfor et usagt princip, om altid at finde noget lidt mere specielt, som måske endda kan give et andet perspektiv på den pågældende kunstner.

Jeg vil ikke påstå at jeg har et specielt stort kendskab til Eyedea, som går under det borgerlige navn Michel Larsen. Ud over to albums og et par gæstevers her og der, er det alt hvad det er blevet til for mit vedkommende. Det er egentlig underligt, da jeg er stor fan af den scene han bevægede sig i, hvor Slug, Murs, Sage Francis, Aesop Rock, El-P og Brother Ali var faste samarbejdspartnere.

Mit begrænsede kendskab til hele Eyedea's musik katalog, gør det svært for mig at udtale mig generelt om hans musik, men det som jeg har haft fornøjelsen af at høre, kan bedst karakteriseres, som lettere melankolsk, introspektiv og med et snert af selvdestruktion. Eyedea's død er endnu ikke fastlagt, men Per V giver et bud via Twitter, som ikke er utænkeligt, taget hans musik i betragtning; "2Pac havde 100.000 numre om sin egen død... men Eyedea har/havde "The Dive" om skizofreni og "Monster Inside".... Jeg tror selvmord. Desværre."

Da jeg ikke mener jeg kan sammensætte en fyldestgørende sammensætning af Eyedea tracks, uden at komme til at udelade en masse vigtige numre. Har jeg i stedet valgt at fremhæve en del af Eyedea's karriere, som jeg kan se er blevet forsømt lidt af de sites som ellers har dækket hans død. For ud over at være en melankolsk, introspektiv rapper, så var han også et bæst på battle scenen (spørg selv PTA), hvor han vandt flere store titler såsom Scribble Jam. Jeg har derfor valgt at sammensætte et lille album med de største, bedste og mest nævneværdige battles jeg kunne finde med Eyedea.
  1. vs. P.E.A.C.E.
  2. vs. Slug
  3. vs. Shells
  4. vs. Unseen
  5. vs. Brother Ali
  6. vs. Dose One
  7. vs. Mic T
  8. vs. Murs
  9. vs. Optimus Prime
  10. vs. Pack FM
  11. vs. Immortal Technique