Nu hvor jeg har været så god til at komme med kritik omkring de forgangne års XXL' Freshmen lister, synes jeg var på sin plads at komme med min egen liste for 2011 årgangen.

XXL listen er altid først blevet introduceret på deres cover, og det er de færreste som egentlig læser begrundelsen bag deres valg, før de allerede selv begynder at give ris/ros, analyser osv. Derfor har jeg egentlig tænkt mig at gøre det lidt på samme måde, idet jeg ikke vil uddybe mine valg, men i stedet lade jer komme med indspark.

Ovenstående lille SPOL OP! "freshmen cover" er derfor mit bud på navne man kommer til at skulle forholde sig til i 2011, men hvem har jeg overset, hvem er for åbenlys og hvem er uværdig?

Da jeg som sagt ikke vil skrive for meget om årgang 2011, vil jeg i stedet benytte resten af indlægget til at måle og veje lidt på 2010. Jeg plejer egentlig aldrig at lave sådan nogle "hot or not", eller top albums lister fordi jeg ikke rigtig synes jeg kunne agere meningsdanner på den måde. I stedet har jeg altid lavet en eller anden underlig lang opsummering af en masse off-the-top albums, så jeg ligesom kunne afskrive mig ethvert ansvar og måske ubevidst undgå at tage reelt stilling til noget.

Det skal selvfølgelig laves om, så her på SPOL OP! vil jeg meget gerne bestemme hvad der var godt og dårligt i 2010.

Musikken

Bedste mainstream album: Nas & Damian Marley - Distant Relatives
Jeg troede seriøst aldrig det her album ville se dagens lys og selvom jeg egentlig aldrig var i tvivl om at det nok skulle lyde godt når/hvis det endelig kom ud, så havde jeg ikke regnet med at det ville være et abum som jeg nærmest ville komme til at sætte på hver dag.

Bedste "off-the-radar" album: Roc Marciano - Macberg
Jeg har jo en lille sweet-spot for den her slags, da jeg hørte Macberg var det som at høre Cormega's "The Realness" for første gang igen, ikke fordi de minder om hinanden, jeg fik bare den der rare fornemmelse af, at der ikke rigtig er noget som fucker med god east coast når det er alle bedst.

Bedste danske album: Pede B - Jungleloven
Jeg hører måske slet ikke så meget dansk rap som jeg burde for at kunne udtale mig endegyldigt, men når jeg så alligevel kigger på 2010 listen af udgivelser på dhhu.dk, så kan jeg da godt se jeg faktisk har tjekket op for det meste. Jungleloven er virkelig en gennemført plade, af høj standard, som jeg synes man SKAL kræve af alle danske artister, og selvom nogle måske vil klandre mig for ikke at vælge M-Cnatet, så synes jeg Pede B's plade var langt mere tiltalende og det giver ham altså lige overhånden i denne her sammenhæng.

Største mainstream overraskelse: Kid Cudi - Man on the Moon 2: The Legend of Mr. Rager
Der var virkelig noget ved Kid Cudi's første plade der tændte mig af på ham, det virkede bare sådan lidt påtaget hele den der emo-rap ting. Men med 2'eren har han virkelig fundet sig selv og selvom sidste dele af pladen forfalder lidt til Amerikanske clichéer, så er første halvdel stadig hjernedødt gennemført og nok til at få denne plads.

Største "off-the-radar" overraskelse: Capone-N-Noreaga - The War Report 2: Report the War
Der er måske nogle som undrer sig over hvorfor Kno's "Death Is Silent" album ikke kommer på her, ja det er egentlig rimelig enkelt, jeg er ikke et sekund overrasket over Kno kan lave et godt album, CNN derimod, i 2010, det er en helt anden sag. Men det har de nu engang formået og jeg vil 100% bumpe "The War Report 2" i rigtig lang tid endnu.

Største danske overraskelse: Danni Toma - Søndage & Andet Poetisk Bullshit EP
Det er virkelig begyndt at vælte ned med selvfinansieret demo/EP'er og lignende fra danske rappere de sidste par år, og i den sammenhæng er Danni T's 100% en af de mere interessante og uden tvivl årets bedste. Om det er en sindsyg stor overraskelse for nogen, kan jeg ikke udtale mig om, jeg kendte i hvert fald ikke Danni's musik fra tidligere og er blevet helt vild med tilgangen, flowet og ikke mindst attituden - en pakke, jeg tror ungdommen nu til dags kalder "swagger".

Største skuffelse: Eminem - Recovery
Der var et par stykker i år for mit vedkommende, Big Boi og Ice Cube for lige at nævne lidt. Men Eminem er dog den jeg havde størst forventninger til, ikke mindst fordi jeg var helt vild med "Relapse". Jeg forstår overhovedet ikke "Recovery" bliver hyldet så meget, det er super for Eminem at han igen er på toppen og endelig har genfundet gejsten, det er da også super at han igen kan slagte din yndlings rapper på ethvert track, men faktum er, at det her album altså bare ikke er særlig spændende.

Største dankse skuffelse: 4Fod - Hovedet på Blokken
Jeg er helt ked af at skulle skrive dette, men 4Fod leverede virkelig ikke varen på deres fuld-længde debut. Jeg har været 4Fod fan siden deres fremragende og underholdende EP og jeg havde virkelig set frem til at høre mere fra dem, men desværre har de ikke rigtig formået at opdatere sig selv til 2010 og man står tilbage men en rigtig flad fornemmelse.

Årets "All hype" udgivelse: Nicki Minaj - Pink Friday
Ingen anden kunsnter i år, har haft så meget hype og formået at levere et så ligegyldigt album som Nicki Minaj. Bevares hendes vers på Kanye's "Monster" er bims (på den gode måde), men hendes album er - af mangel på bedre ord, undervældende.

Årets bobler - Kesi & Gilli - Fissehul
Det kunne have været Janelle Monáe, det kunne have været Aloe Blacc, men i stedet tilfalder æren to danske grime knægte, som virkelig har formået at fange noget helt specielt og så endda på bare på 2:59 . Ovenpå Stanley Most's mildest talt overraskende stilskift, er det på tide at kigge andre steder hvis man vil have hardcore dansk grime. Kesi er manden som de fleste kigger på, men på netop "Fissehul" er det Gilli som stjæler al opmærksomheden, og det med rette, for han har en kant, indlevelse og attitude, som er meget, meget interessant, og så er Fissehul bare verdens fedeste udtryk, næsten lige så fedt som dengang jeg hørte to unge anden g'er kalde hinanden for frikadelle burgere - best ebonics ever.... ever!!!


Oplevelserne

Bedste koncert oplevelse: Nas & Damian Marley @ Vega
Jeg havde oprindeligt skrevet en anmeldelse af koncerten og givet den 12, men så droppede jeg det, af frygt fordi det virkede som lidt for meget Nas Staneri, da jeg lige havde givet deres album 12. Men det korte af det lange er, at Nas og Damian gav den fuldstændig maks gas i lidt over 2 timer, hvor de fik fyret op for en fest af dimensioner med masser af numre fra begge deres bagkataloger og ultra god stemning blandt publikum - hvad mere kan man forlange.

Værste koncert oplevelse: Missy Elliott @ Vega

Største koncert overraskelse: MF DOOM @ Vega
Jeg havde seriøst de værste forventninger til den aften og DOOM leverede 100% varen, præcis som det skulle gøres. Desuden var det en personlig "skal-nås-inden-jeg-dør" ting at se DOOM, nu mangler jeg bare den falske DOOM så kan jeg dø tilfreds, velvidende at jeg har fået hele "the villain experience".

Bedste øjeblik for Hip Hop: Kevin Liles modtager Medaille de la Ville de Paris
I juli modtog Kevin Liles - google ham hvis i ikke kender ham, prisen "Medaille de la Ville de Paris" for hip hoppens signifikans for det Parisiske samfund. Prisen er en af de fornemeste i Frankrig og viser hvor alvorligt man tager hip hoppens indflydelse for det øvrige samfund. Det hele blev afholdt med en kæmpe hip hop festival, som spredte sig over hele Paris, hvor det skønnes at mellem 50 til 70.000 mennesker deltog. Det er noget som rigtig mange mennesker herhjemme kunne lære en hel del af, især når hip Hop kulturen til stadighed bliver behandlet som et flygtigt ungdomsoprør, til trods for at det gennemsyrer nærmest alle aspekter af dagligdagen.

Værste øjeblik for Hip Hop: Guru (1961-2010)
Den 19. april døde en af de absolut største personligheder, fra et af Hip Hoppens absolut vigtigste partnerskaber, og selvom dette er sørgeligt i sig selv, så var det uden tvivl de skumle omstændigheder, som efterlod den værste smag i munden efterfølgende. Guru's død, blev langt hen ad vejen omdannet til en sæbeopera og Guru har aldrig fået vist den respekt og hyldest, som han ellers har gjort sig fortjent til. #FUCKSOLAR

Hvad med 2011?

2011 kommer til at byde på flere retter i Bøfhuset, både de helt store, en hel del af de lidt mindre og selvfølgelig også alle dem midt i mellem. Derudover er det min forhåbning at lave mange flere anmeldelser, samtidig med at "Produced by" indlæggene kan komme til at blive en månedlig ting. Alt dette, samtidig med at jeg fortsætter den ugentlige mission om at opbygge det største arkiv af unreleased hip hop albums, og bliver ved med at introducere sjove og anderledes konkurrencer.

Sidst men bestemt ikke mindst, har jeg også en del nye ting i vente, som håber i vil tage lige så positivt imod, som resten af bloggen, og som forhåbentlig kan åbne op for endnu flere læsere, spredt over alle typer af hip hop elskende danskere.

Det var mine ord for 2010, SPOL OP! holder en lille velfortjent juleferie og vender tilbage med fornyet kræfter mandag den 3. januar.

Jeg glæder mig til at gense jer alle på den anden side af nytåret, og håber at i alle vil vende tilbage - medbring gerne andre hip hop elskende folk.

SPOL OP!