Hvad enten man kender dem som Autonome Alkoholikere eller CrackMordaZ, så udgør duoen af Ras Lundin og Yo Fritzl en ny generation af dansk Horrorcore, hvis kompromisløshed og brutalitet, man normalt kun genfinder hos deres Amerikanske modparter. Men hvem - eller hvad, er CrackMordaZ, og hvorfor egentlig den pludselige navneforandring?
Jeg møder CrackMordaZ over en stille kop kaffe, i en lang snak, om at bryde med konventionerne, finde et sammenhold på tværs af musikalske genrer og ikke mindst, om at finde mening med galskaben.
Kan i fortælle lidt om hvem i er og hvor i kommer fra?
Yo Fritzl: Vi er fra Albertslund begge to, og jeg har produceret i 6-7 år. Mig og Ras har altid været bedste homies, så det var oplagt vi skulle lave noget sammen. Men inden da havde jeg lavet en masse ting for sjov, hvor det bare handlede om at lave hip hop... med min bror, mine venner alle sammen. På et tidspunkt med Ras syntes vi bare at det begyndte at blive rigtig svedigt, og vi besluttede os for at lave en EP.
Yo Fritzl: Der ligger dét i det, at vi har en plan (griner). Vi skiftede navn ligesom vi skiftede æra. Autonome Alkoholikere projektet var i en tid hvor vi drak meget, Ras arbejde på en bar og vi hang sindsygt meget på mit kollegieværelse, hvor hele konceptet blev til. Da vi så flyttede tilbage til Albertslund, begyndte en ny periode og vi udviklede vores indviklede og geniale PR plan (griner), som - uden at gå i for mange detaljer, indebærer at vi skifter navn ved hver udgivelse, så CrackMordaZ navnet er et biprodukt af det univers vi befandt os i, i den periode.
Okay, kan man så også kun regne med én EP fra CrackMordaZ?
Yo Fritzl: Ja… eller du kan ikke regne med at der kun kommer én…
Kan i fortælle lidt om Everyday Crew, som i jo er en del af?
Ras Lundin: Det vil vi rigtig gerne, det er et musikkollektiv. Det er Fugleskarn, Rasmus Balstrøm, Scarred By Beauty, MANKY, Intelligent Pushing… nu skal vi passe på vi ikke glemmer nogen, der er selvfølgelig os to. Det er vidt forskellige genrer vi repræsenterer, så der er hip hop, metal, dubstep og decideret art/kunst.
Er det et Albertslund kollektiv, og hvordan startede det hele egentlig?
Yo Fritzl: Nej, det er ikke en Albertslund ting, vi er alle fra vidt forskellige steder, selvom der er enkelte som dog også kommer fra Albertslund. Hvis man lytter til vores musik, så nævner vi aldrig hvor vi kommer fra, det er ikke dét som skal fylde noget.
Det hele startede med, at mange af de Metal bands vi kender, havde noget som hed Alliancen, vi havde så vores egen lille alliance med Intelligent Pushing, og boede tæt op ad hinanden i Hyldespjældet [Albertslund]. Jeg gik så også i klasse med Joller - som er forsanger i Scarred by Beauty, og jeg havde længe rendt rundt og snakket om hele Everyday tankegangen, vi kunne godt lide hinandens musik, så vi besluttede at samle det hele under en fane – som så er Everyday Crew, og som vi så kan bruge som en form for kvalitets stempel.
Ras Lundin: Det har også været vigtigt at vi har kunnet lide hinandens musik, vi kan godt lide lidt mere hardcore ting, og for os er det en god måde at lytte til noget andet, så det hele ikke kun bliver hip hop. Jeg kunne aldrig finde på at holde mig til én genre hele livet – det bliver fandme for kedeligt.
Hvorfor egentlig lave horrorcore, hvorfor ikke mere traditionel hip hop, som måske kan ramme bredere?
Yo Fritzl: Du har fuldstændig ret, hvis vi skulle lave noget folk gerne ville høre, så skal vi jo egentlig lave hashmusik, det er det folk gerne vil ha’, og det er det jeg altid selv har lyttet til. Pisse fed hip hop, med en generel opskrift der siger, at hvis man bare rapper om hash over et chiller sample beat, så er den hjemme.
Vi har da også prøvet at lave noget andet, og én af tingene ved at skifte navn er at vi ikke behøver at sætte os fast på noget – selvom man ikke har kunnet høre det så meget (griner), og vi gider helst ikke bedømmes for meget på dét vi tidligere har lavet, vi gider helst ikke låses for meget fast.
Men selvom vi har prøvet lidt andre ting af, så er det stadig horrorcore som jeg føler mest for, nogle har spurgt om vi ikke skulle lave en mere personlig plade. Men for os virker det bare mere personligt at lave noget hvor vi ved at vi har snakket om hvert enkelt nummer, om hvert enkelt koncept, det føles mere som vores – og så er det også bare sådan vi er som personer.
I USA er horrcore jo en decideret branche, med flere store navne, som mere eller mindre kan leve – eller i hvert fald tjene, lidt på deres musik. I Danmark derimod er genren ikke så udbredt, og snakken falder ofte på navne som MC Clemens og Suspekt. Hvordan har i det egentlig med dét, og er det en retfærdig sammenligning?
Ras Lundin: For det første kommer vi fra Albertslund, og vi har da også dyrket Suspekt da vi var yngre, men det kan godt være lidt irriterende…
Yo Fritzl: Men jeg kan godt forstå hvorfor folk gør det, hvis jeg selv skulle se det udefra så havde jeg også lavet den sammenligning til at starte med, og jeg vil da også sige at det er samme genre, men det er kun af mangel på bredde i Danmark, for i virkeligheden er vi slet ikke så tæt på hinanden.
I er blevet velmodtaget af relativt etableret medier herhjemme, samtidig med at flere store udenlandske sider har fremhævet jeres musik og ikke mindst videoen til ”I Shall Return”, er det noget som i har mærket?
Yo Fritzl: Vi har i hvert fald godt kunne mærke det til vores liveshows, normalt sidder vi jo bare ved computeren og sådan rimelig tilfældigt finder ud af, at der er nogen som har skrevet om os, men når vi er kommet ud til shows, så har vi godt kunne se det.
Ras Lundin: Ved sidste koncert stod folk og rappede med på teksterne og der stod folk foran med vores band t-shirt, det kom sgu lidt bag på os, men det er super fedt at vide at folk følger med i vores udvikling og de forskellige projekter.
Ét af de kritikpunkter, der ofte går igen når man taler horrorcore, er dels at der ikke er så meget substans, men også at det ofte bare er shock-value, hvad siger i til den slags?
Yo Fritzl: det er svært at karakterisere Horrorcore som en genre på den måde, for jeg hører også selv en del Horrorcore som jeg føler, er ren shock-value, men der skulle også meget gerne ligge noget bag ved dét.
Ras Lundin: Alle numre vi har lavet, er jo ting vi har tænkt over. Alle emnerne har vi arbejdet igennem og snakket om og diskuteret hvorvidt vi skulle tage op, så det er ikke bare grebet ud i den blå luft uden sammenhæng.
Tager jeg fejl, hvis jeg siger at jeres musik indeholder et stærkt element af social-kritik?
Yo Fritzl: det kan du godt sige hvis du vil, grunden til at jeg siger det, er at alt vi laver er til fortolkning. Vi finder jo altid ting som er interessante, og som vi så kan skrive om, men det er helt vildt forskelligt hvad folk får ud af dem, og det er også helt vildt forskellige mennesker som lytter til vores musik.
Ras Lundin: Vi har meget stærke holdninger i vores privat liv – altså sådan virkelig stærke, men vi prøver altid at filtrere dem fra i musikken, fordi vi ved at folk tillægger vidt forskellige ting end vi gør, bare ved at kigge på titlerne.
Er der nogen grænser som man ikke kan overtræde i musikken, er der noget som er helligt?
Yo Fritzl: Ja... jeg synes for eksempel slet ikke det er fedt – selvom det er for sjov, at lave et nummer der handler om at smadre homoer. Det handler egentlig ikke om, at der er noget som er helligt, men det handler om ting som bliver for nemme, og hvad for et billede det putter i hovede på folk.
Ras Lundin: Altså med hele OA [Odense Assholes] for eksempel, som vi jo egentlig snakker om nu, så handlede deres koncept om at gøre det dybt upersonligt og så kunne de sige lige hvad de ville – om eksempelvis bøsser [Bøsser Bløder Lyserødt], men på den front der er vi bare ikke ligeglade. De gør det upersonligt; vi gør det personligt i et nummer som ”Blodigt Opgør”, hvor vi basher bøsse bashere.
Hvad byder fremtiden for CrackMordaZ og hvad kan vi forvente os?
Yo Fritzl: Ik’ noget, jeg tror vi går i opløsning (griner).
Det er ikke nogen hemmelighed at vi arbejder på et nyt projekt – Kanyle Massakren, som meget gerne skulle være det mest hardcore vi har lavet. Vi er flyttet væk fra hele CrackMordaZ universet, blandt andet fra CrackMordaCrib som det hele jo handlede om, og som var vores et-værelses i Albertslund over en periode hvor vi sumpede, var arbejdsløse og sugede hver dag, den era er ligesom slut. Vi er ikke længere i CrackMordaZ universet, og det er blandt andet også én af de grunde til at jeg mener vore plader er meget personlige, for de repræsenterer altid et særligt tidspunkt i vores liv, som vi måske ikke længere kan vende tilbage til.
På den måde kan vi godt lide at sige, at vi egentlig altid laver koncepter som er dødsfødte.
Frygter i, at jeres tilgang til projekterne gør det svært for jer, at holde fast i jeres lyttere?
Ras Lundin: Vi har tænkt over det, men pointen er også, at vi gerne vil have nogle lyttere der lytter, og egentlig så tror vi måske bare heller ikke, at vi har så mange casual-lyttere. Så på den måde er det fedt for os at lave de her ting, fordi vi ved det er til folk som virkelig går op i det.
Med hensyn til at tage penge for det, så har vi jo bare lagt vores penge for at fremstille de her CD’er og vi sælger dem bare så billigt som vi overhovedet kan, vi tjener sgu ikke noget på en EP til 40 kr og det er jo nærmest bare et symbolsk beløb, som gør at du vil gå hjem og rent faktisk lytte til musikken.
I er jo allerede berygtet for jeres optrædener, men hvis man ikke lige bevæger sig i det sjællandske, hvordan kan man så se og høre CrackMordaZ?
Yo Fritzl: Så skal man booke os (griner), problemet er at vi spiller med livetrommer og bassist, så det er de færreste spillesteder som har råd til at transporterer os alle sammen med udstyr for ét enkelt show. Det er én af grundende til, at vi håber på at kunne blive booket til nogle lidt større ting, som eksempelvis Århus Took It, så vi kan komme lidt ud. Det er faktisk lidt et problem for os, at det er så svært at komme ud over Københavns grænser for at spille, men vi har simpelthen bare ikke selv mulighederne eller midlerne til at transporterer os selv rundt, når vi så samtidig i forvejen måske ikke får penge for det.
Har i nogen sidste kommentarer?
Yo Fritzl: Der kommer snart en CrackMordaZ side, som snart er online, så det er ikke fordi CrackMordaZ er helt slut, men vi er bare på trapperne med endnu et dødsfødt projekt (griner).
Yo Fritzl: Vi er fra Albertslund begge to, og jeg har produceret i 6-7 år. Mig og Ras har altid været bedste homies, så det var oplagt vi skulle lave noget sammen. Men inden da havde jeg lavet en masse ting for sjov, hvor det bare handlede om at lave hip hop... med min bror, mine venner alle sammen. På et tidspunkt med Ras syntes vi bare at det begyndte at blive rigtig svedigt, og vi besluttede os for at lave en EP.
Ras Lundin: Jeg har slet ikke været i gang lige så lang tid som Yo, første gang jeg indspillede var i 2006 da jeg kom hjem fra USA. Dengang var det med Autonome Alkoholikere, som var vores første projekt sammen, hvor vi lavede en EP.
Hvorfor besluttede i at skifte navn fra Autonome Alkoholikere til CrackMordaZ?
Yo Fritzl: Der er flere grunde til det, hovedsageligt fordi det er sjovt at blive ved med at skifte navn…
Yo Fritzl: Der er flere grunde til det, hovedsageligt fordi det er sjovt at blive ved med at skifte navn…
Ras Lundin: Ja, og så fordi det er en god idé vi har.
Yo Fritzl: Der ligger dét i det, at vi har en plan (griner). Vi skiftede navn ligesom vi skiftede æra. Autonome Alkoholikere projektet var i en tid hvor vi drak meget, Ras arbejde på en bar og vi hang sindsygt meget på mit kollegieværelse, hvor hele konceptet blev til. Da vi så flyttede tilbage til Albertslund, begyndte en ny periode og vi udviklede vores indviklede og geniale PR plan (griner), som - uden at gå i for mange detaljer, indebærer at vi skifter navn ved hver udgivelse, så CrackMordaZ navnet er et biprodukt af det univers vi befandt os i, i den periode.
Okay, kan man så også kun regne med én EP fra CrackMordaZ?
Yo Fritzl: Ja… eller du kan ikke regne med at der kun kommer én…
Ras Lundin: Men næste projekt bliver i hvert fald ikke fra CrackMordaZ.
Umiddelbart er stilen jo den samme på begge projekter, så hvad betyder navneændringerne for musikken?
Yo Fritzl: det synes jeg egentlig ikke det er, altså de er begge to samme genre, hvor det er den der klare horrorcore stil, og det er stadig mig og Ras. Men universet synes jeg er meget forskelligt, Autonome Alkoholikere var klart inspireret af den Autonome livsstil og Punk, hvorimod CrackMordaZ i langt højere grad handler om de ting der associeres med dét univers, nemlig crack, mord, junkier og er meget Black Metal inspireret, så med det næste projekt vil vi rigtig gerne prøve at tage udgangspunkt i nogle andre genrer.
Yo Fritzl: det synes jeg egentlig ikke det er, altså de er begge to samme genre, hvor det er den der klare horrorcore stil, og det er stadig mig og Ras. Men universet synes jeg er meget forskelligt, Autonome Alkoholikere var klart inspireret af den Autonome livsstil og Punk, hvorimod CrackMordaZ i langt højere grad handler om de ting der associeres med dét univers, nemlig crack, mord, junkier og er meget Black Metal inspireret, så med det næste projekt vil vi rigtig gerne prøve at tage udgangspunkt i nogle andre genrer.
Kan i fortælle lidt om Everyday Crew, som i jo er en del af?
Ras Lundin: Det vil vi rigtig gerne, det er et musikkollektiv. Det er Fugleskarn, Rasmus Balstrøm, Scarred By Beauty, MANKY, Intelligent Pushing… nu skal vi passe på vi ikke glemmer nogen, der er selvfølgelig os to. Det er vidt forskellige genrer vi repræsenterer, så der er hip hop, metal, dubstep og decideret art/kunst.
Er det et Albertslund kollektiv, og hvordan startede det hele egentlig?
Yo Fritzl: Nej, det er ikke en Albertslund ting, vi er alle fra vidt forskellige steder, selvom der er enkelte som dog også kommer fra Albertslund. Hvis man lytter til vores musik, så nævner vi aldrig hvor vi kommer fra, det er ikke dét som skal fylde noget.
Det hele startede med, at mange af de Metal bands vi kender, havde noget som hed Alliancen, vi havde så vores egen lille alliance med Intelligent Pushing, og boede tæt op ad hinanden i Hyldespjældet [Albertslund]. Jeg gik så også i klasse med Joller - som er forsanger i Scarred by Beauty, og jeg havde længe rendt rundt og snakket om hele Everyday tankegangen, vi kunne godt lide hinandens musik, så vi besluttede at samle det hele under en fane – som så er Everyday Crew, og som vi så kan bruge som en form for kvalitets stempel.
Ras Lundin: Det har også været vigtigt at vi har kunnet lide hinandens musik, vi kan godt lide lidt mere hardcore ting, og for os er det en god måde at lytte til noget andet, så det hele ikke kun bliver hip hop. Jeg kunne aldrig finde på at holde mig til én genre hele livet – det bliver fandme for kedeligt.
Hvorfor egentlig lave horrorcore, hvorfor ikke mere traditionel hip hop, som måske kan ramme bredere?
Yo Fritzl: Du har fuldstændig ret, hvis vi skulle lave noget folk gerne ville høre, så skal vi jo egentlig lave hashmusik, det er det folk gerne vil ha’, og det er det jeg altid selv har lyttet til. Pisse fed hip hop, med en generel opskrift der siger, at hvis man bare rapper om hash over et chiller sample beat, så er den hjemme.
Vi har da også prøvet at lave noget andet, og én af tingene ved at skifte navn er at vi ikke behøver at sætte os fast på noget – selvom man ikke har kunnet høre det så meget (griner), og vi gider helst ikke bedømmes for meget på dét vi tidligere har lavet, vi gider helst ikke låses for meget fast.
Men selvom vi har prøvet lidt andre ting af, så er det stadig horrorcore som jeg føler mest for, nogle har spurgt om vi ikke skulle lave en mere personlig plade. Men for os virker det bare mere personligt at lave noget hvor vi ved at vi har snakket om hvert enkelt nummer, om hvert enkelt koncept, det føles mere som vores – og så er det også bare sådan vi er som personer.
I USA er horrcore jo en decideret branche, med flere store navne, som mere eller mindre kan leve – eller i hvert fald tjene, lidt på deres musik. I Danmark derimod er genren ikke så udbredt, og snakken falder ofte på navne som MC Clemens og Suspekt. Hvordan har i det egentlig med dét, og er det en retfærdig sammenligning?
Ras Lundin: For det første kommer vi fra Albertslund, og vi har da også dyrket Suspekt da vi var yngre, men det kan godt være lidt irriterende…
Yo Fritzl: Men jeg kan godt forstå hvorfor folk gør det, hvis jeg selv skulle se det udefra så havde jeg også lavet den sammenligning til at starte med, og jeg vil da også sige at det er samme genre, men det er kun af mangel på bredde i Danmark, for i virkeligheden er vi slet ikke så tæt på hinanden.
I er blevet velmodtaget af relativt etableret medier herhjemme, samtidig med at flere store udenlandske sider har fremhævet jeres musik og ikke mindst videoen til ”I Shall Return”, er det noget som i har mærket?
Yo Fritzl: Vi har i hvert fald godt kunne mærke det til vores liveshows, normalt sidder vi jo bare ved computeren og sådan rimelig tilfældigt finder ud af, at der er nogen som har skrevet om os, men når vi er kommet ud til shows, så har vi godt kunne se det.
Ras Lundin: Ved sidste koncert stod folk og rappede med på teksterne og der stod folk foran med vores band t-shirt, det kom sgu lidt bag på os, men det er super fedt at vide at folk følger med i vores udvikling og de forskellige projekter.
Ét af de kritikpunkter, der ofte går igen når man taler horrorcore, er dels at der ikke er så meget substans, men også at det ofte bare er shock-value, hvad siger i til den slags?
Yo Fritzl: det er svært at karakterisere Horrorcore som en genre på den måde, for jeg hører også selv en del Horrorcore som jeg føler, er ren shock-value, men der skulle også meget gerne ligge noget bag ved dét.
Ras Lundin: Alle numre vi har lavet, er jo ting vi har tænkt over. Alle emnerne har vi arbejdet igennem og snakket om og diskuteret hvorvidt vi skulle tage op, så det er ikke bare grebet ud i den blå luft uden sammenhæng.
Tager jeg fejl, hvis jeg siger at jeres musik indeholder et stærkt element af social-kritik?
Yo Fritzl: det kan du godt sige hvis du vil, grunden til at jeg siger det, er at alt vi laver er til fortolkning. Vi finder jo altid ting som er interessante, og som vi så kan skrive om, men det er helt vildt forskelligt hvad folk får ud af dem, og det er også helt vildt forskellige mennesker som lytter til vores musik.
Ras Lundin: Vi har meget stærke holdninger i vores privat liv – altså sådan virkelig stærke, men vi prøver altid at filtrere dem fra i musikken, fordi vi ved at folk tillægger vidt forskellige ting end vi gør, bare ved at kigge på titlerne.
Er der nogen grænser som man ikke kan overtræde i musikken, er der noget som er helligt?
Yo Fritzl: Ja... jeg synes for eksempel slet ikke det er fedt – selvom det er for sjov, at lave et nummer der handler om at smadre homoer. Det handler egentlig ikke om, at der er noget som er helligt, men det handler om ting som bliver for nemme, og hvad for et billede det putter i hovede på folk.
Ras Lundin: Altså med hele OA [Odense Assholes] for eksempel, som vi jo egentlig snakker om nu, så handlede deres koncept om at gøre det dybt upersonligt og så kunne de sige lige hvad de ville – om eksempelvis bøsser [Bøsser Bløder Lyserødt], men på den front der er vi bare ikke ligeglade. De gør det upersonligt; vi gør det personligt i et nummer som ”Blodigt Opgør”, hvor vi basher bøsse bashere.
Hvad byder fremtiden for CrackMordaZ og hvad kan vi forvente os?
Yo Fritzl: Ik’ noget, jeg tror vi går i opløsning (griner).
Det er ikke nogen hemmelighed at vi arbejder på et nyt projekt – Kanyle Massakren, som meget gerne skulle være det mest hardcore vi har lavet. Vi er flyttet væk fra hele CrackMordaZ universet, blandt andet fra CrackMordaCrib som det hele jo handlede om, og som var vores et-værelses i Albertslund over en periode hvor vi sumpede, var arbejdsløse og sugede hver dag, den era er ligesom slut. Vi er ikke længere i CrackMordaZ universet, og det er blandt andet også én af de grunde til at jeg mener vore plader er meget personlige, for de repræsenterer altid et særligt tidspunkt i vores liv, som vi måske ikke længere kan vende tilbage til.
På den måde kan vi godt lide at sige, at vi egentlig altid laver koncepter som er dødsfødte.
Frygter i, at jeres tilgang til projekterne gør det svært for jer, at holde fast i jeres lyttere?
Ras Lundin: Vi har tænkt over det, men pointen er også, at vi gerne vil have nogle lyttere der lytter, og egentlig så tror vi måske bare heller ikke, at vi har så mange casual-lyttere. Så på den måde er det fedt for os at lave de her ting, fordi vi ved det er til folk som virkelig går op i det.
Hvad har jeres overvejelser været omkring at udgive en fysisk EP, i forhold til at smide det hele til gratis download?
Yo Fritzl: Vi ville jo gerne sætte det til gratis download, men jeg har altid syntes det skulle komme i fysisk format. Der er noget som ikke er helt fyldestgørende ved at gøre det digitalt, og selvom man bare har givet en tyver for CD’en så vil man alligevel gå hjem og lytte den ordentlig igennem og sætte den pænt ind på sin danskrap hylde, det giver helt sikkert et andet forhold til musikken.
Yo Fritzl: Vi ville jo gerne sætte det til gratis download, men jeg har altid syntes det skulle komme i fysisk format. Der er noget som ikke er helt fyldestgørende ved at gøre det digitalt, og selvom man bare har givet en tyver for CD’en så vil man alligevel gå hjem og lytte den ordentlig igennem og sætte den pænt ind på sin danskrap hylde, det giver helt sikkert et andet forhold til musikken.
Med hensyn til at tage penge for det, så har vi jo bare lagt vores penge for at fremstille de her CD’er og vi sælger dem bare så billigt som vi overhovedet kan, vi tjener sgu ikke noget på en EP til 40 kr og det er jo nærmest bare et symbolsk beløb, som gør at du vil gå hjem og rent faktisk lytte til musikken.
I er jo allerede berygtet for jeres optrædener, men hvis man ikke lige bevæger sig i det sjællandske, hvordan kan man så se og høre CrackMordaZ?
Yo Fritzl: Så skal man booke os (griner), problemet er at vi spiller med livetrommer og bassist, så det er de færreste spillesteder som har råd til at transporterer os alle sammen med udstyr for ét enkelt show. Det er én af grundende til, at vi håber på at kunne blive booket til nogle lidt større ting, som eksempelvis Århus Took It, så vi kan komme lidt ud. Det er faktisk lidt et problem for os, at det er så svært at komme ud over Københavns grænser for at spille, men vi har simpelthen bare ikke selv mulighederne eller midlerne til at transporterer os selv rundt, når vi så samtidig i forvejen måske ikke får penge for det.
Har i nogen sidste kommentarer?
Yo Fritzl: Der kommer snart en CrackMordaZ side, som snart er online, så det er ikke fordi CrackMordaZ er helt slut, men vi er bare på trapperne med endnu et dødsfødt projekt (griner).
0 kommentarer