J Dilla - Pay Jay

James Dewitt Yancey aka. J Dilla aka. Dilla aka. Jay Dee, kært barn har mange navne, er det ikke det man siger? - jeg er dog én af dem som altid har haft det lidt underligt med den kære Dilla, eller rettere med hele Hip Hop lands pludselige forhelligelse af alt hvad der overhovedet har med Dilla at gøre.

Det skyldes måske hovedsageligt, at jeg rent faktisk var én af dem, som vidste hvem han var før han døde, og kan huske noget af den kritik han fik, som måske netop var én af grundende til at han aldrig fik den brede opmærksomhed, som mange efterfølgende har efterlyst. Før hans død, blev han nemlig ofte kategoriseret som manden, der ødelagde A Tribe Called Quest og ikke mindst Pharcyde lyden, en stempling som først forsvandt den dag han ikke længere var iblandt os, efterfølgende er han istedet blevet hyldet som et uopdaget talent og et geni - oh, how quickly the masses turn.

Dén kritik der følger Dilla ind det nye årtusinde, fortsætter med at plage ham langt ind i sin første major label kontrakt med MCA, hvor han ud over at skulle lave sin første "major-label" solo plade, først bliver sat til at producere hele Frank-N-Dank's debut. Desværre kan selskabet ikke lide den drejning som Frank-N-Dank pladen tager, og efter sigende bliver hele 2 versioner skrottet, inden pladen endegyldigt bliver skrottet af selskabet, for efterfølgende at blive bootleget i stor stil - den gemmer vi til en anden dag.

Om det skyldes Frank-N-Dank's sørgelige skæbne, eller - som den officielle udmelding lyder, det er for at sætte sin rolle som rapper i fokus, så beslutter J Dilla at hans egen debut hos MCA ikke skal produceres af ham selv, men derimod af folk som Pete Rock, Kanye West, Nottz og ?uestlove. Desværre for Dilla bliver hans debut dog også droppet af MCA, officielt på grund af en omstrukturering hos MCA, der på daværende tidspunkt blev slået sammen med Geffen.

Umiddelbart efter hans død, kommer det dog frem, at albummet muligvis vil se dagens lys med en officiel udgivelse, det bliver den dog ikke og i stedet dukker der en bootleg vinyl op af albummet i 2008, som hurtigt laver runderne overalt på internettet for derefter at blive negligeret når snakken falder på J Dilla - og det er der muligvis en årsag til.

Det forholder sig nemlig sådan, at J Dilla ikke er en særlig god rapper - don't shoot me, og det kan måske forklare hvorfor albummet i første omgang egentlig blev droppet, og hvorfor man valgte ikke at udgive det efter hans død i 2007. Hardcore Dilla fans vil uden tvivl gerne have dette album i samlingen - hvis de ikke har det i forvejen, alle andre vil måske hoppe over i denne omgang.