Joe Budden - The Growth (album sampler) +confirmed tracks


Joe Budden er en mand som ALLE har en mening omkring, hvad enten man hylder ham som et lyrisk vidunder eller mener han blot er endnu en "typisk" east coast rapper, så er det sjældent man møder en fan af rap, som ikke har en mening omkring Buddens talent - eller mangel derpå. Faktisk vil jeg vove at påstå, at Joe Buddens største talent ligger i at holde liv i debatten, hvad enten det er gennem loyale fans, som stadig vil påstå Mood Muzik II = Illmatic - eller hårdtarbejdende haters, som fjerner ethvert spor af ham fra Slaughterhouse albummet.

Måske var det denne evne, som sikrede ham en kontrakt hos Def Jam i første omgang, for uanset om man mener han er en dygtig rapper eller ej, så kan man ikke benægte at han havde ufatteligt meget hype, både før, under og efter sin tid hos Def Jam.

Budden fik kun udgivet et enkelt album hos Def Jam, og til trods for to succesfulde singler blev det aldrig til mere. Selvom der er mange rygter omkring årsagerne, skyldes det i hvert fald ikke en manglende lyst fra Joe Buddens side. Ikke så snart som første album havde lagt sig, gik han derfor igang med at indspille opfølgeren "The Growth", som dog aldrig blev til noget.

The Growth er aldrig umiddelbart blevet lækket og selv en tracklist til albummet, er ikke at opdrive nogen steder. Budden har selv afskrevet sig enhver notion om at få det udgivet, og har også udtalt at langt de fleste tracks allerede er at finde på hans Mood Muzik albums. Dog bekræfter han i flere interviews, at albummet er færdigt og klar til udgivelse.

Som titlen antyder er der tale om en promo "Album Sampler", den indeholder kun 4 tracks, og er det eneste "officielle" materiale fra The Growth. Jeg ved ærlig talt ikke om den er specielt sjælden, da jeg ved at Def Jam promo CD'er ikke ligefrem er "limited".

Eftersom en promo sampler - i sig selv, ikke er super interessant, specielt når der kun er 4 tracks - hvoraf den sidste er en snippet. Så har jeg tilladt mig, at grav lidt, for at se om man kunne finde lidt yderligere info om "The Growth", som det faktisk viser sig der er en hel del af, rundt omkring. Det forholder sig nemlig sådan, at Joe Budden er en relativ verbal herre, som ikke har været bleg for at ytre sig om albummet, samtidig med, at der faktisk blev skrevet et par anmeldelser af albummet, på baggrund af nogle "listening sessions" med pressen. Dette efterlader os med en del tracks, som vi så faktisk med sikkerhed ved, var tiltænkt "The Growth" - og det er jo smart.

I stedet for at lave en sindsyg lang opsummering, så vil jeg opremse i punkter, hvad vi kan finde ud af, med lidt googling, sammenlagt det vi allerede har:

Promo sampleren:
  • Gangsta Party
  • Ain't Nothin' To Me
  • What's Up
  • Star In You (snippet)
I et interview, kritiserer Joe Budden den indledende modtagelse fra pressen - som åbenbart kun har fået lov til at høre 9 tracks, over to interviews nævner han følgende, som alle skulle være at finde på albummet ud over de førnævnte:
  • Knock, Knock*
  • For A Reason
  • Three Sides To A Story
  • Unforgiven
  • Still My Hood
  • Candy Tangerine Man*
  • Mental Piano*
I et de anmeldelser jeg har kunnet finde af albummet, nævnes derudover:
  • Sacred
  • Just A Feelin'*
Og sidst men ikke mindst, så nævner Budden selv via sine mange video-streams et track mellem ham selv og Fabolous, kaldet:
  • What You Doin' Tonight*
*disse tracks er endnu ikke blevet lækket.

Vi startede med en lille promo, og pludselig - med lidt snilde, er vi lidt tættere på at kunne forestille os, hvordan "The Growth" egentlig skulle have lydt - selvom man må sige, at der stadig mangler ret mange tracks. En del af tracksene er i rimelig dårlig kvalitet, og mange har da også efterlyst hvorvidt det ikke var muligt at få frigivet alle tracks i god kvalitet, men dette har Budden afvist en del gange efterhånden, og der er ingen umiddelbar indikation om at det kommer til at ske.