8-Off the Assassin - Wrap Your Lips Around This

Hvis 8-off the Assassin ikke umiddelbart siger jeg noget, så kan det være fordi i bedre kender ham under navnet The Don Bishop Agallah - eller bare Agallah, som et affileret medlem af The Diplomats under gruppen Purple City, og hvis det stadig ikke siger jer det store, så er han også en relativ etableret producer, med produktioner for blandt andre EPMD, Saigon, Sean P, R.A. the Rugged Man, Busta Rhymes, Mobb Deep m.m.


Tilbage i start halvfemserne havde 8-Off lidt af et buzz, godt hjulpet af et feature i The Sources "Unsigned Hype" sektion. Derfor var Elektra Records derfor også klar til at smide et helt album på gaden, til trods for hans noget kontroversielle navn - 8-Off (udtales: Adolf).

Noget af det som kan være svært med de her lidt ældre unreleased albums, er at fortælle helt entydigt hvorfor de aldrig så dagens lys, specielt med en kunstner som 8-Off, der aldrig rigtig fik chancen til at boble op over undergrunden. Historien lyder dog, at det selskab som han var signet til under Elektra Records - nemlig East West America, gik konkurs og derfor blev pladen droppet. Efterfølgende skulle der gå hele 11 år før han endelig fik chancen igen, med sin egentlige debut "You Already Know" under Babygrande Records.

"Wrap Your Lips Around This" er et throwback til start/midt-halvfemser rap, hvor Das EFX' indflydelse stadig kunne spores hos mange east-coast rappere, samtidig med at der trækkes nogle meget tydelige inspirationer fra hans venner hos ONYX og The Lost Boyz - så hvis du er fan af bare en enkelt af dem, så vil du helt sikkert også påskønne denne glemte perle fra 1995, som jeg synes havde fortjent langt bedre skæbne.