Så kom dagen hvor Roskilde Festival 2011, skulle skydes officielt igang, og i den anledning også dagen hvor Black Milk fik den måske sværeste tjans af alle på dette års hip hop program, nemlig at åbne Cosmopol scenen samtidig med alle sammens darlings "Veto" på den store Orange scene. Heldgvis var opgaven ikke gået Black Milk's næse forbi, og de mennesker som trodsede regnen og Veto, blev budt på en fantastisk energisk optræden fra Black Milk, som blev bakket op af et stramt og meget velspillende liveband, der komplimenterede Black Milk ganske suverænt, som han stod der i centrum af scenen.


I et hæsblæsende tempo og uden så mange dikkedarer, fik Black Milk skudt koncerten igang med et brag, hvortil han leverede aftenens første fem tracks, som blandt andet bød på "Danger", "Long Story Short" og "Say Something". De første tracks blev leveret så stramt af bandet og hovedpersonen, at man ikke var et sekund i tvivl om, at man var ved at blive ført igennem showet af kyndige hænder, som intet havde overladt til tilfældighederne.

"People tell me it's kind of a big deal to be here" siger Black Milk efter 20 minutters non-stop action, og mens bandet fremtryller endnu et afvekslende mellemspil, til stor jubel fra publikum, begav han sig ind i en ny runde af tracks, som blandt andet bød på hans store hit "Give the Drummer Some" der virkelig fik sat publikum i kog og bandet i centrum, og en velfungerende call-and-response rutine med nummeret "Try".

Faktisk var samspillet mellem Black Milk og bandet så veludført, at man virkelig kunne mærke at der var gået meget tid og energi ind i at lave et show, som egnede sig til et adspredt publikum som Roskilde Festival byder på. Man kunne desuden mærke at netop dette var i Black Milk's bevisthed, idet han konstant inddragede publikum, uden at forvente et massivt kendskab til hans bagkatalog, og dén ydmyghed - om man vil, gjorde blot at folk åbnede endnu mere op, overfor en kunstner der nemt kunne være faldet i hip hoppens største fælde, nemlig indforståetheden.

I den henseende blev de sædvanlige hip hop klichéer holdt nede på et absolut, nærmest non-eksistent minimum, og i stedet sørgede Black Milk og band, for at levere en times absolut underholdning i verdensklasse, som blev lukket af med en fantastisk treenighed af tracks, med "Deadly Medley", "Loosing Out" og "Sound the Alarm".

Der er dog en anke, som ikke kan eller skal tilskrives Black Milk, men som var et stort problem - i hvert fald for den første halvdel af koncerten - nemlig lyden. Lydindstillingen i starten af koncerten, gjorde det nærmest umuligt at høre hvad Black Milk rappede, på grund af en meget mudret indstilling af hans mikrofon, som virkelig skæmmede det fantastiske lydtæppe som bandet leverede. Som koncerten skred frem, blev der dog rettet gevaldigt op på det, men det afholder mig dog fra at give den top-karakter, det er dog vigtigt at pointere det ikke skyldes Black Milk eller bandets præstation på scenen.