Så blev det hurtigt fredag her på Roskilde Festival, og måske også egentlig den første reelle dag for mit vedkommende, idet jeg endelig skulle tilbringe en hel dag på selve festivalpladsen, og opleve en hel række koncerter fordel over mange forskellige genrer.

Det første som umiddelbart slog mig, var uden tvivl mængden af mennesker, som langt oversteg hvad jeg umiddelbart havde observeret den foregående dag. Det var i den henseende, en langt mere feststemt og livlig Roskilde Festival, end den jeg havde oplevet blot 24 timer forinden i silende regn. Med fest og liv, kommer dog også nogle af de ting man associere med Roksilde Festival, og jeg kan med rimelig stor sandsynlighed ikke mindes hvornår jeg sidst har set så meget tis, bræk og lort i fuldt offentlig skue – dét og dyrekostumer, rigtig mange dyrekostumer, jeg tror aldrig rigtig jeg vænner mig til at se en pige tisse i fuld offentlighed, og jeg VED at jeg aldrig kommer til at vænne mig til at se en pige klemme en lille en ud, mens hele verden kan kigge med, både for og bagfra. Men det er nu alt sammen tro mod Roskilde Festival ånden… tror jeg da.

Som dagen forløb, havde jeg den dejlige fornøjelse af at blive guidet igennem Roskilde Festival af en garvet festival gænger – nemlig PTA, som var så venlig at vise mig ”the-ins-and-outs” af Roskilde Festival. Hvor man spiser, hvor man tisser og vigtigst af alt måske, hvor man mænger sig, når man ligesom mig har det eftertragtede ”medie-armbånd”, som åbner dørene til the ”pearly-gates” på Roskilde Festival.

I medie området er alting renere, larmen er kontrolleret, og det er gæsterne også. Solbrune kroppe mænger sig med hinanden, og kendisserne kan sidde i fred og ro, mens de nyder dejlig frisk frugt og chai-the og diskutere hvor hårdt festival livet egentlig er, når man skal tage en taxa hele vejen hjem klokken tre om natten. Her er ingen romabørn som samler flasker, ingen dyrekostumer, og måske vigtigst af alt, ingen tissen og skiden i fuld offentlighed… næh nej du, det er her Peter Mygind og Dan Rachlin kommer når de skal ”roughe” den med pøblen, mens de sipper gratis Tuborg i den eftertragtede Tuborg bar, som passende er hævet et godt stykke op over mediebyen, som den hellige gral af hvad Roskilde Festivalen har at tilbyde, hvis altså man er værdig.

Koncerter blev det dog også til, og med kunstnere som Charles Bradley, Atmosphere, Magnetic Man og M.I.A. på mit personlige program, må man sige jeg blev guidet godt igennem musikgenrerne denne aften. Særligt Magnetic Man med Katy B var en spøjs fornøjelse, som jeg faktisk havde set meget frem til. Med megen hype og omtale op til koncerten, som et af dubsteppens helt store - omend mere mainstream orienteret navne, var der lagt op til et brag af en fest, som det egentlig var meningen jeg skulle anmelde. Som koncerten dog skred frem, og det mere og mere gik op for mig at der var tale om decideret hal-bal fest med hvad jeg vil kategorisere som techno, blev det hurtigt åbenlyst at jeg næppe ville kunne fremmønstre en konstruktiv anmeldelse, og besluttede i stedet at gå på opdagelse på Roskilde Festival by night, som langt hen ad vejen, ligesåvel kunne hedde Jomfru Ane Gade by night, med den mængde 90’er dance og kulørte drinks der blev serveret på de diverse barer. Dét blandet med de mange boder, dyre spisesteder og meget unge fulde mennesker, og jeg havde pludselig svært ved at skelne hvorvidt jeg stadig var på Roskilde Festival, eller om jeg var fanget på Ung-Rejs.

Aftenen/natten skulle dog sluttes med manér, og planen var umiddelbart at M.I.A. skulle have stået for den del, men det kan du læse mere om i min anmeldelse som rammer siden snarest.