Mobb Deep - Murda Muzik (pre-release promo)

Hvis der er én ting som jeg elsker ved de her "en tba ting" indlæg, så er det at afdække myter, fortælle historier og ikke mindst at præsentere musik som jeg ved en stor del af jer aldrig har hørt før, eller kender historien bag. Ud over decideret unreleased albums, er der også én anden type albums som jeg har særlig fokus på, nemlig de såkalde "pre-releases" "advances" eller bare "promoer", som er albums der på den ene eller anden måde, er anderledes end de albums som ender i butikkerne - de såkalde "retail" albums.

Som med de regulære unreleased albums, er netop disse albums også en jungle at bevæge sig rundt i, da langt de fleste hjemmelavede bootlegs af lækkede numre, ofte får fejlstatus af at være officielle "pre-releases" selvom der blot er tale om spekulationer og gætterier omkring den endelige tracklist.

Det helt særlige ved "pre-releases" er selvfølgelig, at de giver en indikation af præcis hvordan det endelige album oprindeligt var tiltænkt, og ofte er ændringer på netop dette stadie, udelukkende på grund af sample-clearance problematikker eller lækkager.

I tilfælde af Mobb Deep's "Murda Muzik", er det netop det andet scenarie som gør sig gældende, idet en sværm af albumlækkager er skyld i, at Loud vælger at ændre store dele af albummet i aller sidste øjeblik. Det spøjse ved netop "Murda Muzik", er dog, at der sideløbende med den officielle pre-release promo også florerer et væld af decideret bootleg albums, så der efterhånden findes utrolig mange forskellige "Murda Muzik advances" derude. Man kan på den måde sige at der findes tre versioner af Murda Muzik, én reel, én promo CD version, og en bootleg som hele tiden har varierende tracklist.

Faktisk har der været så mange forskellige versioner flydende, at den eneste officielle promo, hurtigt har vist sig at være den sværeste at spore. Det skyldes at den originale promo indeholder et såkaldt "anti-theft" spor, hvor en kvindestemme gentager "This is for promotional use only. Mobb Deep returns in 99' with Murda Muzik... coming soon... cop that" ind over hvert track. Den dag i dag, er der endnu ikke nogen som har lækket den reelle promo CD, selvom der ikke er tvivl om at den findes, og at den efterhånden er meget, meget eftertragtet blandt hardcore kompletister.

Der er derimod blevet offentliggjort en tracklist fra promo CD'en, som ellers i flere år lå hen i det uvise. Denne tracklist bliver bekræftet flere steder, og kunne verificeres hos en heldig ejer af promo CD'en, som var så barmhjertig at dele et billede af sit fund til masserne, hans blog er dog ikke eksisterende mere.

Som det sig plejer, har jeg selvfølgelig samlet tracksene som de fremgik på den originale promo CD, der som sagt skiller sig mærkbart ud fra den endelige version af Murda Muzik. Kvalitteten på numrene er som man kan forvente, men den noget rå lyd klæder Mobb Deep ganske fint. Perlen er uden tvivl den anderledes version af "Aiight Then" med Nas, men faktisk er hele albummet en must-have for enhver Mobb fan. Det skal desuden nævnes, at det var denne version af pladen som The Source valgte at give albummet 4½ mics på baggrund af.

Tryk her for at hente: Mobb Deep - Murda Muzik (pre-release promo)