Roskilde Festival havde på mange måder truffet et lidt bizart valg, idet de havde valgt at sætte 2 af årets decideret hip hop acts lige oven i hinanden, for selvom Wiz khalifa og Blitz The Ambassador var blevet placeret med 45 minutters interval, så knuste en 15 minutters forsinkelse fra Wiz enhver forhåbning om at se Blitz The Ambassador, hvis man dertil lægger den lille gåtur fra Arena til Cosmopol, som må siges at ligge så langt fra hinanden, som man overhovedet kan komme, så var chancerne lig nul, hvis man blot havde gjort sig en forhåbning om at se lidt af dem begge.

Heldigvis for mig, var det ikke umiddelbart et dilemma jeg behøvedes at tage stilling til, idet jeg allerede har oplevet Wiz Khalifa live, og ganske som jeg havde forudset, leverede han i grove træk samme koncert som i Vega, med et ligeledes veloplagt publikum, så det har uden tvivl været en god fest for hans fans.

Men man må sige, at dem af os som havde valgt Blitz The Ambassador bestemt også blev budt på en gevaldig fest, omend det nok var en lidt anderledes én af slagsen. For hvor Wiz er garant for
catchy omkvæd og relativ simple sing-a-long lyrik, så var Blitz derimod rustet med et usædvanligt veloplagt band, som havde en sjælden evne til at inddrage publikum hele vejen igennem det time lange show.

Desværre var det dog også bandet som var i absolut centrum, og selvom hele showet blev præsenteret som en flyrejse på "Ambassador Airways", der skulle symbolisere Blitz The Ambassadors egen personlige rejse fra Afrika til Brooklyn, og så videre ud i verdenen, så formåede han aldrig rigtig at blive meget andet end sit eget bands bedste hype man, hvilket måske egentlig ikke gjorde så meget.

For koncerten var en gevaldig fest, hvor samtlige publikummer dansede, hoppede, gyngede og svajede til de svedige afrobeat rytmer blandet med funk og hip hop, og lækkert det var det. Blitz selv, gav den da også alt hvad den kunne trække, og hans levering og evner som decideret MC, kunne der da heller ikke sættes en finger på. Desværre fyldte bandet bare alt for meget, og langt hen ad vejen holdt man simpelthen bare op med at lytte til Blitz, som mest af alt sørgede for at publikum legede med på bandets danselege.

Ikke dermed sagt Blitz ikke havde sine højdepunkter, hvor især hans - for mit vedkommende, overraskende evner som meget habil beatboxer, fik hele salen til at bryde ud i euforisk jubel, det var bare ærgerligt det ikke var hans raps som havde samme effekt.

Alt i alt var koncerten en fantastisk oplevelse, med masser af musikalske lækkerier og et ekstremt tændt publikum, som blot var med til at give Blitz og hans medfølgende band det fornødne skud energi. Og som Per Vers så smukt noterede til sidst, så blev der helt sikkert skabt en masse nye Blitz The Ambassador fans iblandt det brogede publikum, som hovedsageligt var kommet for at sikre sig de gode pladser til den efterfølgende A$AP Rocky koncert. Desværre tror jeg ikke det var Blitz The Ambassador som sikrede sig en masse nye fans denne aften, men derimod hans band, og det er alligevel en ret vigtig distinktion.