Evidence havde den lidt svære opgave at følge op på Macklemore, som uden tvivl var dagens hovedperson ved dette all-hip-hop-line-up. For selvom Evidence muligvis er en legende i sin egen ret, så var det tydeligt at en stor del af publikum udelukkende var kommet for at se Macklemore, idet Cosmopol teltet kun var godt halv-fyldt da Evidence gjorde sin entré. Det var dog mest af alt kun synd for de publikummer som udvandrede, idet de blev snydt for en gedigen rap koncert, der på mange punkter endnu engang påmindede mig om hvordan rap koncerter egentlig burde være.

For Evidence koncerten var på mange måder den diametrale modsætning af hvad man normalt oplever for tiden, hvor det hele helst skal foregå med alskens hype-mænd/kvinder, et par back-up sangerinder og/eller et velspillende band, før man gider hive armene i vejret. Men alt det havde Evidence valgt at pakke ned, for i stedet at fokusere på hvad der i virkeligheden er vigtigt, nemlig hans raps... og dem kan man sgu ikke sætte en finger på.

Hjulpet af en habil DJ, tog Evidence os således rundt i sit repertoire, og uden så meget slinger i valsen blev det til et intimt og personligt set, der inkluderede numre som "I Don't Need Love", "Moment In Time" og "Good Times", der alle sammen blev taget godt imod af det dedikerede og tændte publikum, som Evidence efterhånden fik ansamlet sig.

På mange måder var Evidence koncerten præcis hvad jeg havde brug for, nemlig et lille wake-up call om hvad der egentlig er det vigtige ved en rap koncert, for selvom lyden bestemt kunne have været bedre, så var det en charmerende og veloplagt Evidence, som jeg bestemt ikke ville have været foruden, og så vil jeg lade Evidence have det sidste ord med på vejen.

"I don't have a lot of bells and whistles, it's just me and it's just you, and in the immortal words of Brother Ali, there is no me, and there is no you, it's just us"