Hvis Evidence showet var den diametrale modsætning af Macklemore koncerten, så kan man vidst godt sige at Sage Francis placerede sig helt uden for kategori. Idet han, bevæbnet med grå toupée, et "Sage Francis" flag som kappe, og tape for solbrillerne, indtog Cosmopol scenen, uden så meget som en backup-DJ... ikke fordi han ikke har respekt for DJ faget, men fordi han "just can't stand being with other people".

Sage Francis blev således styrmand for sit eget kaotiske show, som desværre var præget af alt for dårlig lyd, hvilket virkelig var en skam, idet der rent faktisk var en mening med galskaben, som endte med at tiltrække en god portion festivalgængere, der tydeligvis fandt Sage Francis' karismatiske og kompromisløse karakter tiltalende.

Hvad enten det var det energiske "Slow Down Ghandi", eller det mere afdæmpet "Broken Wings", så blev alle numre leveret med samme høje indlevelse, hvilket virkelig gav genlyd hos det lille men meget dedikeret publikum. Sage Francis selv, var ikke til at skyde igennem, og var tydeligvis glad for at være tilbage i Danmark. Med masser af humor og selvironi, blev det således til en dejlig intim koncert med en af hip hoppens absolut bedste lyrikkere.

Og selvom scenen måske var lidt for stor, og lyden for ofte var under det acceptable, så var det det hele værd, da tiden for en stund stod stille, under det kuldegysningsfremkaldende afslutningsnummer "The Best of Times".