Så er det så småt blevet tid til at lukke og slukke for Roskilde Festival dækningen for i år. Endnu engang har det været en rimelig intens affære, og endnu engang fik jeg desværre ikke nået alt det jeg ville. Det er dog alligevel blevet til nogle radio programmer, både før, under og også efter selve festivalen, og så nåede jeg da også 8 ud af de 11 planlagte anmeldelser... så helt doven har jeg ikke været.

Omkring selve hip hop programmet, vil jeg sige at jeg personligt var super tilfreds. Selv om jeg på den ene side savnede et mere potent hovednavn end Kendrick Lamar, så blev jeg virkelig overrasket over hans massive følge, og der er efterfølgende gået mange holdninger om at han måske endda kunne have fyldt Orange scene - hvilket jeg dog tror havde været liiige i overkanten, specielt efter hans søvndyssende koncert.

På samme dag var Mykki Blanco og C2C også nogle lidt øv oplevelser, og generelt blev jeg virkelig overrasket over hvor dårlig lyd der egentlig var under festivalen, hvilket gjorde sig gældende over de efterfølgende dage også. Eksempelvis C2C var så ekstremt lav, at man virkelig var i konstant tvivl om der var noget grundlæggende galt med teknikken, specielt ovenpå næsten 40 minutters forsinkelse.

Forsinkelser var der overraskende nok også mange af. Selvom hip hop tid er en relativ kendt term, var det overraskende at opleve på Roskilde Festival, hvor programlægningen er så relativt stram. Ikke desto mindre kostede forsinkelserne mig 2 koncerter - og dermed også anmeldelser, da jeg ikke havde energien til at opleve Angel Haze som var en hel time forsinket, og dernæst Azealia Banks, som dog "kun" var godt og vel 45 minutter forsinket. Sidstnævnte nåede jeg dog at fange et lille kvarter af, som ikke umiddelbart imponerede, hvorimod førstnævnte er blevet kaldt "den bedste vokalpræstation jeg nogensinde har hørt i hip hop!" af Arild fra Dynamikken fame, fucking øv at jeg missede det.

Killer Mike rev Cosmopol fra hinanden om fredagen og jeg fravalgte desværre El-P til fordel for Den Sorte Skolde. Det skulle jeg aldrig have gjort, da det var en røvsyg omgang som jeg opgav efter godt og vel 40 minutter. Netop Killer Mike og El-P koncerterne bød ellers på dejlige tværmusikalske oplevelser, noget som jeg har plæderet for at Roskilde Festival aktivt skulle fordre i deres hip hop bookinger.

Hvorfor der ikke skete mere af den slags om lørdagen må guderne vide, men som fan af hip hop, så kan man undres at Action Bronson måtte fremføre "1 Train" alene, når 2 af de øvrige medvirkende stod backstage, eller hvorfor Danny Brown ikke fremførte sit cover af "Strictly 4 My Jeeps" med hjælp af Action Bronson, som de har gjort ved andre venues hvor de begge har optrådt. Eller hvorfor Action Bronson ikke gæstede Joey Bada$$' set for at fremføre nogle af deres tracks, som endda er produceret af Statik Selektah - som afviklede lortet.

Den slags kan man selvfølgelig vende og dreje i en uendelighed, og Roskilde Festival er selvfølgelig ikke at klandre hvis kunstnerne decideret ikke har lyst. Men man kan undre sig hvad årsagerne er for at festivalens rammer ikke fordrer den slags hos de medvirkende artister, og jeg tror personligt det har haft meget at gøre med spilletidspunktet og selve strukturen i afviklingen som godt kunne have været tænkt anderledes, men den gemmer jeg til en radio rant - for fanden hvor ville jeg have jublet hvis When Saints Go Machine havde haft muligheden for at hive Killer Mike på scenen, det er det man kalder "once in a lifetime" oplevelser, oh well.

Søndag bød på endnu mere hip hop, både fra Azealia Banks, men også svenske Chords, Norske Karpe Diem og selvfølgelig danske Orgi-E. Dog alle sammen koncerter som jeg måtte fravælge af mere eller mindre familiemæssige årsager (læs: ville hellere grille og hoppe på trampolin med børnene) ovenpå en ret intensiv dækning af festivalen.

Alt i alt, var det en rigtig dejlig hip hop oplevelse, og jeg glæder mig allerede til at se hvad Roskilde Festival tænker skal repræsentere hip hop genren i 2014.

Anmeldelser fra Roskilde Festival 2013