Ovenpå en relativ tam omgang hip hop om torsdagen, var det med en lille snert af angst at jeg bevægede mig mod Cosmopol scenen denne fredag aften. For selvom Killer Mike muligvis står bag mangen en hip hop bangers, havde jeg vitterligt ingen anelse om hvad jeg skulle forvente, specielt ikke inden for en genre hvor halvhjertede performances efterhånden er blevet mere reglen end undtagelsen.

Allerede fra starten af, viser det sig dog at denne koncert ikke bliver som de andre, idet den starter, som den slags faktisk ikke så ofte gør. Nemlig med en storsmilende og veloplagt Killer Mike, som indtager scenen og påbegynder sin rap øjeblikkeligt til de massive toner af "Big Beast" og stor jubel fra publikum, som ikke får et øjeblik at sunde sig i, før han også har ædt sig igennem "Untitled" og "Reagan", alt sammen inden for de første 10 minutter af koncerten.

Hvis man dog skulle frygte at Killer Mike skulle have brændt det bedste krudt af for tidligt, så kan man godt tro om igen, idet han efterfølgende fører os sikkert igennem det ene hårdstlående nummer efter det andet i hans efterhånden ret massive bagkatalog. Det blev således både til de nyere "Don't Die", "Burn" og "Ric Flair", men også de helt gamle numre som har været med til at definere ham som artist, i form af "Southern Fries", "I Ain't Never Scared" og ikke mindst Outkasts "The Whole World" - alt sammen leveret med massivt overskud og masser af højt humør mellem hvert nummer.

Aftenens højdepunkt kom dog uden tvivl cirka halvvejs igennem showet, idet El-P vælger at indtræde scenen til en gennemgang af nogle af de helt nye "Run The Jewels" numre. Heldigvis er El-P i mindst lige så højt humør som sin partner in rhyme, og vi får således lov til at høre hele 3 numre i form af "Banana Clipper", "Run The Jewels" og "Job Well Done", som - i følge de to herrer, bliver fremført live for første gang nogensinde.

Killer Mike leverede som sagt et stilsikkert og karismatisk show, fyldt med sjove anekdoter og en fantastisk all-round personlighed. Selv under de mere "kiksede" passager, hvor en stor del af publikum simpelthen ikke udviser nok kendskab til hans foregående musikalske historik, har han en tydelig fornemmelse for situationen og bevæger sig videre mens han underbygger en klar rød tråd igennem hele settet. Derudover var det ganske enkelt fantastisk endelig at se en koncert ved Roskilde Festivalen, hvor 2 af de bookede acts udnytter hinandens tilstedeværelse, for at tilbyde publikum noget specielt. Et element, som virkelig har været en mangelvare på festivalen i det hele taget.

Desværre er Cosmopol ikke altid garant for en særlig god lydoplevelse, og aftenens koncert var ingen undtagelse. Der var flere steder hvor Killer Mikes vokal simpelthen druknede i de massive beats, som ofte virkede alt for "mudrede" i lyden. Om det er DJ Trackstar - som i øvrigt leverede et virkelig solidt show, der skal have skylden, eller scenens lydfolk, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men det var en ærgerlig forstyrrelse, på et ellers virkelig gennemtænkt og veludført show.