SPOL OP! (blog)

One Time 4 Your Mind:
Ka - The Night's Gambit

Ka , One Time 4 Your Mind 01.03 0 kommentarer

One Time 4 Your Mind:
Tony Touch - Piece Maker 3: Return of the 50 MCs

One Time 4 Your Mind , Tony Touch 0 kommentarer

Roskilde Festival 2013 i retrospekt

Så er det så småt blevet tid til at lukke og slukke for Roskilde Festival dækningen for i år. Endnu engang har det været en rimelig intens affære, og endnu engang fik jeg desværre ikke nået alt det jeg ville. Det er dog alligevel blevet til nogle radio programmer, både før, under og også efter selve festivalen, og så nåede jeg da også 8 ud af de 11 planlagte anmeldelser... så helt doven har jeg ikke været.

Omkring selve hip hop programmet, vil jeg sige at jeg personligt var super tilfreds. Selv om jeg på den ene side savnede et mere potent hovednavn end Kendrick Lamar, så blev jeg virkelig overrasket over hans massive følge, og der er efterfølgende gået mange holdninger om at han måske endda kunne have fyldt Orange scene - hvilket jeg dog tror havde været liiige i overkanten, specielt efter hans søvndyssende koncert.

På samme dag var Mykki Blanco og C2C også nogle lidt øv oplevelser, og generelt blev jeg virkelig overrasket over hvor dårlig lyd der egentlig var under festivalen, hvilket gjorde sig gældende over de efterfølgende dage også. Eksempelvis C2C var så ekstremt lav, at man virkelig var i konstant tvivl om der var noget grundlæggende galt med teknikken, specielt ovenpå næsten 40 minutters forsinkelse.

Forsinkelser var der overraskende nok også mange af. Selvom hip hop tid er en relativ kendt term, var det overraskende at opleve på Roskilde Festival, hvor programlægningen er så relativt stram. Ikke desto mindre kostede forsinkelserne mig 2 koncerter - og dermed også anmeldelser, da jeg ikke havde energien til at opleve Angel Haze som var en hel time forsinket, og dernæst Azealia Banks, som dog "kun" var godt og vel 45 minutter forsinket. Sidstnævnte nåede jeg dog at fange et lille kvarter af, som ikke umiddelbart imponerede, hvorimod førstnævnte er blevet kaldt "den bedste vokalpræstation jeg nogensinde har hørt i hip hop!" af Arild fra Dynamikken fame, fucking øv at jeg missede det.

Killer Mike rev Cosmopol fra hinanden om fredagen og jeg fravalgte desværre El-P til fordel for Den Sorte Skolde. Det skulle jeg aldrig have gjort, da det var en røvsyg omgang som jeg opgav efter godt og vel 40 minutter. Netop Killer Mike og El-P koncerterne bød ellers på dejlige tværmusikalske oplevelser, noget som jeg har plæderet for at Roskilde Festival aktivt skulle fordre i deres hip hop bookinger.

Hvorfor der ikke skete mere af den slags om lørdagen må guderne vide, men som fan af hip hop, så kan man undres at Action Bronson måtte fremføre "1 Train" alene, når 2 af de øvrige medvirkende stod backstage, eller hvorfor Danny Brown ikke fremførte sit cover af "Strictly 4 My Jeeps" med hjælp af Action Bronson, som de har gjort ved andre venues hvor de begge har optrådt. Eller hvorfor Action Bronson ikke gæstede Joey Bada$$' set for at fremføre nogle af deres tracks, som endda er produceret af Statik Selektah - som afviklede lortet.

Den slags kan man selvfølgelig vende og dreje i en uendelighed, og Roskilde Festival er selvfølgelig ikke at klandre hvis kunstnerne decideret ikke har lyst. Men man kan undre sig hvad årsagerne er for at festivalens rammer ikke fordrer den slags hos de medvirkende artister, og jeg tror personligt det har haft meget at gøre med spilletidspunktet og selve strukturen i afviklingen som godt kunne have været tænkt anderledes, men den gemmer jeg til en radio rant - for fanden hvor ville jeg have jublet hvis When Saints Go Machine havde haft muligheden for at hive Killer Mike på scenen, det er det man kalder "once in a lifetime" oplevelser, oh well.

Søndag bød på endnu mere hip hop, både fra Azealia Banks, men også svenske Chords, Norske Karpe Diem og selvfølgelig danske Orgi-E. Dog alle sammen koncerter som jeg måtte fravælge af mere eller mindre familiemæssige årsager (læs: ville hellere grille og hoppe på trampolin med børnene) ovenpå en ret intensiv dækning af festivalen.

Alt i alt, var det en rigtig dejlig hip hop oplevelse, og jeg glæder mig allerede til at se hvad Roskilde Festival tænker skal repræsentere hip hop genren i 2014.

Anmeldelser fra Roskilde Festival 2013

Roskilde Festival 2013 i retrospekt

Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 0 kommentarer

Det grønne bord:
Danny Brown @ Roskilde Festival 2013

Efter godt og vel tre og en halv times intens hip hop, var det endelig blevet tid for Danny Brown at lukke og slukke dagens mini hip hop festival med manér. Desværre var det kun de aller mest dedikerede publikummer som gav ham en chance, og det kunne mærkes at benene var blevet godt tunge blandt de resterende, som næppe fyldte meget mere en halvdelen af Cosmopol teltet.

Det afholdt dog ikke Danny Brown fra at fyre den af, og han leverede et show, der var præcis lige så energisk, karismatisk og syret, som man kan forestille sig. Med numre som "Wittit", "Molly Ringwald" og "Black Brad Pitt" fik han startet showet med manér og det dedikerede publikum havde svært ved at få armene ned af bare begejstring.

Desværre var det dog en meget lukket fest og en decideret elendig lyd gjorde det ekstremt svært at differenciere de enkelte numre fra hinanden. Derudover gik Danny Browns i forvejen ret skingre stemme ofte i et med de elektroniske beats som er kendetegnende for hans lydbillede, hvilket til tider resulterede i en stor udefinerbar mur af lyd.

Heldigvis var der dog enkelte afstikkere som skillede sig ud fra mængden, hvor særligt "I Will", "Blunt After Blunt" og det stadig unreleased "Dip" fungerede perfekt og beviste hvorfor Danny Brown bliver hyldet for sine karismatiske liveshows, og det var da også svært ikke at falde for hans grin og "skæve" adfærd.

Danny Brown leverede en roddet affære, som mest af alt var hæmmet af ekstrem dårlig lyd. Derudover var der lagt for meget fokus på de elektroniske elementer af Danny Browns univers, og man savnede et fokus på nogle af hans mere afdæmpede numre - eksempelvis "Grown Up". Fra sidelinjen lignede hele koncerten mest af alt én stor Harlem Shake session, og værst af alt, så havde man også svært ved at differenciere fra det rent musikalsk. Hvis den ikke var blevet reddet hjem på de få virkelig stærke præstationer og karismaen, så havde det sandelig været en trist affære. Heldigvis var det næppe noget som det utroligt dedikerede publikum bemærkede, og der kan ikke herske nogen tvivl om at de havde en gevaldig fest.

Det grønne bord:
Danny Brown @ Roskilde Festival 2013

4 , Anmeldelse , Danny Brown , Det grønne bord , Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 2 kommentarer

Det grønne bord:
Joey Bada$$ @ Roskilde Festival 2013

Efter to mildest talt meget forskellige hip hop koncerter, var det endelig blevet tid til at tage imod aftenens egentlige hovedperson, nemlig Joey Bada$$, som i dagens anledning havde medbragt Statik Selektah og Kirk Night fra hans Pro Era kollektiv. Hvor publikum over de to foregående koncerter havde opdelt sig både inden og uden for teltet, kunne der ikke herske nogen tvivl om hvem de egentlig var kommet for at se, da de hurtigt stimlede sig tæt sammen under Cosmopol teltet til de massive toner af Nas' "New York State of Mind", blot få minutter inden Joey Bada$$ kastede sig ud i åbningstracket fra hans nyeste projekt - Summer Knights, nemlig "Alowha".

Med en hæs stemme, masser af energi og godt hjulpet af en sindsygt veloplagt Statik Selektah, der brillerede som afviklings DJ og Kirk Night, som på mange måder kom meget mere klart igennem i sin vokal, end hovedpersonen selv. Kom vi igennem en stor del af de tracks, som har gjort Joey Bada$$ til en af de mest omtalte rappere i nyere tid, såsom "Waves", "World Domination", "FromdaTomb$" og "Amethyst Rockstar".

Det var dog særligt sidste halvdel af koncerten der virkelig cementerede Joey Bada$$' status, som en af de absolut mest interessante "rising stars". Særligt under nyere numre som "Word Is Bond", "95 Till Infinity" og det DJ Premier producerede "Unorthodox", fik man virkelig følelsen af at overvære fødslen af en af hip hoppens helt store profiler. Sidst men ikke mindst blev showet afsluttet af en energisk gæstevisit fra Flatbush Zombies, der virkelige gav koncerten det aller sidste skub fra at være rigtig god, til at være rigtig speciel - noget som efterhånden er en sjældenhed.

Til trods for en vokal præstation der vidnede om manglende rutine og en lyd der bestemt godt kunne have været bedre, så leverede Joey Bada$$ en fantastisk helstøbt koncert, som blev løftet op af en suveræn DJ og en veloplagt backup rapper. Med Flatbush Zombies gemt i ærmet, var det uden tvivl årets must-see hip hop oplevelse ved årets Roskilde Festival, hvor det eneste man virkelig kan ærge sig over, er at de ikke også havde sørget for at booke The Underachievers for at få den fulde Beast Coast oplevelse.

Det grønne bord:
Joey Bada$$ @ Roskilde Festival 2013

10 , Anmeldelse , Det grønne bord , Joey Bada$$ , Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 3 kommentarer

Det grønne bord:
Flatbush Zombies @ Roskilde Festival 2013

Oven på Action Bronsons selvsikre og karismatiske koncert, kunne man godt mærke at publikum var ved at være varmet godt op og parat til de noget mere energiske Flatbush Zombies. Og selvom DJ Large - som agerede pause DJ i dagens anledning, var godt og grundig ved at ødelægge enhver stemning som var blevet opbygget, så blev det tydeligt allerede fra starten af, at Flatbush nok skulle sørge for at holde publikums energi i top.

Med noget der virkede som det mest ustrukturerede show nogensinde, blev publikum kastet rundt i Zombies' ellers ret sparsomme bagkatalog, som langt størstedelen dog var ganske familiære med. Og "MRAZ", "Face Off", "Friday" og ikke mindst "The FUN Song" fik virkelig sat ild i publikum, sidstnævnte med et omkvæd hvor der bliver råbt "Fucking hoes" så mange gange, at ingen kunne undgå at lade sig rive med - we don't love them hoes, it's the hip hop way.

Sidste halvdel af koncerten blev indledt med en mindre "smoking break" i form af "Palm Trees", og fortsatte ellers i samme høje tempo fra tidligere, med en gennemgang af A-Traks "Piss Test" og A$AP MOB's "Bath Salt". Derefter eskalerede stemningen for alvor, da "Thug Waffles" blev påbegyndt med ordene "start the moshpit" og det allerede feststemte publikum kogte over i ren og skær kaos. Lige da man troede det ikke kunne blive vildere, blev Nirvanas "Entertain Us" brugt som optakt til afslutningsnummeret "S.C.O.S.A." som da også viste sig at være for meget for Roskilde Festivals sikkerheds regler.

Blot få sekunder inde i nummeret blev lyden således klippet, idet et sikkerhedshegn var blevet beskadiget. Heldigvis udviste Flatbush Zombies stort format, da Meechy Darko vælger at hoppe ned fra scenen for at sikre hegnet mod yderligere indtrængen. Det var en professionel og yderst sympatisk gestus, fra en generation af rappere som ellers er kendetegnende ved en ret flyvsk "fuck alt" attitude, og det sikrede en god afslutning på en super energisk og underholdende koncert.

Aftenen var desværre også præget af meget dårlig lyd. Det var tydeligt at Flatbush Zombies manglede rutine i at optræde live og den høje energi og de mange krumspring, skete desværre på kompromis med ren levering og en ordentlig mikrofon kontrol, hvor der blev råbt en del mere end der blev rappet. Når alt dog var sagt og gjort, stod man tilbage med en regulær følelse af at være blevet godt underholdt, og som Per V så smukt opsummerede det; "Hvis man ik' havde en fest, så man en grim hater fra kommunen" - og så kan man i øvrigt notere sig at denne anmelder, rent faktisk er lidt af en Flatbush Zombies hater OG arbejder for kommunen.

Det grønne bord:
Flatbush Zombies @ Roskilde Festival 2013

7 , Anmeldelse , Det grønne bord , Flatbush Zombies , Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 0 kommentarer

Det grønne bord:
Action Bronson @ Roskilde Festival 2013

Så kom dagen hvor hip hop for alvor skulle stå sin prøve som selvstændig genre på Roskilde Festival. Som der efterhånden er for vane, blev der således præsenteret hele fire prominente navne efter hinanden på Cosmopol scenen, hvoraf den kære Action Bronson var den første.

Ovenpå en noget skuffende oplevelse på Loppen, var forventningerne ærlig talt i bund. Dengang formåede en forpustet, svedende og lettere ekstatisk Bronson kun at levere knap 20 minutter, overfor et lettere måbende publikum, som han havde ladet vente ALT for længe.

Denne dag skulle dog heldigvis vise sig at være ganske anderledes, idet Bronson træder ud til tonerne af Manfred Mann's Earth Band's "Blinded By The Light" og benytter muligheden for at åbne med "72 Virgins", som efterfølgende går over i "Rare Chandeliers", før han bevæger sig over i materialle fra hans nyeste EP.

Selvom denne ellers er blevet kritiseret en del, fungerede numrene perfekt live, og både "No Time", det Wiz Khalifa assisterede "The Rockers" og ikke mindst "Strictly 4 My Jeeps" gik rent igennem, hos et publikum som tydeligvis faldt for Bronsons massive charme og stensikre levering, hvor hvert et ord gik rent igennem.

Godt og vel halvvejs kunne man dog godt mærke at Bronsons fysiske udholdenhed var ved at nå sit bristepunkt, men heldigvis havde han taget Meyhem Lauren med, som fint kunne afløse med 2 selvstændige numre, uden at det tog momentum fra koncerten. Faktisk fungerede det som et godt afbræk, og publikum virkede ekstra oplagte under anden halvdel af koncerten hvor vi blandt andet fik det fantastiske "Steve Wynn", "Shiraz" og hans vers fra A$AP Rockys "1 Train".

Selvom det var tydeligt at en stor del af publikum var kommet for at se Joey Bada$$, kunne man ikke andet end at overgive sig til Bronsons karismatiske fremtoning. Taget i betragtning af de øvrige gæster i huset, var det dog ærgerligt at eksempelvis "1 Train" ikke fik Bada$$ og Danny Brown lokket ud på scenen, og det havde uden tvivl hevet koncerten op på et helt andet niveau.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at Action Bronson leverede 45 minutters stensikker og karismatisk rap, som det var svært at sætte en finger på, også selvom man til tider savnede lidt "theatrics" som han også er kendt for... eksempelvis en vejrmølle, et judo flip eller bare et leg-sweep.

Det grønne bord:
Action Bronson @ Roskilde Festival 2013

7 , Action Bronson , Anmeldelse , Det grønne bord , Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 0 kommentarer

Det grønne bord:
Killer Mike @ Roskilde Festival 2013

Ovenpå en relativ tam omgang hip hop om torsdagen, var det med en lille snert af angst at jeg bevægede mig mod Cosmopol scenen denne fredag aften. For selvom Killer Mike muligvis står bag mangen en hip hop bangers, havde jeg vitterligt ingen anelse om hvad jeg skulle forvente, specielt ikke inden for en genre hvor halvhjertede performances efterhånden er blevet mere reglen end undtagelsen.

Allerede fra starten af, viser det sig dog at denne koncert ikke bliver som de andre, idet den starter, som den slags faktisk ikke så ofte gør. Nemlig med en storsmilende og veloplagt Killer Mike, som indtager scenen og påbegynder sin rap øjeblikkeligt til de massive toner af "Big Beast" og stor jubel fra publikum, som ikke får et øjeblik at sunde sig i, før han også har ædt sig igennem "Untitled" og "Reagan", alt sammen inden for de første 10 minutter af koncerten.

Hvis man dog skulle frygte at Killer Mike skulle have brændt det bedste krudt af for tidligt, så kan man godt tro om igen, idet han efterfølgende fører os sikkert igennem det ene hårdstlående nummer efter det andet i hans efterhånden ret massive bagkatalog. Det blev således både til de nyere "Don't Die", "Burn" og "Ric Flair", men også de helt gamle numre som har været med til at definere ham som artist, i form af "Southern Fries", "I Ain't Never Scared" og ikke mindst Outkasts "The Whole World" - alt sammen leveret med massivt overskud og masser af højt humør mellem hvert nummer.

Aftenens højdepunkt kom dog uden tvivl cirka halvvejs igennem showet, idet El-P vælger at indtræde scenen til en gennemgang af nogle af de helt nye "Run The Jewels" numre. Heldigvis er El-P i mindst lige så højt humør som sin partner in rhyme, og vi får således lov til at høre hele 3 numre i form af "Banana Clipper", "Run The Jewels" og "Job Well Done", som - i følge de to herrer, bliver fremført live for første gang nogensinde.

Killer Mike leverede som sagt et stilsikkert og karismatisk show, fyldt med sjove anekdoter og en fantastisk all-round personlighed. Selv under de mere "kiksede" passager, hvor en stor del af publikum simpelthen ikke udviser nok kendskab til hans foregående musikalske historik, har han en tydelig fornemmelse for situationen og bevæger sig videre mens han underbygger en klar rød tråd igennem hele settet. Derudover var det ganske enkelt fantastisk endelig at se en koncert ved Roskilde Festivalen, hvor 2 af de bookede acts udnytter hinandens tilstedeværelse, for at tilbyde publikum noget specielt. Et element, som virkelig har været en mangelvare på festivalen i det hele taget.

Desværre er Cosmopol ikke altid garant for en særlig god lydoplevelse, og aftenens koncert var ingen undtagelse. Der var flere steder hvor Killer Mikes vokal simpelthen druknede i de massive beats, som ofte virkede alt for "mudrede" i lyden. Om det er DJ Trackstar - som i øvrigt leverede et virkelig solidt show, der skal have skylden, eller scenens lydfolk, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men det var en ærgerlig forstyrrelse, på et ellers virkelig gennemtænkt og veludført show.

Det grønne bord:
Killer Mike @ Roskilde Festival 2013

10 , Anmeldelse , Det grønne bord , El-P , Killer Mike , Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 0 kommentarer

Det grønne bord:
C2C @ Roskilde Festival 2013

Torsdagens sidste hip hop koncert skulle stå eller falde med den franske DJ trup C2C, som tiltrak et langt større publikum end jeg - og måske også Roskilde Festival, havde regnet med. Da klokken rundede de 23:30 og C2C endelig fik lov til at gå på - ovenpå tekniske problemer, var der i hvert fald SÅ pakket i og omkring Cosmopol teltet, at det var svært ikke at skrue forventningerne en smule i vejret.

Desværre skulle man ikke mere end 5 minutter ind i settet, før spændingen blev afløst af rastløse ben hvorefter en stor del af publikum mere eller mindre forsvandt løbende hen over den første halvdel af showet. For selvom C2C havde skruet et fantastisk veludført set sammen, fyldt med finesser og showmanship, som man kun kan forvente sig af de absolut bedste turntablists i verden, så var det alligevel ikke helt nok til at fastholde et SÅ stort publikum i deres vold. I den forstand blev en stor del af scenetilstedeværelsen simpelthen FOR indforstået, også selvom flere af de mere tekniske scratch seanser blev mødt med stor jubel.

Det virkede nemlig for svært for en stor del af publikum at lade sig rive med, eksempelvis da der blev opfordret til at "check this scratch real close", idet langt størstedelen af publikum reelt set "bare" var kommet for at slå sig løs, og langt fra havde muligheden for at se hvad der reelt set foregik på scenen. Noget som selv det flotteste lysshow, ikke kan kompensere for og som kunne have været undgået på eksempelvis Arena scenen - som de umiddelbart sagtens kunne have fyldt ud.

Forløsningen kom dog under sidste halvdel af settet, hvor de to største hits - i form af "Happy" og ikke mindst "Down The Road", blev udfoldet og publikum virkelig fik anledning til at slå sig løs. Hvad der derefter fulgte, var 30 minutters stensikkeret showmanship, med koreograferet scratch battle, en fantastisk scratch medley fra swing, over i latin og til slut rock, som kulminerede i en fantastisk udgave af "The Beat" der - tro det eller ej, blev afsluttet med en cover version af Beastie Boys' "Intergalactic" hvor de 4 DJs i et kort øjeblik træder ud foran den massive 4 mands DJ pult og agerer rappere... det var rent ud sagt, fantastisk overskudsagtigt og en genial afslutning, på en lang og træg start.

Selvom en større scene med bedre mulighed for at ramme publikum direkte havde været en fordel, så havde en mere intelligent sammensætning af showet gjort underværker for helhedsindtrykket og skabt en mere dynamisk energi hos publikum uden de massive udvandringer, som desværre satte sit alt for tydelige præg på første halvdel af showet.

Det grønne bord:
C2C @ Roskilde Festival 2013

7 , Anmeldelse , C2C , Det grønne bord , Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 0 kommentarer

Det grønne bord:
Mykki Blanco @ Roskilde Festival 2013

Mykki Blanco var uden tvivl Roskilde Festivalens wild-card på hip hop programmet - og måske endda i det hele taget. Som en af de helt store profiler på den relativt nye bølge af drag/queer rap, der så småt har indtaget den amerikanske klub scene de sidste par år, er det da også et rimelig interessant act at få i hus, ovenpå en hel del ret sikre valg... på papiret i hvert fald.

For Mykki Blanco "in the flesh" var faktisk alt andet end interessant. Hvad der kunne have været en intim koncert fyldt med kant, karakter og spændende rap, viste sig i stedet at være en overfladisk, karikeret og mere eller mindre ufrivilligt komisk affære, med et publikum som brugte det meste af koncerten på at pege og grine, og som kun til tider gav sig hen til de ellers meget fængende og dansable beats.

Koncerten startede da også på et lidt uheldigt grundlag, med backup rapperen "Psycho Egyptian" der fik kæmpet sig igennem 4 numre, med elendig lyd og endnu ringere rap skills. Da hovedpersonen selv indtog scenen i satin shorts og brystklemmer, var det op ad bakke med at få publikum til at føle sig hjemme i hans - eller nok rettere hendes, univers.

En overraskende fed og veludført acapella version af "Wanna Rumble" fik dog vendt publikum og det lykkedes Mykki Blanco at fastholde publikum og afslutte koncerten med manér, godt hjulpet af beats der kun kan karakteriseres som en blanding af det ungdommen kalder Trap og Neptunes cirka 2004.

At Mykki Blanco egner sig godt til svedige natklubber, med direkte intim kontakt til publikum, er jeg slet ikke i tvivl om. Men på en større scene, med et diverst publikum som Roskilde Festival byder på, blev det hele bare lidt for underligt - og ikke på den fede måde. Mykki formåede aldrig rigtig at skabe ægte kontakt til publikum, og det var ellers ikke fordi han ikke forsøgte - "I feel like I'm the prettiest girl at this fucking festival", og jeg er tilbøjelig til at give hende ret, selvom showet var alt andet end pretty.

Det grønne bord:
Mykki Blanco @ Roskilde Festival 2013

02 , Anmeldelse , Det grønne bord , Mykki Blanco , Roskilde Festival , Roskilde Festival 2013 0 kommentarer