Mykki Blanco var uden tvivl Roskilde Festivalens wild-card på hip hop programmet - og måske endda i det hele taget. Som en af de helt store profiler på den relativt nye bølge af drag/queer rap, der så småt har indtaget den amerikanske klub scene de sidste par år, er det da også et rimelig interessant act at få i hus, ovenpå en hel del ret sikre valg... på papiret i hvert fald.
For Mykki Blanco "in the flesh" var faktisk alt andet end interessant. Hvad der kunne have været en intim koncert fyldt med kant, karakter og spændende rap, viste sig i stedet at være en overfladisk, karikeret og mere eller mindre ufrivilligt komisk affære, med et publikum som brugte det meste af koncerten på at pege og grine, og som kun til tider gav sig hen til de ellers meget fængende og dansable beats.
Koncerten startede da også på et lidt uheldigt grundlag, med backup rapperen "Psycho Egyptian" der fik kæmpet sig igennem 4 numre, med elendig lyd og endnu ringere rap skills. Da hovedpersonen selv indtog scenen i satin shorts og brystklemmer, var det op ad bakke med at få publikum til at føle sig hjemme i hans - eller nok rettere hendes, univers.
En overraskende fed og veludført acapella version af "Wanna Rumble" fik dog vendt publikum og det lykkedes Mykki Blanco at fastholde publikum og afslutte koncerten med manér, godt hjulpet af beats der kun kan karakteriseres som en blanding af det ungdommen kalder Trap og Neptunes cirka 2004.
At Mykki Blanco egner sig godt til svedige natklubber, med direkte intim kontakt til publikum, er jeg slet ikke i tvivl om. Men på en større scene, med et diverst publikum som Roskilde Festival byder på, blev det hele bare lidt for underligt - og ikke på den fede måde. Mykki formåede aldrig rigtig at skabe ægte kontakt til publikum, og det var ellers ikke fordi han ikke forsøgte - "I feel like I'm the prettiest girl at this fucking festival", og jeg er tilbøjelig til at give hende ret, selvom showet var alt andet end pretty.
