Åh DMX, how the mighty have fallen... men du vil altid have mit hjerte (yes homo). Hvis man ligesom mig, har en penchant for midt/sen halvfemser east coast rap, og generelt sværger til credoet "des mere ign'ant des bedre" - eller bare generelt skriver ign'ant i stedet for ignorant, så behøver jeg vidst ikke at uddybe hvor meget DMX jeg har hørt igennem tiderne. Alt, fra hans udbasuneret homofobi, til hans maniske gøen og tydelige skizofreni, er fuldstændig perfekt. Og ligesom den kære Ol' Dirty Bastard, er han et unikum i sit felt - dem er der meget få af, at i ved det.

Til trods for alt dette, har det ikke altid været nemt for DMX, og han har mildest talt haft et uhensigtsmæssigt forhold til de små hvide sten. Efter en røvfuld nedture, er DMX så småt ved at samle sig, og forhåbentlig går der ikke længe før vi hører nyt fra ham.

I starten af denne uge, løb VH1's "Behind the music" over skærmen i guds eget land. Denne gang med ingen ringere end DMX. Det gode ved VH1, i forhold til alle mulige andre B kanaler, er at de rent faktisk kan samle de folk som er relevante til at skabe et troværdigt billede af kunstneren, uden at skulle ty til en masse sladder journalister, eller "taste-makers". Portrættet er selvfølgelig rimelig "Amerikansk" i sin dramatisering, men bortset fra det, er det hele super veldokumenteret af bl.a. Swizz Beatz, Irv Gotti, Tashera Simons, Lyor Cohen og vigtigst af alt DMX selv.

I kan se hele programmet foroven, eller se den i større format og/eller HD her.