Uanset hvordan man vender og drejer den, så har 2010 uden tvivl stået i Kanye West's tegn, og ovenpå 2009 skandalen med Taylor Swift, har han taget alt hadet og negativitetten og næret sig med den. Først kom hans største magt demonstration overhovedet, med det sindsygt narcissistiske og selv destruerende "Power", og så kom hans andet udspil i form af "Runaway", som nærmest er "Powers" diametrale modsætning.

På "Runaway", er det bombastiske lydbillede fra "Power" skiftet ud med det über minimalistiske, og den narcissistiske tone er udskiftet med en personlig selverkendelse - dog samtidig med at den selv destruktive undertone er bibeholdt. Kanye har dog ikke kun valgt at lade lydbilledet og tekstuniverset, være hindandens modsætninger. Musikvideoerne er nemlig også hinandens modsætninger, dog også i forhold til selve numrene de repræsenterer.

Musikvideoen til "Power" er en 1:43 minutters kort sag, som repræsenterer et enkelt billede i bevægelse, det står i stærk kontrast til det stærkt opslået nummer, som end ikke når at blive spillet til ende. Musikvideoen til "Runaway" er derimod blevet til en hel kort-film, der med sine knap 35 minutter, igen står i meget stærk kontrast til det minimalistiske nummer.

I selve videoen, bliver man - ud over selve "Runaway", introduceret for et væld af andre numre fra Ye's kommende plade. Nogle er klart bedre end andre, og især det RZA producerede "Dark Fantasy", som åbner filmen, skiller sig mærkbart ud. Jeg vil egentlig ikke skrive for meget om filmen og dens handling, og lade jer selv om at bedømme den. Nogle vil elske den, mange vil hade den, og der er sikkert en stor del, som end ikke vil gide se den til vejs ende. Uanset hvad, er den dog et testamente på Kanye's kunstneriske værdier, som han meget, meget sjældent går på kompromis med - og det er mere end man kan sige om 99% af de rappere, som laver musik nu, specielt når vi nu er så optaget af hele "realness" begrebet.