Hvert år de sidste 3 år er det blevet kutyme hos XXL at sammensætte en top 10 over det kommende års "freshmen" artister i hip hop land. Disse 1 g'ere om man vil, er XXL's bud på de næste store profiler, som der skal holdes øje med og listerne er siden deres begyndelse i slutningen af 2007, blevet genstand for megen debat og analyse.


Nu nærmer vi os så afslutningen på dette årti, og det kan nærmest ikke blive et bedre tidspunkt at samle op på de forgangne års freshmen lister, for at se hvad der præcis skete med de håbefulde talenter og hvilket track der virkelig gjorde dem værdige som "freshmen picks".

Men lad os først lige sætte tonen, 2007 er præget af megen tumult og forvirring i musikbranchen. Hvor man tidligere kunne få en pladekontrakt på baggrund af et enkelt fedt vers, har digitaliseringen og den store piratkopierings industri gjort det nærmest umuligt for de store talenter at satse på uprøvet talenter. Alt under 100.000 venner på Myspace bliver ignoreret og rapperne skal helst have udgivet og solgt et stort antal "street albums" eller mixtapes for overhovedet at komme i audiens hos noget selskab.

Saigon
Saigon som freshman blev af mange nærmest anset som en joke og en hån mod en af de mest hypede og fulgte rappere i det nye årtusinde. Ovenpå hans meget populære "Yardfather" mixtapes og "Warning Shots" album, var der da også allerede i 2006/07 bud på rapperen, som straks gik i gang med sit evigt udskudte "The Greatest Story Never Told".

Ovenpå sin udvælgelse som freshman er det gået stærkt ned ad bakke for Saigon. Rapperen som tidligere var spået stor mainstream succes, blev hurtigt reduceret til regulær undergrunds og indie status og hans gennembrud og egentlige debut har endnu ikke set dagens lys.

Nummeret som virkelig skilte Saigon fra fårene, har uden tvivl været "Pain In My Life" fra 2006. Hans første single under Atlantic Records med omkvæd af Trey Songz, som selv var godt på vej til superstjerne status på daværende tidspunkt. Desværre hjalp det ikke Saigon i det lange løb, som desværre ikke har kunnet leve op til sin freshman titel.

Plies
Plies er en rapper der er i en helt anden del af spektret, nærmere defineret en såkaldt "ringtone rapper" - jeg vil dog gerne pointere at jeg synes stemplingen er noget hård for den kære Plies, for selv om han er meget simpel i sine rim, så er han slet, slet ikke i en liga som eksempelvis Souljah Boy eller Ying Yang Twinz.

På det tidspunkt Plies bliver placeret på freshmen listen, har han allerede udgivet sin første major-label debut, under Atlantic Records. Albummet sælger guld - 500.000 eksemplarer, og gør det muligt for ham at fortsætte sin karriere, der indtil videre har budt på yderligere to major-label udgivelser - og så er han igang med det fjerde, så man må sige det er gået ganske udemærket for denne "ringtone rapper".

Slevom Plies allerde inden sin freshman udvælgelse havde to guld sælgende singler, i form af "Shawty" og "Hypnotize", så var det først med Fat Joe duoen i form af "You Ain't Sayin' Nothin" - der udkom umiddelbart efter freshman udvælgelsen, at Plies fik vist verdenen at han godt kunne følge med de tunge drenge - i bogstaveligste forstand.

Rich Boy
Rich Boy er igen en af de lidt mere utraditionelle rappere - i gammeldags forstand, da han egentlig måske er den som bedst repræsenterer den rap scene, som har præget hip hop land i perioden 2007-09 og som først nu er så småt ved at vende. Selvom han nok ikke decideret vil blive kategoriseret som en "ringtone rapper", så nærmer han sig det en del og langt hen ad vejen er langt mere simpel end eksempelvis Plies, som er nævnt foroven.

Ligesom Plies har Rich Boy allerede inden sin freshman udvælgelse, allerede udgivet sin major-label debut under Interscope Records. Men selvom den sælger relativ godt, taget markedet i betragtning, så formår han ikke at holde liv i hypen og han bliver regulært set ikke til meget andet end et one-hit-wonder, som mest af alt bliver husket for det ene remix med André 3000.

Det er netop også det remix, som gjorde at Rich Boy overhovedet formåede at skille sig ud fra mængden. Ved at rekruttere bl.a. André 3000 og The Game til sit "Throw Some D's remix", begyndte mange at snakke om det nye skud fra Alabama - desværre er hans vers derpå det man glemmer hurtigst.

Lupe Fiasco
Luper Fiasco var, ligesom Plies og Rich Boy, allerede godt igang med sin karriere idet han bliver udvalgt som freshman. Faktisk er han nået lige så langt i 2008, som han er den dag idag, idet både "Food & Liquor" og "The Cool" var udgivet på dette tidspunkt. Så det kan umiddelbart virke rimelig underligt at placere Lupe på listen, idet han reelt set er en meget etableret og anerkendt kunstner, som endda også har et stærkt internationalt følge og - måske vigtigst af alt, et mega co-sign fra nogle virkelige heavy hitters i hip hop land, i form af Jay-Z og Kanye.

Ikke desto mindre giver de ham en plads og ligesom nogle af de andre på dette års liste, så begynder det så småt at gå ned ad bakke for Lupe, som har svært ved at holde interessen for ham i live, hovedsageligt på grund af kunstneriske klammerier med sit selskab. Hans længeventede tredje udspil "Lasers" har da også været udsat for den ene forsinkelse efter den anden, men nu ser det endelig ud til at den rammer gaden engang i 2011.

Selvom Lupe efterhånden har et par store hits under bæltet - nogle betydeligvis større end andre, så kan der ikke være nogen diskussion om at det var "Kick, Push" der for alvor satte Lupe på hip hop landkortet og definerede ham som kunstner i en årrække - nummeret blev desuden nomineret til en grammy.

Lil Boosie
Lil Boosie ER lyden af syden i start til midt nullerne, tænk Nelly, Young Joc, Chingy, Murphy Lee etc. Det er da også grunden til at han bliver opdaget af Pimp C, som straks signer ham til sit Trill Entertainment. Ligesom Lupe er Boosie allerede en ret etableret og ikke mindst produktiv kunstner idet han bliver indskrevet på XXL freshmen listen, med to solo udgivelser og hele fire kollaborative udgivelser, som alle sælger relativ godt i forhold til genre og distribution.

Igen ligesom Lupe, begynder det dog at gå ned af bakke for Boosie umiddelbart efter sin plads på freshman listen, dog ikke på musik fronten men derimod privat livet, hvor han på nuværende tidspunkt afsoner en fængselstraf - muligvis på livstid, for mord og narko. Det har dog ikke afholdt ham fra at udgive musik og han har i mellemtiden udgivet to albums.

Selvom Lil Boosie er produktiv og har et rimelig stort følge, er det ikke fordi det har kastet et væld af hits efter sig. Hvis man skal fremhæve ét enkelt nummer som har defineret ham, må det dog uden tvivl være "ZOOM" der dels har været hans største hit overhovedet, men også var hans første regulære eksponering gennem et major label.

Del 2 følger...