Så er det blevet den sidste dag i november, og derfor også det helt perfekte tidspunkt at introducere dette læser-ønskede koncept, som jeg egentlig først ville starte på i det nye år, men som vel egentlig lige så godt bare kan blive inkorporeret med det samme.


Det er egentlige rimelig enkelt, den sidste dag i måneden hiver jeg fat i de 10 meste spillede numre hjemme hos tba - som er mig. Da jeg har børn og den primære musik hjemme i anlægget derfor næsten altid er Bliglad, Natasja, Åh Abe eller Karius og Baktus historien, så er det hovedsageligt musik som bliver spillet på iPoden eller i bilen, men jeg tror i påskønner referencen alligevel.

Men lad os da bare kaste os ud i det, alle numre er i tilfældig rækkefølge.

1) Mark Ronson, Miike Snow & Boy George - Somebody To Love Me
Det her nummer er the shit, hvis man har lidt 80'er nostalgi i sig, så vil man virkelig påskønne Boy George's harske vokal på omkvæddet. Det er virkelig et fantastisk nummer, som henleder tankerne til Culture Club - som er seje, med en instrumentering som har hentet en del inspiration hos The Police - som også er seje.

2) Kid Cudi, Cage & St. Vincent - Maniac
Jeg var egentlig ikke så vild med Kid Cudi's første udspil "Man On The Moon" men med 2'eren, som netop har ramt os, syntes jeg virkelig det er som om han har fundet sig til rette. Det her nummer med Cage er så mega dystert og mørkt at man da kun kan elske det "I love the dark, maybe we can make it darker, give me a marker, paint the black hole blacker" - totalt emo og det holder.

3) Kanye West - Dark Fantasy
Jeg ved godt jeg skal slappe af med alt den Kanye hype, men nu er det sådan set en liste over de numre jeg hører mest. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg hargenlyttet det her track, instrumentalen er som taget ud af "Ghost Dog" - note: har man ikke Ghost Dog soundtracket, så køb det.

4) Kno, Nemo Achida & Decon The Villain - Loneliness
Fra den ene gode plade til den anden, hvis der én plade som jeg virkelig vil anbefale ALLE at tjekke ud, så er det Kno's "Death Is Silent". Det her nummer er uden tvivl det nummer som jeg har genhørt mest, selvom "La Petite Mort (Come Die With Me)" er på en meget tæt anden plads. Husk nu for guds skyld at få tjekket "Death Is Silent Ud", jeg frygter for mange mennesker vil ignorere denne perle.

5) Freddie Gibbs - What It Be Like
Siden min lille anmeldelse af Freddie Gibbs EP'en, er der nærmest ikke gået en dag hvor jeg ikke har haft lyst til at høre noget Freddie Gibbs. Det er faktisk rigtig længe siden jeg har haft det sådan med et nyt navn. "What It Be Like" er på mega repeat når jeg er helt alene hjemme om formiddagen, med fuldt brag på anlægget og bassen skruet helt op - det føles næsten helt som at være 16 igen.

6) Mos Def & Slick Rick - Auditorium
Her på det sidste har jeg virkelig haft lyst til at genhøre det fantastiske "The Ecstatic", bare lige for at høre om det var lige så godt som jeg husker det - det er det, så tjek det ud hvis i ikke allerede har. Jeg har fanget mig selv flere gange i at trykke på rewind knappen, for lige at få lov til at høre Slick Rick delen én gang til - Slick Rick er virkelig savnet hjemme hos mig, altså kun af mig, ingen andre herhjemme ved hvem Slik Rick er, suk.

7) Nas & Nature - Sometimes I Wonder
Når nu jeg bruger rimelig meget tid på den her blog, så bliver jeg jo selvfølgelig også fanget af en del af det musik jeg nu engang skriver om. Netop Nas indlægget om "I Am...", fik mig til at genlytte mange af de bootlegs der var derfra. "Sometimes I Wonder" er (næsten) uden tvivl min favorit og jeg kan nærmest høre det på repeat en hel dag, uden at blive træt. Og så er Nature bare så fucking is-kold "I know a lotta fiends by they first names" - best opening line ever... ever!

8) Method Man & Redman - How High (original)
"TOTAL Blackout!" indlægget fik mig nærmest til at høre Method Man og Redman non-stop de første to uger af november, men det var sgu altid "How High" tracket som jeg vendte tilbage til - håber at koncerten i Århus var fed, den ville jeg gerne have oplevet.

9) DJ Typhoon, Orgi-E, Mass & Noah - Sandt Vanvid
Jeg gik egentlig rundt i et stykke tid og sang omkvæddet i hovedet, uden rigtig at kunne forstå hvorfor jeg ikke kunne placere tracket - nok fordi jeg troede det hed "Mit Kvarter". Det gør det så ikke og siden da har jeg haft tracket på repeat en hel del. Når man hører det her track kan man egentlig godt forstå hvorfor Mass fik opbygget så meget hype.

10) Big Boi & Cutty - Shutterbug
Selvom jeg ikke var videre postiv overfor Big Boi's album, så ændrer det ikke på at Shutterbug er et helt overdrevet fedt nummer, som ungerne herhjemme også er helt vilde med - så for mig er det win/win og = utrolig mange repeats - jeg hører det faktisk lige nu (lige meget hvornår du læser dette indlæg).