Det er efterhånden rigtig, rigtig lang tid siden at jeg introducerede dette koncept, som jeg faktisk meget gerne ville have blev en fast del af bloggen. Så anse dette, som mit forsøg på at reintroducere konceptet, samtidig med at jeg lige genopfrisker hvad "Gangsta MC eller MC Gusto" egentlig handler om, til dem af jer som har glemt det eller overhovedet ikke ved hvad jeg snakker om., så vil jeg anbefale at i læser indlægget hvor Ice Cube kom under kærlig behandling i "Gangsta MC eller MC Gusto".


Som genopstart på konceptet, har jeg selvfølgelig valgt den mest oplagte kandidat, nemlig Rick Ross, så lad os da straks kaste os ud i det og finde ud af om Rick Ross er en Gangsta MC eller en vaskeægte MC Gusto.




Rick Ross

Hvordan er imaget?
Rick Ross er fra den nye skole af drug-rap, som han i høj grad har været med til at kickstarte sammen med kunstnere som Clipse. Ved at tage navnet fra legendariske druglord Ricky "Freeway" Ross, blev hans image hurtigt bygget op som det af en ægte kingpin, der kontrollerede store dele af Miami havnen, for derefter at opdage rappens fantastiske univers i en alder af 30. Netop Miami havnen - Port of Miami, er særlig berygtet for at modtage hovedparten af den coke, som bliver videredistribueret i USA, og det var da også denne havn, som Rick Ross' første album blev opkaldt efter.

I de senere år, er hans image dog blevet blakket en del. Først kom det frem at Rick Ross tidligere havde arbejdet som fængselsbetjent, hvilket han hårdnakket benægtede, til trods for billeder og endda en jobkontrakt som foreligger. Dernæst blev han - sammen med Def Jam, sagsøgt af den ægte Rick Ross - førnævnte Ricky "Freeway" Ross, for at have stjålet hans identitet i et forsøg på at markedsføre rapperen.

Hvad med rappen?
Rick Ross har altid vedligeholdt sit image i sine raps, hvor det at modtage tonstunge leveringer fra Columbia er dagligdag, alt imens man cruiser rundt i sin Maybach og spiser krabbekød en masse. Rick Ross blev særlig berygtet for sit track "Hustlin", som udover at blive en decideret verdensplage også indeholdt linjen "I know Pablo, Norieaga, the real Norieaga, he owe me a hundred favors", som utrolig nok ikke er en reference til Noreaga fra Capone-n-Noreaga fame, men derimod til narkobaron/diktator Manuel Noriega fra Panama, som i narko øjemed også er kendt for at have haft en betydelig rolle i Pablo Escobars emperie.

Hvordan ser virkeligheden ud?
Rick Ross er oprindelig født i Mississippi, men blev opvokset i Florida tæt ved Miami. I hans ungdom spillede han amerikansk fodbold og modtog i den henseende et Football scholarship til Albani State University. Som 19 årig, fremgår det at han graduerede som uddannet fængselsvagt fra Department of Corrections hvor lækkede dokumenter påviser at han arbejde fra 1995 til og med 1997.

I 2000 blev Rick Ross opsnappet af 8Ball & MJG, som efter sigende introducerede ham for ejeren af Sauve House Records, der var villig til at give"a fat Biggie looking mutherfucka" chancen. Rick Ross fik dog aldrig udgivet noget hos Suave House Records, og greb i stedet chancen i 2006, da Def Jam havde fået øjnene op for det nye Miami talent.

Med hensyn til nogen reel kriminel aktivitet, så blev Rick Ross anholdt og dømt for at besidde hash og et ulovligt våben i 2008. På baggrund af hans musikvideoer på youtube, blev han yderligere forsøgt dømt som et bande medlem, med affilering til nogle af de bander Ross nævne i sine tekster, dette blev dog afvist i retten.

Opsummering
Rick Ross har altid været meget præget af sit image, som ofte har været til drøftelse i hip hop land. Idet Rick Ross nærmest var ukendt uden for Miami før hans store gennembrud, undrede mange sig over hvordan en 30 årig rapper, kunne dukke op ud af den blå luft, med en major label debut under Def Jam, hvis ikke det var fordi han var "connected". Hvis man dog kradser lidt i lakken, så skal der ikke megen hovedregning til, før man indser at tingene ikke helt hænger sammen.

Efterhånden er der nærmest gået sport i at afdække Rick Ross' fabrikerede historier, som kun er blevet gjort værre af, at han evig og altid har fastholdt sin del, først med en påstand om photoshopping da de første fængselsbetjent billeder dukkede op, og derefter da han endelig indrømmede fadæsen, men med følgende bemærkning "Yes, it was me in those pictures. But I'mma tell you this. Me taking that job, I was doing my job. You understand what I mean?"

Rick Ross får selvfølgelig fuldt hus på MC Gustometeret, dette skal dog ikke udelukkende ses i lyset af, at hele hans rap image er bygget på den rigtige Ricky "Freeway" Ross' liv, uden nogen som helst bevis for at det kan relateres til hans eget liv, men også fordi han på intet tidspunkt har været villig til at lægge sit åbenlyst falske image fra sig. Man kan selvfølgelig vælge at respektere manden for det, men som en vurdering af hans MC Gusto ligheder , så kan man simpelthen ikke løbe fra, at han er en vaskeægte MC Gusto.






Men hvad siger i, er Rick Ross en vaskeægte MC Gusto eller levede han det gode Miami Vice liv, alt imens han varetog sine interesser inden for fængslets fire vægge?