Jeg fortsætter stilen fra sidste år og vil forsøge at opsummere det forgangne år i et par kategorier, så man ligesom kan danne sig et billede af hvad jeg - som über hip hop autoritet, bestemmer er skidt eller kanel.

Som jeg gjorde sidste år, har jeg også sammensat en lille liste med 10 kunstnere, som jeg vælger at kalde årgang 2012. Sidste år var det et forsøg på at ramme en eller anden form for lighed med den kendte XXL Freshman liste, men i år har jeg valgt udelukkende at fokusere på navne som jeg personligt synes man skal tjekke op for. Jeg har stadig ikke tænkt mig at knytte nogen kommentarer til hvert enkelt, men synes i stedet at I skal google dem og opdage deres musik, hvis I ikke allerede har gjort det. Derudover vil jeg meget gerne læse jeres bud på kunstnere man skal holde øje med i 2012.

Men nu er det blevet tid til den årlige liste.

Bedste mainstream album, som ikke er lavet af The Roots:  

  • The Roots - Undun
Fuck det, der er ikke nogen som har lavet et bedre og mere sammenhørigt album end The Roots i år. Inden det udkom havde jeg slet ikke tænkt mig at dele mainstream og undergrunds udgivelserne op, da jeg simpelthen ikke kunne komme i tanke om et major-label album, der fortjente en top-plads.

Bedste "off-the-radar" album, som ikke er lavet af nogen af de "nye": 
  • Saigon - The Greatest Story Never Told
Action bronson har jeg hypet så meget, at det næsten kunne have sagt sig selv at jeg ville have valgt det fantastiske "Dr. Lecter" som årets undergrunds/off-the-radar udgivelse. Samtidig har Kendrick Lamar rent faktisk lavet en fucking classic, så hvad gør man så?  -  man vælger da bare en anden classic.

Det er nemlig Saigon med "The Greatest Story Never Told", der tager prisen, da det gjorde det noget nær umulige, nemlig at leve op til hypen. Det spøjse er selvfølgelig, at hvis det var udkommet dengang det var planlagt, så havde det nok været årets "mainstream album"... oh how the times change.

Bedste danske album, som ikke er lavet af Suspekt, Malk De Koijn eller Per Vers:
  • Trepac - Fatamorgana
Det er overhovedet ikke for at tage noget fra Suspekt, Malk eller Per. Men når alt er sagt og gjort, så lavede Trepac en lille perle af en plade, som på ingen måde har fået den opmærksomhed og anerkendelse den fortjener, til trods for at den snildt kan hamle op med de tre mastodonter. Så when all else stay silent, SPOL OP! will speak up.

Bedste danske selvudgivelse, som ikke er lavet af Danni Toma & Noodle: 
    • Jazz To The Band - Støv
Jazz to the Band har uden tvivl lavet en af de absolut bedste udgivelser i år. Og selvom den egentlig blev udgivet under emma lill' selskabet, så kategoriserer jeg den stadig som en "selvudgivelse", da de sådan set stadig kun udgiver deres eget musik... og så synes jeg også bare de skulle have lidt shine. Snyd ikke jer selv og tjek den ud, hvis I ikke allerede har gjort det.

Største udenlandske overraskelse, som ikke var lavet af Saigon:
  • Mobb Deep - Black Cocaine EP
Jeg tror sgu Saigon overraskede alle, så den lader vi bare ligge i denne omgang.

Med hensyn til Mobb Deep så er der sgu heller ikke så meget at sige. Jeg tror Mobb Deep overraskede rigtig mange med deres EP, specielt dem som bevidst har undgået dem siden deres G-Unit skift. Men de snyder kun sig selv hvis de ikke tjekker denne her hårdtslående EP ud. Nuff said.

Største danske overraskelse, som ikke kom fra Malk De Koijn : 
    • Pede B - Alt hvad han rørte ved i 2011
At Malk De Koijn lavede en tredje klassiker (selvom jeg måske ikke er helt enig), var en overraskelse, samtidig med at det overhovedet ikke var en overraskelse... hvis i forstår hvad jeg mener.

At Pede B derimod nærmest ville ende med at virke som en født-igen rapper, med fornyet energi og et skræmmende højt niveau, den havde jeg ikke set komme, specielt når han i forvejen er en af rapperne i DK med det absolut højeste bundniveau og jeg synes han lavede årets plade sidste år.

Største mainstream skuffelse som ikke er lavet af Kanye & Jay-Z: 
  • Lupe Fiasco - Lasers
Der var SÅ mange der leverede skuffende præstationer i år, og uanset hvordan man vender og drejer den, så var Kanye og Jay-Z' "Watch the Throne" også en af dem, ja faktisk var det nok i virkeligheden den største. Det samme kan dog siges for 90% af de "store" udgivelser i år. Eneste forskel mellem de "andre" og Kanye/Jay-Z er selvfølgelig, at man måske ikke rigtig havde forventet at de ville leverer mesterværker, altså lige bortset fra ham jeg har valgt, nemlig Lupe Fiasco.

Det eneste som var værre end hans album, var da han, efter at salgstallene blev offentliggjort, begyndte af forsvare lortet, selvom han tidligere indrømmede at det rent faktisk var... lort. I det mindste har Jay/Kanye forsøgt at bilde os ind, at deres album var et mesterværk fra første dagen, og derfor er det Lupe der skuffer så fælt så fælt.

Største danske skuffelse som ikke er lavet af Suspekt:
  • KIDD - Greatest Hits EP
Yeah, I said it. Elektra lød i for høj grad som "Prima Nocte light" og der manglede noget af den kant og "grittiness" om man vil, som har gjort at jeg har været Suspekt fan siden dag et. Man kan dog ikke løbe fra at pladen stadig var ekstremt godt skruet sammen, og at jeg har endt med at høre den nærmest uafbrudt i en meget lang periode, så det er lidt et love/hate forhold jeg har til den, og derfor kunne jeg ikke endegyldigt give den top-placering i nogen af kategorierne

Jeg ønsker ikke rigtig at starte en stor diskussion omkring hvorvidt KIDD har sin berettigelse som artist, så lad os lade den ligge. Jeg vil til gengæld langt hellere tale om hans stortopslået EP, som desværre endte med at blive en stor skuffelse for mit vedkommende. På den ene side så vil folk sige, "hvad fuck havde du regnet med?" - men på den anden side, så havde jeg faktisk regnet med noget, og faktisk så kan jeg ikke forstå at en stor del af de tracks som endte på det efterfølgende gratis Cheff Records mixtape, ikke blev inkluderet på denne her, så havde den været langt mere interessant... oh well.

Årets "All hype" udgivelse som ikke kom ud af YMCMB: 
  • Tyler the Creator - Goblin
Et lille wake-up call til folket; nej Carter IV er ikke en "classic", og nej, Drake har ikke genopfundet hip hop. Om noget har de begge lavet pop plader med elementer af hip hop og RnB, i ved, ligesom Justin Timberlake, bare langt mindre smagfuldt og vellydende. Andre kan måske undres hvorfor Wiz Khalifa ikke blev valgt. Men han er ærlig talt blevet svinet så meget for hans "Rolling Papers" album, at det var på tide at give ham et break.

OFWGKTA frontmanden Tyler, har dog slet ikke fået den kritiske anskuelse som hans plade fortjente. For det var rent ud sagt en omgang stort-opslået-more-hype-than-substance lort. Pladen har på ingen måde udstået tidens tand og den fremstår lige så flad og intetsigende som første gang jeg lyttede den igennem.

Årets bobler som ikke er en del af "ungdommen": 
  • Skurken
Jeg ved ingen ting om Skurken, ud over at jeg synes han er alt for vild. Tjek op for alle hans videoer på youtube og download derefter hans gratis mixtape "Krimonologi pt 1".

Bedste udenlandske musikvideo som ikke er lavet af Kid Cudi:
Alt hvad Kid Cudi rørte ved i år når det kommer til videoer var dope. Så husk at tjekke op for "Maniac", "Mr. Rager" og "No One Believes Me".

Det er dog Pharoahes kortfilm om en politimands samvittighed efter at skyde en uskyldig dreng som står tilbage som årets stærkeste visualisering. Det henleder desuden tankerne til det helt fantastiske "Gun Draws", som også havde en vild video. Honorable mentions, Childish Gambino med "Bonfire", som også var super veludført.

Bedste danske musikvideo som ikke er lavet af Suspekt: 
Der er sgu ikke mange som fucker med Suspekt når det kommer til musikvideoer her i Danmark, når det så er sagt, så har Per V alligevel formået at lave en lille perle af en fortælling til sit track "Fri og Fallit" med Povl Dissing, som ender med at stjæle showet for mit vedkommende. Honorable mentions går til Ataf og hans video til "3 Små Perkere", som er alt for underholdende.

Årets mixtapes, som i virkeligheden næsten alle er "street-albums" (i vilkårlig rækkefølge og med links selvfølgelig):
Bedste udvikling for hip hop i Danmark, som ikke har med SPOL OP! at gøre:
  • "ungdommen"
Det bedste der kunne ske for den danske hip hop scene er selvfølgelig den såkaldte "ungdom", der på bare et år har nedbrudt konventionerne for hvordan man kan og bør agere i et konservativt dansk hip hop miljø, samtidig med at de har formået at lære den ældre generation en ting eller to om personlig branding og positionering.

Uanset om man er for eller imod udviklingen, så har det skabt en dynamik og et liv omkring den danske hip hop scene som har været savnet i en del år, og det kan man sgu ikke hade på.

Værste udvikling for hip hop i Danmark, som har med alle at gøre:
  • Den nærmest non-eksistente kritiske musikjournalistik 
Jeg vil egentlig ikke knytte så mange ord til, da min forhåbning er, at det kan komme til at fylde meget mere på SPOL OP! i 2012. Men dem af jer som måske vil fordybe sig lidt i ovenstående punkt, vil måske uden nærmere uddybning fra min side, indse at det faktisk er en ekstremt usund udvikling, som så småt præger nærmest alle dele af den "etablerede" dækning af hip hop i Danmark.

Hvad med 2012?
2012 på SPOL OP! bliver et år fyldt med mere af det samme, og en tilbagevenden til de gode gamle dyder. 2011 har været præget af mange nye koncepter og idéer, samtidig med at der skulle findes plads til et hektisk studie år. Selvom 2012 om noget, kommer til at være mere hektisk med en speciale aflevering, så skal der ikke herske nogen tvivl om at de mange koncepter er faldet mere på plads og er blevet en naturlig del af SPOL OP!

Jeg glæder mig således særligt til at videreføre SPOL OPcast ind i det nye år, samtidig med, at det én gang for alle skal besluttes om SPOL OPdate skal slippe sin (beta) mærkning eller om det skal lægges til hvile på den store blog-kirkegård, ved siden af tobeannounced.

Det var alt på SPOL OP! for 2011, tusind tak for et dejligt år med masser af støtte og kærlighed, både her, på Facebook og på Twitter. Selvom jeg ved det er en forfærdelig kliché, så lever SPOL OP! udelukkende på grund af jer, og det håber jeg skinner igennem i de ting som jeg laver, hvad enten det er en unreleased plade der skrives om, en anmeldese, en nyhed på SPOL OPdate eller en ny omgang SPOL OPcast.

SPOL OP!